Svend Balslev og Hans E. Jensen: landmålere.

Landmåling og Danmarks økonomiske opmåling. Den danske landinspektørforening. København 1975. 333 s., 14 farvereproduktioner. 25 X 17 cm. Kr. 420,00.

Det er et stort påskønnelsesværdigt arbejde, der her er udført. Oplysningerne er for de utrykte kilders vedkommende fortrinsvis hentet fra matrikelarkivet, rigsarkivet og landsarkiverne.

De biografiske oplysninger afføder et behov for viden om Carl Søeborgs og hans kollegers virke i marken. Dette behov kan tilfredsstilles ved læsning af to afsnit i festskriftet: »Danmarks økonomiske opmåling« af Hans Ejner Jensen, og »Spredte træk af landmålernes daglige liv« udarbejdet af Svend Balslev.

Hans Ejner Jensens afsnit, en fortrinlig
oversigt over Danmarks økonomiske opmåling,belyser
landmålernes opgaver og

specielt sådanne som har resulteret i kortfremstillingi
stor målestok.

Til enevældens matrikel i 1664 over landets skattepligtige hartkorn var der ikke knyttet nogen kortlægning. Landmålernes tidligste større indsats med hensyn til opmåling i Danmark er knyttet til 1688-matriklen, hvortil der heller ikke udarbejdedes kort. Da denne matrikel ved de store landboreformer trængte til revision, blev det i 1768 påbudt, at alle landets jorder og ejendomme skulle opmåles og kortlægges. Derefter følger som nogle af de vigtigste arbejder opmålingen af Antvortskov og Vordingborg rytterdistrikter i 1768-72; opmålingen af den jyske alhede i sidste del af 1700-tallet på grund af kolonisationen af samme; opmålingen i forbindelse med udskiftningen og endelig udarbejdelsen af 1844-matriklen, der trådte i kraft den 1. januar 1844, og som siden har været gældende for landdistrikterne. Købstæderne blev først matrikuleret i årene 1863-75.

I 1768 besluttedes det så at begynde med matrikuleringer og kortlægninger i Antvortskov og Vordingborg rytterdistrikter og derefter en fortsættelse i nordsjællandske amter, m.a.o. man startede med kronens godser. Arbejdet blev iværksat og inden man i 1772 besluttede at standse matrikuleringen, var Antvortskov og Vordingborg opmålt og kortlagt, og der eksisterer stadig protokoller og kort fra denne matrikulering. Endvidere findes fra samme periode opmålingsprotokoller og kort over Virum, Vedbæk, Trørød, Bagsværd, Bloustrød og Tisvilde. Opmålingen fik ingen direkte skattemæssig betydning, men har til gengæld forsynet os med nogle gevaldig gode kort, et righoldigt illustrationsmateriale til belysning af vort landbrug før udskiftningen. Fra Antvortskov findes som regel to kort over hver by og sogn. På disse kort ses gærder, skel, veje og alle agerskifter med navne; af opmålingsprotokollerne fremgår, hvem der brugte dem. Man kan endvidere iagttage moser, vandløb, bakker, overdrev og skove. På grundlag af kort og beregninger får man bl.a. den oplysning, at en stor del af landet lå hen som moser og enge i 1760'erne.

Ved matriklen af 1844 skabtes et meget snævert forhold mellem kort og matrikler. I maj 1804 var det blevet vedtaget at oprette en kortsamling, hvori kopier af udskiftningskortene skulle danne grundlaget. Da dette blev besluttet, nærmede udskiftningen sig sin afslutning, og der var i reglen tegnet kort over hver landsby med den nye ejendomsfordeling. Ved skrivelse af 25. september 1804 blev amtmændede anmodet om at indsende oplysninger om disse kort og sørge for, at de blev sendt til København for at blive kopieret. I flere tilfælde måtte dog nye kort opmåles. På grundlag af de kort, som fandtes værdige til matrikelkort, udarbejdedes en beregnings- eller sogneprotokol for hvert sogn.

At landmålernes indsats i den økonomiske landmåling med de dertil hørende skattemæssige og udskiftningsmæssige konsekvenser skulle give sig udslag i udelte glædesytringer fra den del af befolkningen, som berørtes deraf, var ikke at forvente! Der er da også udtalt mange hårde ord og givet mindre pæne skudsmål om landmålere. Ifølge folkeovertroen måtte de »gå igen« sammen med frapløjere og menedere, i visse dele af landet kunne disse fortabte sjæle ses som lygtemænd.

Sluttelig behandler Hans Ejner Jensen de specielle opmålingsforhold, der er gældende for København, Frederiksberg, Sønderjylland, vejkorpset og skovvæsenet.

Svend Balslev beskriver i »Spredte træk af landmålernes daglige liv« hovedsagelig de forhold, hvorunder landinspektørerne og landmålerne måtte arbejde ved matrikuleringen i 1805-1822. Mangfoldige var genvordighederne under udstationeringen og rejserne. Stor var interessen for at få lov til at udarbejde beregningsprotokoller i vintermånederne med henblik på ekstra fortjeneste.

Matrikuleringsarbejdet, som forøvrigt var meget vanskeligt at blive fritaget for til fordel for privat arbejde, var i sig selv forbundet med en række besværligheder. Dertil kom den engelske flådes blokade af de danske farvande i mange af opmålingsårene og i samme periode gik Danmark bankerot. Man må undre sig over, at denne matrikulering overhovedet kunne gennemføres.

Vore allieredes tilstedeværelse har præget mangen en landmålers arbejdsdag. Ja, mange bad i den anledning mindeligt om at måtte blive hjemme for at passe hjem, og ikke mindst kone. Det gjorde f.eks. landmåler Ravn i Vejle, ikke så meget på grund af fjendens indtrængen, men — som han skriver i sin ansøgning — på grund af det, som er endnu værre: »...sandsynligheden af nogle Tuusinde Franskmænds Indrykning, på hvis gode opførsel man vel ej saa lige kan stole.« Det ender iøvrigt med at Ravn efter mange henvendelser får lov til at blive hjemme.

Adskillige konflikter mellem de involverede i matrikuleringsarbejdet og bønder spores gennem matrikuleringskommissionens protokol. Bønderne klager over linierne gennem mark og skov og over den mandskabsassistance de skal stille til rådighed ved opmålingsarbejdet.

Gennem Hans Ejner Jensens og Svend Balslevs beskrivelse af Carl Søeborgs og kollegers indsats samt de miljøforhold de arbejdede under får man et godt og levende indtryk af den økonomiske landmålings historie. Foruden disse vægtige bidrag hører der til jubilæumsskriftet 14 prægtige farvereproduktioner i en speciel mappe; disse illustrerer den økonomiske landmålings kartografiske udfoldelse i de sidste par hundrede år. Alle er fortræffelige gengivelser af typiske kort. Tretten af disse er udført af Permil og Rosengren, der fjortende af Geodætisk Institut. De fleste er i naturlig størrelse.

Hans Ejner Jensen har udarbejdet teksten til en i kortmappen liggende kortfortegnelse, som indeholder korte, men særdeles karakteristiske oplysninger om de forskellige korttyper, bl.a. om hvordan nye skel registreredes på matrikelkortene.

Med jubilæumsfestskriftet: »Landmåling og Landmålere« har vi fået et længe savnet oversigtsværk til belysning af landmålernes og landinspektørernes kulturhistoriske