Jørn Sandnes & Helge Salvesen: Ødegårdstid i Norge. Det nordiske ødegårdsprosjekts norske undersøkelser. Det nordiske degårdsprosjekt,Publikasjonjekt,Pub- Nr. 4. Universitetsforlaget, Oslo 1978, 179 s., 17x24 cm, N.kr. 79,-.

Det nordiske ødegårdsprojekt til studiet af den senmiddelalderlige krise og med deltagelse af de 5 nordiske lande kom i gang efter nogle konferencer på Lysebu under ledelse af professor Andreas Holmsen ved universitetet i Blindern, og ved støtte fra de deltagende landes forskningsråd arbejdedes der i de følgende år på et antal punktundersøgelser. Et foreløbigt resultat fra norsk side fremlægges med denne publikation, der tænkes efterfulgt af endnu 2 publikationer, der vil indeholde uddrag af de 18 undersøgelsesområder, man blev enige om på grundlag af Kåre Lundens 23 udvalgte naturlige og regionalt fordelte jordbrugsområder i Norge. I nærværende publikation nøjes man med at opsummere hovedresultaterne i det omfang, som har gjort det muligt at komme frem til visse konklusioner vedrørende

den senmiddelalderlige krise. Det heraf fremkomne sammendrag, derer foretaget af historieprofessoren ved Trondheims universitet Jørn

Sandnes, redegør på en overordentlig klar og overskuelig måde for bosætningsudviklingen fra ca. 1300 til 1600, idet den tager sit udgangspunkt i et såkaldt Højmiddelalderligt Maksimum, der bl.a. bygger på O. Ryghs Norske Gaardnavne. Ud fra en foreløbig betragtning kan materialet påvise en tydelig samvariation mellem ødefrekvens på den ene side og højde over havet, afstand fra kyst samt bebyggelsens alder og landskyldens størrelse på den anden side. Undersøgelsen af landskyldvariationen er specielt behandlet af Helge Salvesen.

Arbejdet indeholder også den forangående diskussion på norsk såvel som på nordisk plan, hvorved denne publikation føjer et nyttigt kapitel til de hidtil udkomne publikationer. Når det af denne diskussion fremgår, at det var så som så med enigheden mellem Norge og Sydskandinavien på en række metodiske og arbejdsmæssige spørgsmål, så hænger det sammen dels med forskelle i forskningstradition og dels

med forskelle i bosætningsformer i de to områder, ligesom også kildematerialets omfang og indhold har spillet ind.