Geografisk Tidsskrift, Bind 77 (1978)

Desertification: Its Causes and Consequenses.

Kjeld Rasmussen

Compiled and edited by the Secretariat of the United Nations Conference on Desertification, Nairobi. Pergamon Press, Oxford 1977. 448 s., figs., fotos og tab. 50,00 Dollars.

Tørkekatastrofen i Sahel-området i årene 1969-1973 udløste en voldsom international interesse for problemerne i verdens aride og semi-aride områder. Et af resultaterne af denne interesse var FN's såkaldte ørkenkonference i Nairobi i august-september 1977. Denne bog indeholder de 5 væsentligste baggrundsdokumenter for konferencen: en kortfattet oversigt samt 4 del-redegørelser med titlerne »Climate and Desertification«, »Ecological Change and Desertification«, »Population, Society and Desertification« samt »Technology and Desertification«.

Med desertifikation menes udbredelse af ørkenlignende forhold til områder uden for de egentlige ørkener. I den største del af bogen gennemgås en lang række mulige årsagsfaktorer i forbindelse med denne desertifikation, som sjældent består i ørkenens fremmarch over en bred front, men oftere optræder pletvist og så at sige breder sig indefra i områder uden for de naturlige ørkener. Der levnes ikke megen tvivl om, at desertifikationen primært er menneskeskabt gennem indgreb i de naturlige økosystemer og i de traditionelle landbrugs- og græsningsudnyttelsessystemer: opbygningen af overdimensionerede dyreflokke fører til overgræsning, øget udbredelse og intensitet af agerbrug giver overkultivation, og træ- og buskvegetationen ødelægges ved afbrænding og indsamling af ved til brændsel.

Denne gennemgang af årsagsfaktorer leverer måske ikke så meget nyt, på nær et interessant afsnit om en bio-klimatisk feed-back mekanisme, men den udgør nok det bredeste og lettest tilgængelige materiale om emnet, der er til rådighed i dag. Der hentes eksempelmateriale fra hele verden, og der berøres mange fagdiscipliner, uden at fremstillingen virker overfladisk.

Bogens svaghed er, at mulige, dybereliggende samfundsmæssige årsager til overgræsningen, overkultivationen osv. kun er antydet samt at de anbefalinger til en indsats mod desertifikation, der gives, dels er temmelig intetsigende og upræcist formulerede, dels til tider indbyrdes modstridende. Årsagen hertil må nok søges i bogens funktion som officielt FN-dokument og den deraf følgende utilbøjelighed til at beskæftige sig med og udtale sig præcist om videnskabeligt og politisk kontroversielle spørgsmål.