Karl Eckart: Die Eisen- und Stahlindustrie in den beiden deutschen Staaten.

Steiner, Stuttgart 1988. 277 s., ill. 24 cm.
DEM 58,-.

Karl Eckart, der tidligere har præsteret større monografier om geografiske emner dækkende begge tyske stater, forelægger hermeden dybtgående studie over jern- og stålindustrien "in den beiden deutschen Staaten", som man i dag kan tillade sig at

sige.

Eckart stiller sig den opgave at "undersøge de specifikke forskelle i udviklingen af jern- og stålindustrien i de to tyske stater efter 1950". Denne opgave løses absolut tilfredsstillende.

Som baggrund for den angivne undersøgelsesperiode skitseres på ca. 15 sider situationen i Det tredje Rige, som den var umiddelbart før Verdenskrigen. Det sker både med hensyn til råstofgrundlag, produktionslokalisering, produktionsprofil (herunder også im- og eksport), samt organisationsstruktur eller ejendomsforhold. Samme model følges også for de to efterfølgende perioder.

Årene 1945-50, med besættelse, demontage, splittelse af monopolerne, nationalisering i øst, genopbygning, og to statsdannelser: BRD og DDR, gives ligeledes ca. 15 sider.

Tiden derefter, som er bogens hovedemne, gives omkring 200 sider, fordelt på en tredjedel til beskrivelse af råstoffer og energi, og to tredjedele til at belyse ndringer i anlæg, produktion og udenrigshandel.

Bogen er spækket med informationer, men suppleres med tilsyneladende relevante og rimelige vurderinger. Forskellene i udvikling i øst og vest gøres helt klar.

En afhandling af denne type støder nødvendigvis ind i problemet med forskellene i informationer, statistik osv., som jo er vidt forskellig i de to lande. DDR bruger meget indextal og plantal, og opdelinger ændres i statistikken.

Bogen er letlæst og meget anvendelig som opslagsbog på trods af manglende stikordsregister. Det skyldes den stringente opbygning samt de 167 afbildninger og 54 tabeller, som koncentrerer oplysningerne på næsten hvert opslag.