Kjeld Rasmussen
Den røde tråd i dette festskrift er studiet af tørre områder. De 22 bidrag afviger på alle andre områder stærkt fra hinanden og eksemplificerer icerer pædagogisk en række af de retninger, som faget geografi i har bevæget sig i.
I et indle-
dende bidrag beskæftiger H.K. Barth sig med de tørre områders afgrænsning og med deres landbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder og bevæger sig således i det "økologiske" grænseområde mellem traditionel natur og kulturgeografi. Herefter skilles vejene. I den første halvdel af festskriftet behandles "der Naturraum" af adskillige forfattere ud fra primært geomorfologiske synsvinkler, mens anden halvdel beskæftiger sig med "Lebensraum und Lebensformen". Traditionelle beskrivende regionalgeografiske indlæg veksler med matematisk og statistisk prægede afsnit, og emnerne spænder fra det økologiske over det demografiske og det sociologiske til det økonomiske. Man kan nok sige, at bogen demonstrerer de afgrænsningsproblemer, som faget har (og altid har haft). Ligeledes understøtter bogen den version af Kühn's "paradigme-teori", som går ud på, at gamle besejrede paradigmer ikke dør i kamp, men lever videre parallelt med deres nyere kolleger (og måske endda vinder omkampen).