H. C. Darby: Domesday England.

Cambridge University Press 1977. 412 s.,
hvoraf 21 appendices og et index. 16 X 23
cm. 20,00 Pund.

Dette syvende og afsluttende bind om The Domesday Geography opsummerer hovedtrækkene af Englands geografi i året 1086 og giver derved en oversigt over Englands ressourcebasis og økonomiske potentiale — samt skatteevne, i slutningen af 1000-tallet. Forfatteren har valgt at behandle de enkelte økonomiske sektorer i afsluttende kapitler, en fremgangsmåde som nok kan diskuteres, eftersom den ikke muliggør en indbyrdes vægtning af de enkelte sektorgrene. Trods de mange ypperlige kort er det således vanskeligt at få et overskueligt billede af de forskelligartede, økonomiske regioner, som England også da givetvis har bestået af. I et indledende kapitel (The Domesday Inquest) giver Darby en skildring af tilblivelsen af dette enestående, statistiske dokument og fremhæver heri, at mange detaljer rimeligvis er gået tabt ved den oprindelige redaktion, ligesom man må regne med, at en lang række misforståelser har sneget sig ind, bl.a. på grund af inkompetence fra eller vildledelse af de embedsmænd, der var sendt ud. Heller ikke disses instrukser har været lige fyldige, hvorved der optræder en række inkonsistenser i det indsamlede materiale. Kun med hensyn til stednavneangivelserne har det været muligt at dokumentere mangler og fejlopfattelser. Der kan næppe heller være realiteter bag det forhold, at køer næsten aldrig er nævnt, mens får, geder og svin overalt optræder i store mængder — Der er grund til at fremhæve de mange i appendixform givne statistiske resumeer, hvor fragmentariske de end kan være ud fra kildestoffet. I disse oversigter ligger der stadig stof til geografisk behandling, bl.a. med henblik på mulige korrelationer med det fysiske landskab, så meget mere som topografiske træk overhovedet ikke indgår i Domesday Book.

Det kan ikke undre, at dette omfattende og enestående kildestof, som Domesday Book er, har fascineret mange forskere gennem årene, og selv om et udvalg af disse er omtalt i fodnoterne, så havde en bibliografi alligevel været nyttig. På dette punkt henvises man til en foreliggende, selvstændig bibliografi. Det er ikke alene en organisatorisk triumf, at engelske geografer har kunnet præstere dette syvbindsværk, men også at de har været i stand til at delagtiggøre så mange læsere i deres forskning, at de tidligere bind både foreligger i 2. og 3. udgave.