SIGÚRDÚR THORARINSSON 8-1 1912 - 8-2 1983

Nordisk geografi har lidt et stort tab ved Sigürdür Thorarinssons
for tidlige bortgang. Han blev 71 år. Da Niels Nielsen
i 1934 og i 1936 studerede udbruddene i Vatnajökull:
»Ild og Is«, var Sigürdür med i arbejdsgruppen. 1944 kom
hans banebrydende værk: Tefrakronologiske studier på Island.

I 1947 har Hekla udbrud, 1964 fødes Surtsey - en ny ø i Nordatlanten, 1970 har Hekla nyt udbrud, og endelig fandt Heimaey-katastrofen sted 1973. Med basis i indgående studier gennem alle årene af Islands vulkanisme skabte Sigürdür Thorarinsson respekten for Islands geovidenskabelige forskning. Han var en stor geograf, bestred i en periode professoratet efter Hans W:son Ahlmann i naturgeografi ved Stockholms Universitet. Det Kongelige Danske Geografiske Selskab hædrede ham i 1976 ved sit 100 års jubilæum ved at tildele ham Vitus Bering medaljen.

Sigürdür Thorarinsson var højt skattet blandt sine nordiske kolleger - ikke mindst på grund af de samnordiske ekskursioner i Island, som han hver sommer på fornem vis gennemførte for naturgeografer og geologer fra de øvrige nordiske lande. Sigürdür var et stort menneske, som Island og vi alle vil savne. I anledning af hans 70 års dag blev festskriftet »Eldur er i Nordri« udgivet. Heri findes en artikel om Sigürdür samt hans bibliografi, 10 sider omhandlende 450 artikler/bøger m.m. Herudover satte Sigürdürs skaberglæde sig spor gennem viser, digte og oversættelser af samme. Det nordiske samarbejde stod hans hjerte nær. Hans gerning var et strålende eksempel på resultaterne heraf.