Rolando V. Garcia: Drought and man. The 1972 case history. Vol. 1: Nature pleads not guilty.

Pergamon Press, Oxford, 1981. XIV, 300 s.,
ill. 26 cm. $60.-.

Dette værk er som så mange andre inspireret af Sahel-katastrofen i begyndelsen af 70erne. Bogen er den første i en serie på tre, som tilsammen skal præsentere resultaterne fra en forskergruppe nedsat af »International Federation of Institutes for Advanced Studies« og Aspen Institute.

Hovedvægten ligger klart på tørkens sociale dimension, mens den klimatiske dimension henvises til bogens sidste femtedel. Denne disposition må man bifalde, når man har set talrige værker med modsat vægtning, nok fordi den klimatiske side af de semi-aride udnyttelsessystemers eksistensgrundlag er nemmest at demonstrere.

Analysen af de socio-økonomiske faktorers forklaringsværdi tager udgangspunkt i en række såkaldte pseudo-facts og vildledende årsagssammenhænge vedrørende de tørkeramte lande o. 1972 og den globale fødevareforsyning.

Ad statistisk vej dokumenteres dels strukturen i verdens fødevareproduktion og distribution begyndelsen af 70erne og dels de væsentlige magtændringer i det globale økonomiske

Dernæst følger en mere teoretisk orienteret redegørelse for befolknings-ressourcebalancen, for den multinationale fødevarehjælps rolle i tørkesituationer og for regionale eksempler på baggrund for katastrofen.

Første del rundes af med konkluderende bemærkninger og anbefalinger for fremtidigestudier. Essensen er hér, at forklaringen på katastroferne først og fremmest må søges i den herskende internationale arbejdsdeling og internationale økonomiske orden, og at en

meningsfuld analyse af problemerne i de tørketruedeområder må lægge vægt på det fagligtinterdisciplinære - ikke på specialisters enkeltstående vurderinger.

Deri har forfatterne givet ret - til gengæld føler man lyst til at kritisere dem for, at de præsentér erkendelsen som noget hidtil overset, og for at de næsten forbigår områdernes store befolkningsvækst i tavshed. Dertil kommer, at man i bogens centrale dele savner den mere konkrete underbygning af de fremførte påstande, som prægede de første kapitler.