Gudbergsson, Gylfi Mår: Geografi ved Islands Universitet. Geografisk
Tidsskrift 83: 14-16. Copenhagen, June l, 1983.

Geography as a science in Iceland: Research and University training
as well as the application of geography in the community. 1982.

Gylfi Mår Gudbergsson, professor, Geografisk Institut, Islands
Universitet, 101 Reykjavik, Island.

Ved Islands Universitet hører geografi under Det tekniske
og naturvidenskabelige fakultet, afdeling for geografi og
geologi.

På afdelingen har været ansat en professor i geografi og geologi, en professor i geologi, en docent i geografi, to docenter i petrologi, en lektor i geografi og tre geologer (forskere) der ikke har lærerstillinger, men er ansatte som forskere ved Universitetets Naturvidenskabelige Institut. De underviser i en del af geologikurser. Der er også 10-12 personer der er ansatte på forskellige institutioner, som er timelærere i geografi og 12-14 i geologi.

I de sidste år har der været 35-45 studerende indskrevet til geografistudiet, heraf gennemsnitlig 12-15 nye studerende hvert år. Desuden er der varierende antal studerende som har geografi som bifag og enkelte geografi-kurser som støttefag. Omtrent 50 er indskrevet til geologi-studiet.

B.S. studiet i geografi er normeret til tre år og er opbygget af kurser der ialt udgør 90 points (15 hvert semester). Med geografi som hovedfag i B.S. studiet skal obligatoriske kurser i geografi, geologi og statistik være mindst 60 points, men 30 points er bifag eller valgfrie støttefag.

Geografi kan også læses som bifag i forbindelse med et
andet hovedfag.

Studiet er opbygget af kurser af varierende størrelse, som afsluttes med en eksamen i slutningen af hvert semester. De studerende skal i det sidste studieår skrive en B.S. afhandling. Det er en opgave der skal klares på mindst 5 uger og beregnes som 5 points.

Undervisningen foregår som forelæsninger, seminarer, øvelser (forskellige former), ekskursioner og feltkurser om sommeren. Størstedelen af de tre sidstnævnte er obligatoriske.

Efter afsluttende B.S. eksamen er det muligt at lade sig indskrive som viderestuderende. Dette studium er 30 points og består af 10-15 points kursearbejde og en afhandling på 15-20 points.

For at opfylde de krav som stilles af kulturministeriet til undervisning i mellemskoler og gymnasier må de som har bestået B.S. eksamen gennemgå pædagogisk uddannelse (pædagogik, kursus i undervisningsfærdighed, øvelser etc.) på 30 points ved Det samfundsvidenskabelige fakultet.

Geografistuderende kan vælge støttefag, men der er faktisk
ikke nogen opdeling i linier inden for B.S. studiet.

Der er kurser i regionalgeografi, fysisk (natur) geografi, økonomisk geografi, human geografi og geografisk teori og metoder. Tre geologikurser er obligatoriske for geografistuderende. Det er introduktionskurs i petrologi og geologi I og II (oversigt over geologien, jordens udvikling, endogene og exogene processer, geomorfologi og glaciologi).

Kurser for geografi-studerende (moduler)

F: forelæsninger, Ø: øvelser (forskellige former), P: points, X: obligatoriske kurser. Undervisning foregår i 15 uger i hvert semester. F.eks. 2F/20 betyder 2 forelæsningstimer og 2 øvelser pr. uge i et semester.

I årene 1972-1981 har 60 studerende afsluttet B.S. eksamen. Ca. 50% valgte geologi som støttefag, 15% demografi og sociologi, 10% biologikurser, 10% historiekurser og 5% resp.kemi, økonomi og kurser i fysisk planlægning.

Geografisk Forskning

Afdelingen for geografi og geologi (Jarofræoaskor - Department of Geosciences) er knyttet til Universitetets Naturvidenskabelige Institut (Raunvisindastofnun Håskolans - University Science Institute, Jarofræoastofa - Division of Geosciences), hvor de ansatte universitetslærere i geografi udfører deres forskningsarbejde.

Der er ikke forskeruddannelse i geografi ved universitetet, men målet er at geografi- (og geologi)uddannelsen bliver forøget i fremtiden. Man kan sige, at det første skridt er det fjerde studieår som afdelingen nu byder på.

Det er også afdelingens (instituttets) mål at i fremtiden bliver der 6-8 personer ansatte til at udføre undervisning og forskning på de forskellige områder inden for geografien. Dertil kommer så forhåbentlig forskningsassistenter, stipendiater og sekretærer.

Finansiering af forskning på instituttet er minimal og man har søgt finansiering af forskningsprojekter fra den islandske videnskabsfond og andre lignende i Island og i udlandet og også gennem samarbejde med institutter uden for universitetet.

I den geografiske forskning på instittutet er det svært at adskille grundforskning og anvendt forskning. Der har f.eks. været udført noget grundlæggende arbejde vedrørende et Atlas over Island og det hører til begge fagområder.

Gudrun Olafsdottirs forskning er inden for historisk geografi, demografi, bosættelse og befolkningsstudier i Island. Hun har også medvirket i »The Nordic Association of Development

Gylfi Mår Guöbergssons forskningsarbejde er i kartografi, fjernanalyse og arealanvendelse. Han har medvirket i flere år i vegetationskortlægning af Island ved Landbrugets Forskningsinstitut.

Dr. Siguröur Thorarinsson var professor ved Islands Universitet
fra 1968 til 1982. Han døde den 8. februar 1983, kun
fem uger efter at han blev professor emeritus.

Som professor både i geografi og geologi opdelte Siguröur Thorarinsson sin forskning på disse discipliner. Hans studier af fluviatile og periglaciale processer, med brug af tefrakronologi for tidsbestemmelse var stærkt knyttet til den fysisk-geografiske forskning. En betydelig del af hans forskning gælder den vulkanske aktivitets indflydelse på miljø og bebyggelse. I de senere år havde han i voksende grad beskæftiget sig med efterforskning og tefrakronologisk datering af gårdsruiner i bygdernes grænseområder.

Som eksempel på tværfaglig forskning kan nævnes Atlasprojektet, vegetationskortlægningen og arbejde vedrørende Laki-udbruddet 1783-1784 og dets følger som geografer og geologer på instituttet beskæftiger sig med, sammen med historikere, meteorologer og læger.

Uden for universitetet er geografer der arbejder på planlægning,
både fysisk og økonomisk planlægning med folk fra
andre fagområder.

GEOGRAFIEN I SAMFUNDET

I årene 1972-1981 afsluttede 60 studerende B.S. eksamen. Af dem har 16 studeret for højere grad i udlandet, 2 i Sverige, 7 i Storbritannien, l i Frankrig, 3 i Kanada og 3 i U.S.A. Fire af dem har ikke afsluttet sine studier i udlandet.

Af de andre, 56, er 25 lærere ved grundskolen (7.-10.år), mellemskoler og gymnasier og 3 er skoleinspektører. En arbejder i kulturministeriet og en er instruktør i geografi på universitetet. Ti geografer er ansatte ved planlægningsinstitutioner (fysisk og økonomisk planlægning) og 12 er ved forskellige institutioner - forskning, kortlægning, natur- og miljøværn, planlægning for statens elektricitetsværk og vejvæsenet.

Såvidt som disse geografer beskæftiger sig med forskning
er det for det meste anvendt forskning.

Man kan regne med at i den nærmeste fremtid bliver der ikke stor forandring og at geografer vil have muligheder for lignende stillinger. For ti år siden var næsten alle geografer i Island lærere.