V. M. Pasetskij: Vitus Bering 1681-1741 Akademija Nauk SSSR. Izdatelstvo »Nauka«. Moskva 1982. 176 s. (i serien »Videnskabelig biografisk litteratur«).

Vasilij M. Pasetskij (fødeår 1920), videnskabsmand i Leningrad, har skrevet interessante bøger og artikler om polarforskere. Allerede for 25 år siden udkom hans brochure »Vitus Bering« (i serien »Bemærkelsesværdige geografer og rejsende«, Moskva: Geografgiz 1958, 48 s.) I anledning af Berings trehundrede års jubilæum skrev Pasetskij en ny bog om ham. Akademimedlemmet Aleksej P. Okladnikov (1908-1981) giver som ansvarshavende redaktør i sin fortale en høj vurdering af bogen. Forfatterens indledning (s. 7-12) beskriver Berings geografiske opdagelsers historiske baggrund samt deltagerne i hans Kamtjatka-ekspeditioner. Der findes vurderinger til disse ekspeditioner givne af rejse- og videnskabsmænd, som Nils Adolf

Erik Nordenskiöld (1832-1901), Mikhail V. Lomonosov (1711-1765), Karl Ernst von Baer (1792-1876), Alexander Theodor von Middendorf (1815-1894) og nogle af Berings samtidige.

Sådan er oversigten over den Første Kamtjatka-ekspedition (s. 13-34). Lige i dens begyndelse skriver forfatteren, at der findes kun få oplysninger om Berings barndom og ungdom. Sammesteds omtales vendepunktet i Berings liv, da han efter den første lange rejse (1703) traf den russiske admiral Cruis i Amsterdam. I selve beskrivelsen gives der oplysninger om forberedelserne (1724) og forløbet (1725-1730) af den Første Kamtjatka-ekspedition. Endvidere beskrives resultaterne af de forudgående ekspeditioner til Nordasien. På side 33 ses et kort over den Første Kamtjatka-ekspedition.

Bogens følgende kapitler (s. 34-167) sysler med forberedelser, ruter, Berings død og med videnskabelige resultater af den Anden Kamtjatka-ekspedition samt den Store Nordekspedition (1732-1743). Som illustrationer findes der to fotos (Petropavlovsk søhavn og Berings mindesmærke) og et kort over sørejserne til Aleuterne og langs Nordvestamerikas søkyster. Meget omhyggeligt karakteriserer forfatteren følgende videnskabsmænd og deres foretagender: Bering og historikeren Gerhard Friedrich Müller (1705-1783); naturalisterne Johan Georg Gmelin (1709-1755), Georg Wilhelm Steller (1709-1746) og Stepan P. Krasjeninnikov (1711-1775); søfarerne Aleksej Tjirikov (1703-1748), Khariton og Dmitrij Laptev, Vasilij Prontjisjtjev, Semjon Tjeljuskin og andre.

I bogens slutning gives en kronologi af Berings liv og virksomhed (s. 168), såvel som af hans russiske hovedværk (s. 169-170) og litteraturen vedrørende ham (s. 171-173). 57 bogtitler er på russisk og 21 på andre sprog; deriblandt findes forfattere som A. Falk (1941), J. K. Jensen (1939), J. Petersen (1941, 1947), K. Rasmussen (1931) og samleværket »Vitus Bering, 1741-1941« (København

Så vidt jeg selv kan bedømme på grundlag af henvisningerne, har Pasetskij udelukkende gjort brug af russisk litteratur og russiske materialer. Ifølge en russisk kilde (»Geografitjeskije otkrytija XV - XX vekov«. I Izdatelstvo »Nauka« 1965 s. 49) gives der også et fragment (s. 26) af Berings brev til sine slægtninge i Danmark. Skønt denne bog er ligeså diger som bogen fra året 1958, findes der i teksten ikke yderligere efterretninger for Berings vedkommende.