Remote sensing of biosphere functioning. R. J. Hobbs, H. A. Mooney (eds.). (Ecological studies, vol. 79).

Springer, New York 1989. IX, 312 s., ill.
24 cm. DEM 198.-.

Denne bog, i den snart klassiske serie "Ecological Studies", indeholder 15 bidrag, fortrinsvis af amerikanske og australske forskere. Sigtet er at demonstrere og diskutere, at/om satellitbaseret remote sensing kan yde et væsentligt bidrag til forståelsen af biosfærens funktion. Det hævdes indledningsvis, at mulighederne på dette felt langt fra er fuldt udnyttet. I økologen R. Dean Graetz' åbningsafsnit gives en glimrende diskussion af muligheder og begrænsninger i anvendeligheden af remote sensing data. Nødvendigheden af at bevæge sig ud over de hidtil mest anvendte fortolkningsprincipper, baseret på statistisk klassifikation og spektrale indices, hen mod "scene-sensor modeller" demonstreres klart, ligesom udnyttelsen af de spatiale og temporale dimensioner betones. En anden klar tendens i moderne remote sensing, kombination af remote sensing data og matematiske modeller, demonstreres i flere afsnit. Runnings bidrag vedr. terrestrisk netto primær produktion, Dickinsons om jordoverfladens vand- og energi-balance og et modelstudie af Amazon-bassinets hydrologi er gode eksempler. Lærerigt er et afsnit, der klart og konkret redegør for skalaproblemer ved kombination af satellit-, fly- og feltobservationer, med udgangspunkt i FIFE/ ISLSCP eksperimentet. Der er også blevet plads til mere eksotiske emner, fx vedr. remote sensing af "trace gases" og plantedækkers biokemiske sammensætning. Alt i alt giver bogen et lidt spredt men alligevel ganske repræsentativt billede af nyere udviklingstendenser på feltet. Den demonstrerer klart det unikke globale perspektiv, som satellitbaseret remote sensing kan give, men påpeger også, at kun en lille del af de informationer, som er nødvendige for at skabe et nogenlunde tilfredsstillende billede af biosfærens funktion, kan leveres af de eksisterende og planlagte satellit/sensor-systemer.