Konrad Miller: Weltkarte des Arabers Idrisi vom Jahre 1154. Brockhaus, Stuttgart, 1981. 22 s. 25 x 35 cm., kort: 85 x 190 cm. fordelt på 3 blade, DM 280,-.

Idrisis verdenskort fra 1154 er udkommet i ny faksimile-udgave baseret på Konrad Milers store forskningsarbejde, som offentliggjordes i hans: Mappae Arabicae, bd. I-IV Stuttgart, 1926-31.

Den foreliggende faksimile-udgave er i
farver og i størrelsen 190 cm x 85 cm, hvilket
er 4/7 af originalkortets størrelse.

Verdenskortet blev udarbejdet i fællesskab af normannerkongen Roger den Anden af Sicilien (1130-1154) og den vidtberejste lærde araber Abu Abdallad Muhammad Edrisi, som levede ved normannerkongens hof.

Roger den Anden, der var geografisk interesseret, fik en mængde geografiske oplysninger fra søfarere, korsfarere, købmænd og lærde fra mange forskellige lande. Han besluttede, at disse oplysninger skulle nedfælles i et værk, som foruden tekst skulle forsynes med et verdenskort.

Han allierede sig med den vidtberejste
Idrisi, der bl.a. havde studeret i Cordoba,
hvor der var talrige oplysninger at hente.

Verdenskortet, der fuldendtes i 1154, blev indgraveret i en stor sølvplade, der sandsynligvis målte 350 cm x 150 cm. Når målene kun angives som sandsynlige, skyldes det, at sølvpladen blev ødelagt i 1160.

Kort før Roger den Andens død i 1154 fuldendtes et håndskrift med latinsk og arabisk tekst. Værket indeholdt også et verdenskort fordelt på 70 blade og var desuden forsynet med et lille kredsformet verdenskort. Det er kortet på de 70 blade, der er kildematerialet til faksimile-udgaven. Roger den Anden kaldte værket for Nuzhat-al Mushtak, Idrisi kaldte det »Kitab al Rudjar« d.v.s. Rogers bog.

Håndskriftet med verdenskort kendes i mere eller mindre komplette kopier hvoraf to er næsten fuldstændige - et i Paris og et i Oxford; det var disse, Konrad Miller anvendte til gengivelsen. Der findes endvidere fragmenter i Leningrad, Istanbul og Cairo.

Verdenskortet er opdelt i 7 vandrette sektioner, de syv klimater, og ti lodrette. Nogen projektion er der ikke tale om. Kortet strækker sig fra De canariske Øer i Atlanterhavet til De indonesiske Øer i Det stille Ocean. Fra syd til nord dækker gengivelsen den nordlige del af Afrika til Island.

Med hensyn til kortets navnestof ønskede Roger 11, at man skulle undlade at anvende Ptolemaios' navnestof, men udelukkende hellige sig samtidens. Takket være denne beslutning har vi i dag et ypperligt kildemateriale vedrørende de eksisterende stednavne omkring 1150erne, som forøvrigt ikke indeholder mange danske. På Danmark-gengivelsen ses på en halvø navnene: snislua (Slesvig), landuina (Kolding), horshont, karis (Horsens) og Uanslanam (Lolland).

Der er angivet 2064 bynavne, hvoraf mange
af byerne i dag er forsvundet eller reduceret
til landsbyniveau.

Idrisis verdenskort står som en milepæl i den historiske kartografi. Det geografiske værk, hvori verdenskortet indgår, indeholder en for sin tid righoldig viden, således også væsentlige oplysninger om Norden.