|
Geografisk Tidsskrift, Bind 75 (1976)NYE KANDIDATER UDGÅET FRA KØBENHAVNS UNIVERSITETS GEOGRAFISKE INSTITUTFinn Binderkrantz
Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave:
Industriens udvikling Rosemarie Boeck
Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave:
New Towns som mål i Mogens Brun
Cand. scient.
1975 Hovedfag:
Kulturgeografi Afløsningsopgave:
En undersøgelse af befolkningens Jørgen Sønderskov
Christensen Hovedfag:
Naturgeografi. Afløsningsopgave: Vernagt- og Guslarferner, Ötztaler, Tyrol. Et glaciologisk studie med særligt henblik på gletschersurges. Poul Ib Eliasen
Hovedfag:
Naturgeografi Afløsningsopgave:
Fordelingen af døgn I opgaven behandles tidsserier bestående af den daglige registrering af nedbør fra 3 nedbørsstationer: Landbohøjskolen, Røsnæs og Askov. Disse er bl.a. valgt, fordi de repræsenterer henholdsvis middelnedbør samt minimum og maksimum for danske stationer m.h.t. årlig nedbørsmængde. Der skelnes kun mellem 2 tilfælde: nedbørsdøgn (målt 0.1 mm) og tørvejrsdøgn. Registreringerne er overført til hulkort, og materialet EDB-behandlet på NEUCC. Det vises at der er en vis persistens i forekomsten af de 2 tilstande, således at f.eks. sandsynligheden for »nedbør i morgen« er større hvis »idag« har nedbør end hvis det er tørvejr. Persistensen betyder, at binominalfordelingens love ikke kan anvendes til at beskrive fordelingerne. I stedet anvendes en såkaldt Markov-kæde, der bygger på beregning af betingede sandsynligheder. Et centralt punkt er opstilling og statistisk behandling af tabeller, der viser fordelingen efter længde af perioder med übrudt tørvejr og übrudt nedbør (på døgnbasis). Af særlig interesse i denne forbindelse er sandsynligheden for lange, übrudte tørvejrsperioder. Disse er hyppigst i forårsmånederne, og ydermere viser det sig, at der — statistisk set — ikke er nogen forskel på Askov og Landbohøjskolen m.h.t. antal og varighed af lange tørvejrsperioder, selv om tørvejrssandsynligheden er mindre ved Askov. Dette skyldes, at persistensen — eller »sammenklumpningstendensen« — er større for Askov end for de andre stationer. Fordelingen er også undersøgt på en anden måde: for hver dag i året er beregnet en gennemsnitlig nedbørssandsynlighed baseret på den undersøgte måleserie. Denne viser sig at variere en del ( 10%) inden for korte perioder (ca. l måned) og der er i mange tilfælde et ensartet forløb ved alle 3 stationer. Denne variation sættes i relation til »singulariteter« i vejrforløbet, dvs. det forhold at bestemte datoer i året ofte er præget af en bestemt strømningstype. Der påvises overensstemmelse med opgivne singulariteter for Centraleuropa (Flohn og Hess) og for De britiske Øer (Lamb). Steen Engelstoft
Hovedfag:
Kulturgeografi Afløsningsopgave: De københavnske brokvarterer — en gennemgang af den aktuelle byfornyelsessituation, specielt med henblik på boligsaneringen. Ellen Buch Hansen
Magisterkonferens i kulturgeografi 6-ugers opgave: Der ønskes en diskussion af forskellige udviklingsstrategier i den tredje verden med udgangspunkt i teorier om disse landes underudvikling. Diskussionen skal konkretiseres med en gennemgang af hovedtræk i den tanzanianske udviklingsstrategi og en vurdering af dens muligheder for at skabe økonomisk og social udvikling i Tanzania. Ole Humlum
Cand. scient.
1976 Hovedfag:
Naturgeografi. Afløsningsopgave: Geomorfologiske studier i Vernagt-ferner-området, Østrig, med særlig hensyntagen til nogle principielle lichenometriske og glacialmorfologiske problemstillinger, der supplerende belyses ved iagttagelser fra andre recente eller tidligere nedisningsområder. Vernagtferner-området er betegnelsen for landskabet umiddelbart foran og omkring de to gletschere Vernagtferner og Guslarferner, der er beliggende i den sydvestlige del af Ötztaler Alperne, Østrig. Gletscherne er berømte og især berygtede for deres pludselige fremstød, gletschersurges, hvorved én af bjerggruppens hoveddale fire gange siden slutningen af 1500-tallet er blevet blokeret af den kombinerede gletschertunge, og en smeltevandssø derved opstemmet. Søens tapninger har forårsaget betydelige ødelæggelser i hoveddalen. I et indledende kapitel gives en topografisk og geologisk oversigt over bjerggruppen, Vernagtferner-området er beliggende i, og der redegøres for hovedtræk af den morfologiske udvikling siden tidlig tertiær. Dernæst diskuteres mulighederne for absolut datering af terrænelementer i undersøgelsesområdet, og de bedst egnede dateringshjælpemidler synes at være historiske oplysninger og lichenometriske data. På grundlag af en lichenometrisk undersøgelse formuleres en generel kritik af måden, hvorpå lichenometriske analyser sædvanligvis udføres og der foreslås en standardprocedure for indsamling af lichenometriske måledata. Der er fremstillet et geomorfologisk kort (1:10.000) over undersøgelsesområdet, der er ca. 15 km2 stort, og i de følgende kapitler gennemgås de enkelte morfologiske elementer m.h.t. forekomst og genese, idet der hele tiden søges draget paralleller til andre områder. Især undersøges muligheden for at udskille en diagnostisk terrænform for gletschersurges. Ved introduktion af geotekniske og glaciohydrauliske principper diskuteres dannelsen af flere subglaciale terrænformer ret detaljeret, og en prototype på en generel glacialmorfologisk model for glacial erosion og aflejring opstilles for tempererede I et
sammenfattende kapitel redegøres Side 89
giskeudviklingfra tidlig tertiær til holocæn, samt for problemstillinger vedrørendeglacial erosion og -aflejring, gletschersålens konfiguration, basal glidningog Den opstillede glacialmorfologiske model kan anvendes for såvel relieffattige som reliefrige områder, og i et afsluttende kapitel sammenholdes forsøgsvis modellens forudsigelser med feltiagttagelser vedrørende glaciale erosionsformer og aflejringsformer, idet en idealiseret nedisningsperiode følges fra start til slut for en fastholdt lokalitet. Finn Bo Jørgensen
Hovedfag:
Naturgeografi 6-ugers opgave:
Kystudviklingen fra Hundested Niels Lauge
Jørgensen Hovedfag:
Naturgeografi 6-ugers opgave: Bretagnes landbrugsgeografiske særstilling i Frankrig belyst specielt i henseende til jordfordelingsmønstret (agrarstrukturen) og reformpolitikken. I opgavebesvarelsen skildres først regionens traditionelle landbrugsstruktur. Dernæst følges de sidste årtiers enorme udvikling og til sidst gennemgås en lang række af de midler, hvormed man har forsøgt at styre denne udvikling. I det traditionelle bretonske landbrugssystem genfindes de samme træk, som kendetegner hele den atlantiske bræmme, det keltiske kulturområde. Det er i sammenhæng hermed, at man må anskue de aktuelle problemer, der især skyldes altfor små brug og et stort befolkningspres trods den rurale exodus. Da der er få beskæftigelsesmuligheder uden for landbrugssektoren, må den relativt unge landbrugsbefolkning finde muligheder for økonomiske forbedringer inden for de eksisterende Den franske landbrugspolitik indeholder en lang række midler, der er radikale i deres princip, og som har dannet skole for EF's strukturpolitik. Målet har ikke blot været en forøgelse af brugsstørrelserne, men også at forbedre de sociale forhold og at gribe fat i det ømtålelige emne, der hedder ejendomsforholdet til jorden. Bretagnes placering i et af Frankrigs udkantområder er imidlertid med til at vanskeliggøre det bretonske landbrugs tilpasning til Fællesmarkedets nuværende produktionsforhold. Det mest effektive middel til sikring af halvøens landbrug må antagelig ses i en generel økonomisk udvikling af regionen for derved at opnå en mere afbalanceret fordeling mellem landbrug og industri. I dette billede indgår hele den franske decentraliseringspolitik. Bjørn Karrebæk
Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave:
Ghanesiske landbrugsstrukturer. Kresten Bertel
Kristensen Hovedfag:
Kulturgeografi Afløsningsopgave: landbrugsgeografiske forhold i regionen omkring Arussi-Bale massiverne og de store søer i det sydlige Ethiopien, med særligt henblik på områdets landbrugssystemer set i økologisk og kulturhistorisk belysning. Inge-Britta
Krogh-Lund Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave: En redegørelse for den siden midten af forrige århundrede stedfundne strukturudvikling i tobaksindustrien i Danmark og en diskussion af rsagerne denne udvikling. Der ønskes videre, evt. for et kortere tidsrum, en belysning af konsekvenserne af denne udvikling for tobaksindustriens geografiske fordeling. Nils Kr. Kruse
Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave:
Bysystemets vækst og Jørgen Frost
Larsen Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave:
Redegør i hovedtrækkene Diskuter hvordan ændringer i kundeadfær, mobilitet og indkomstudvikling stemmer overens med teoriens forudsætninger, og hvordan disse ændringer påvirker den vertikale organisation af centrene. Diskuter
anvendelsen af forskellige metoder Poul Larsen
Cand. scient.
1975 Hovedfag:
Kulturgeografi. Afløsningsopgave:
Udviklingsteori; overgang Berit Kjær
Nielsen Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave: En analyse af Tanzanias betingelser for og bestræbelser på at gennemføre en decentraliseret socialistisk udvikling, især efter 1967. Jens Michael
Nielsen 6-ugers opgave: Formålet med placeringen af New Towns i West Central Scotland. På baggrund heraf ønskes en diskussion af anvendelsen af New Towns i regionens planlægning. Thomas Ostenfeld
Hovedfag:
Kulturgeografi. Afløsningsopgave: Planlægningsproblemer vedrørende den kollektive trafikbetjening i landdistrikter. Et studie af den billøse befolknings adgang til arbejde, uddannelse og service belyst ved eksemplet Brovst kommune i Nordjyllands amt. Udgangspunktet for opgaven er det forhold, at transportmulighederne i løbet af de sidste ti-år er blevet stadig dårligere for de befolkningsgrupper — børn, unge, gamle, mange husmødre og udearbejdende kvinder, handicappede — som ikke har rådighed over bil til daglig. Samtidig hermed har en koncentration af arbejdspladser og serviceudbud fundet sted. Svenske regionsforskere har forsøgt at indføre andre målestokke, herunder tidsmålestokke til supplering af økonomiske målestokke til beskrivelse af befolkningens levevilkår. Tidsgeografiske analyser af den kollektive trafikbetjening i sammenhæng med samfundets udbud kan bidrage til beskrivelsen af billøse befolkningsgruppers Ved hjælp af tidsgeografiske analyser, ustrukturerede interviews med beboere samt buspassagerantal er behovet for, udbuddet af og efterspørgslen på kollektiv trafik samt befolkningens holdning hertil søgt klarlagt i Brovst kommune. Som supplement hertil undersøges struktur, omkostninger m.v. af de af amtskommuneog Side 90
neogkommune financierede skoleelevtransporter,transporter til læge, sygehus m.v. med henblik på en vurdering af mulighederne for koordinering med de koncessionerede rutebilruter. Af den tidsgeografiske analyse fremgår at der eksisterer en række restriktioner på de billøse befolkningsgruppers mulighed for at deltage i aktiviteter på grund af dårlig tidsmæssig koordinering mellem rutebilernes køreplan og arbejdspladsernes og skolernes mødetider, betjeningstidspunkter for institutioner, læger m.v. Dette understreger, at tidslægningen af rutebilturene er væsentlig mere afgørende for trafikstandarden i landdistrikterne en frekvensen. Analysen munder ud i et forslag til retningslinier for hvorledes et lokalt trafikbetjeningssystem kan blive planlagt i sammenhæng med et regionalt system. Formålet hermed er at de billøse grupper skal opnå større mulighed for frit at kunne vælge arbejdsplads og større adgang til offentlig og privat service. Større tilgængelighed mellem bopæl, arbejdsplads og servicebetjening kan være et middel i region- og kommuneplanlægning til at skabe større robusthed i mindre arbejdskraf toplan de og lokalsamfund, uden at disse behøver at have individuel persontransport som forudsætning. Ved planlægningen af den kollektive trafik bør det tilstræbes at skabe et sammenhængende system for fjern-, regional- og lokaltrafik idet der tages udgangspunkt i et centerhierarki. Det foreslås at lokaltrafikken i mange landdistrikter, hvor rejsebehovet er spredt og lille i omfang, varetages af taxibusser (dial-a-bus) med fleksible Et eksempel på et sådant taxibus-system er gennemregnet for Brovst kommune. Kommunen opdeles i et antal betjeningsområder, som trafikeres efter behov hver time i korrespondance med en regionel stamrute. Det konkluderes, at amtskommune og kommune i fællesskab har store muligheder for at styre den kollektive trafikbetjening ved at lade de offentligt financierede transportydelser finde sted med den almindelige, kollektive trafik. En forkortet udgave af speciale-opgaven er med titlen »Planlægning af kollektiv trafik i landdistrikter« udgivet som Rapport 4: 1976 fra Lab. for bebyggelsesgeografi, bygeografi og fysisk planlægning. Georg V. Paulsen
Hovedfag:
Kulturgeografi Afløsningsopgave:
En undersøgelse af Erik Paaske
Cand. scient.
1975 hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave: En oversigt over de institutionelle rammer for handels- og bistandsrelationerne mellem EF og de associerede afrikanske lande og en gennemgang af de indgåede aftalers betydning for udviklingen af EF's bistand og for handlen mellem de to grupper af lande. Endvidere en vurdering af de forandringer i de associerede landes erhvervsudvikling, som handels- og bistandsrelationerne har givet anledning til. Lennart Rasmussen
Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave: New Towns som middel i engelsk planlægning. Der ønskes en redegørelse for, hvordan New Towns gennem de sidste 30-40 år har været anvendt som middel i den regionale planlægning i England. Herunder ønskes en vurdering af, hvordan New Town ideerne er blevet tilpasset til løsningen af de specifikke opgaver. Henning Schultz
Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave:
Industriens udvikling i Mogens Skjoldager
6-ugers opgave:
Klimaplantebæltet som Erik Skude
Cand. scient.
1975 Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave: En redegørelse for og en vurdering af de i Danmark eksisterende muligheder for offentlig styring af erhvervsvirksomheders lokalisering. Endvidere en redegørelse for, hvilke andre regionale styringsmidler der kan anvendes ved regionsplanlægningen i Danmark. Endelig en kortfattet vurdering af det erhvervsgeografiske hvervsgeografiskegrundlag for regionsarbejdet i Fyns Amtskommune og en kortfattet vurdering af de styringsmuligheder, amtskommunen har. Judy Lyster
Sørensen Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave: Neighbourhood-begrebet i britisk planlægning, den idemæssige baggrund, anvendelsen i fysiske planer og praktiske erfaringer. Desuden en diskussion af de fremtidige muligheder for at anvende neighbourhoods i fysisk planlægning. Teresa Tanski
Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave: The development in acreage and production in selected crops in Poland from 1950 to 1970. The regional distribution of selected crops on voivodships for ca. 1970. the distribution of agricultural production or parts of it between private, co-operative socialist and state farms. Steen Thygesen
Hovedfag:
Kulturgeografi 6-ugers opgave: En diskussion af den overordnede service i hovedstadsområdet. Opgaven bør tage udgangspunkt i en definition af de vigtigste modeller og teorier om servicelokalisering. Anna Tuxen
Cand. scient.
1976 Hovedfag:
Kulturgeografi Afløsningsopgave: Historisk analyse af det Ghanesiske landbrug med særlig vægt på faktorerne bag den tidlige palmeolieog kakaoekspansion, til brug i moderne landbrugsplanlægning. Per Mixen Weber
Hovedfag:
Naturgeografi 6-ugers opgave: Der ønskes en systematisk gennemgang af det glacialmorfologiske begreb as samt en diskussion af åses dannelse. |