Helmut Blume: U.S.A. Eine geographische Landeskunde. II: Die Regionen der USA. Wissenschaftliche Länderkunden, Band 9/11. Darmstadt 179, 499 s. + billedtavler, 14x21 cm.

Regionsinddelingen af USA er blevet til ved en faktoranalyse og en elektronisk databehandlingsmetode, der må have været både arbejds- og tidskrævende. Til analysen er benyttet 13 variabelsæt og 90 variabler hentet fra erhvervsforhold, befolknings- og bebyggelsesforhold samt fra kulturformer. Resultatet heraf har været fremkomsten af 18 regioner, hvoraf dog de fire dækker de ydre områder som Alaska og Hawai etc. De øvrige regioner, der er kommet ud af computeren, omfatter dels regioner af fladeagtig

udbredelse og sammenhængende areal og enten et selvstændigt kulturgeografisk præg eller det modsatte. Derudover er der et sæt regioner med "lidet sammenhængende" areal som fx hvedebæltet og The

Great Plains/Cordillererne og endelig et sæt usammenhængende byregioner. Det sidste er en helt ny dannelse inden for den teoretiske regionalgeografi. Det kan vel ikke undre, at metoden har skabt nogle regioner, der ikke helt falder sammen med den traditionelle amerikanske regionsopfattelse, hvilket i øvrigt kan være meget sundt. New England er således kommet ud af maskinen som en "extended" region, der også omfatter staten New York, men ikke Megalopolis. Men i øvrigt kan man ikke være meget uenig med Helmut Blume og må kun være taknem

lig for at se en anden regionalisering end den vante. Hver af de 18 regioner er igen delt i underregioner med selvstændig behandling, og gennemgangen af disse giver en rigdom af oplysninger om både historiske og aktuelle forhold foruden visse strukturelle udviklingstendenser. . Svagest står vel behandlingen af de sociale forhold, selv om adskillige variable medtager sådanne forhold.