Johs. Humlum blev cand.mag. i naturhistorie og geografi fra Københavns Universitet 1935. Lærer ved Niels Brocks Handelsskole og Købmandsskolen 1935-41, ved Handelshøjskolen 1937. Lektor 1941-43. Assistent i kulturgeografi hos Gudmund Hatt, Københavns Universitet 1939-43. Professor i geografi ved Aarhus Universitet 1943-81, i kulturgeografi fra 1966.

Gæsteprofessor i USA 1950, i Bangladesh 1952-53 (UNESCO). Johs. Humlum gennemførte i årene op til 2. verdenskrig jordomspændende rejser med studier i de majsproducerende lande og ophold ved mange europæiske og nordamerikanske universiteter. Herigennem erhvervedes materiale til disputatsen "Zur Geographie des Maisbaues" 1942, et banebrydende studie af majskulturen, hvor de fysisk- geografiske betingelser for majsdyrkning og de erhvervs- og produktionsgeografiske forhold førte videre til en kulturgeografisk behandling.

På verdensplan må han karakteriseres som førende specialist
i kunstvandingsagerbrug.

Johs. Humlum var den fødte lærer, og i relation til produktionsgeografien udgav han Erhvervsgeografi sk Atlas (1935), der senere videreførtes som Kulturgeografisk Atlas, og i 1981 forelå såvel i en 8. udgave som i en svensk og engelsk udgave. I tilknytning til sin virksomhed ved Handelshøjskolen foreligger i øvrigt arbejder som Verdenshandelens maritime Hovedveje (1941) og Oversøiske Transportproblemer (1943). Johs. Humlum var fremsynet og initiativrig. Han har således som den første publiceret geografiske oversigter over Danmarks minedrift (1943) og Danmarks industri (1944). Han har udgivet tidsskriftet "Kulturgeografi".

Ekspeditioner

Deltager i den 3. Danske centralasiatiske Ekspedition til Afghanistan 1948, Sydamerika 1956, Kina 1970. Som resultat publiceredes den første geografiske monografi over Afghanistan "La geographic de l'Afghanistan" (1959).

Hædersbevisninger

1960 tildelt Lederke-Beaufort prisen, Société de Geographie
i Paris, og i 1976 modtog han Geografisk Selskabs
Galathea Medaille.

Johs. Humlum var utroligt flittig og produktiv. Han var en inciterende pædagog. Desværre var han egen af karakter, stædig og krævende - ikke mindst over for sit personale. Da han var på rejse en stor del af tiden, stillede det store krav, og relationerne til medarbejdere og fakultet var ofte spændt. Dette var medvirkende årsag til fagets deling ved Aarhus Universitet i en fysisk-geografisk afdeling, der som laboratorium for geomorfologi blev en del af faget geologi. I 1966 skiltes kulturgeografien ud som særlig disciplin med Humlum som professor i faget. Han satte sit præg på geografiens udvikling i 60'erne - ikke mindst gennem sin deltagelse i landsplanlægningen og sine forslag om den midtjyske motorvej, en storlufthavn på Saltholm samt i dele af fredningsplanlægningen. Han blev medlem af Geografisk Selskabs råd i 1943. Han har holdt mange foredrag i selskabet, senest om Kina og Macau.

N. Kingo Jacobsen