David W. Heal. The Steel Industry in Post War Britain.

Industrial Britain. David & Charles.
London 1974. 224 s. 16X25 cm. £ 6.25,

Gennem det meste af jern- og stålindustriens historie har U. K. været blandt de førende med hensyn til produktion, kvalitet, markedsandel og indførelse af ny teknologi. Endnu i dag er landet nr. 5 i verdensproduktionen, i Europa (-r- Sovjet) kun overgået af Vesttyskland, men dog tæt fulgt af Frankrig. At dømme efter denne beretning af Heal har det været en evig kamp for England i efterkrigsårene at fastholde denne position på verdensmarkedet. Bogen er en beretning om konservatisme og skepsis i tankegang og handlingsprogram, udtrykt bl. a. gennem rapporter fra regeringen og i de enkelte selskabers prognoser og langtidsplaner. Regeringens rationaliseringsforslag har tilsyneladende ikke givet megen genlyd hos branchen, og der har været stor uenighed i synspunkter hos de to parter. Forfatteren viser også, hvordan optimisme og pessimisme har afløst hinanden gennem igso'erne. En alvorlig hemsko har været, at nationaliseringen i 1951 ikke nåede at føre til en rekonstruktion af industrien, de konservatives valgsejr snart efter førte til denationalisering, der varede til 1964. Efter forfatterens mening kan man dog ikke tillægge de skiftende regeringers holdning ret meget ansvar for manglende effektivitet i industrien, eftersom selskaberne opererer efter individuelt planlagte økonomiske beregninger, og selv ikke fornyet nationalisering har kunnet ændre dette punkt. Forfatteren kalder udviklingen gennem so'erne for resultatet af en god taktik, men en komplet mangel på strategi m. h. t. de ændringer, der har fundet sted inden for råstofforsyningen, handelsbetingelserne og markedssituationen i verden. Det understreges, at holdningen inden for britisk stålindustri i efterkrigsårene har været præget af forsigtighed i investeringer, i planlægning, i langtidsprognoser og i indførelse af ny teknologi. Denne kritik, der er baseret på en indgående og meget dygtig analyse af udviklingen i stålindustrien som helhed såvel som af de enkelte selskabers produktionspolitik, sættes yderligere i relief i et kapitel, der handler om moderne lokaliseringsteorier, sådan som de forfægtes af den nyere geografiske forskning, og hvoraf det fremgår, at britisk stålindustri også i denne henseende slæber kraftigt efter.