A. J. Christoper: South Africa.

Longman, London 1982. XVII, 237 s. ill. 23
cm. £7.95.

Forfatteren forsøger her at introducere en ny regionalgeografi, der belyser en i mennesket indbygget forestilling om at forme naturens ressourcer til et redskab tilpasset gruppernes specielle behov. I et land som Sydafrika er det klart, at sort og hvid støder sammen i deres forskellige ideer om et symbolsk landskab, der let kommer i modsætning til de styrende organers syn på og opfattelse af planlægningen. De heraf fremkomne politiske økosystemer bygger på en ovenfra dikteret segregationsproces, som har til hensigt at adskille befolkningsgrupper af forskellig social og økonomisk »værdi«, afhængig af om man er hvid, sort, asiat eller farvet. Republikkens særkende er således den politiske struktur, som den afspejler sig ikke alene i de regionale økosystemer ud over republikken, men også i byernes boligstruktur med særskilte hvide og sorte forstæder. Dette gennemgående synspunkt er interessant og giver en bedre forståelse af den i alle henseender kontrastrige stat med dens altgennemtrængende