Sanlücar de Barrameda ved Guadalquivirs munding på den venstre bred er kendt for sin storartede manzanilla. Men lige NØ for byen findes et lille område "los Navazos" med et enestående dyrkningssystem, der får en dansker til at tænke på de skummede agre, man kender fra Vestjylland.

En "navazo" er et dyrkningsfelt, der er udgravet i sandet på terrassen langs floden. Sandet er aflejret på et underlag af impermeabelt ler og derfor vandførende i bunden, men det er for dybt til umiddelbart at kunne dyrkes. Men ved at grave l -2 m ned og etablere en dyrkningsflade nærmere grundvandet er en dyrkning mulig. Marken er omgivet af en større eller mindre vold af opgravet sand (el bardo); volden er oftest bevokset med agave eller forskellige buske. Det er ganske betydelige mængder af sand, der har skullet graves væk - op til 20.000 m³/ha, så voldene kan få ganske store dimensioner. Det ses, at sand bliver kørt ud på markerne bag Sanlücar, hvor jorden er leret og tung, for at ændre jordens textur, men hvor omfattende den trafik er eller har været vides ikke. På indersiden af en vold fører en slags rampe (el portillo) ned til en smal sti (la verda) omkring dyrkningsfeltet. Langs feltets ydre kant og langs stien løber en dræningsgrøft (la gabia), der ofte er suppleret med yderligere et par grøfter i kors over feltet, der således bliver inddelt i fjerdedele (cuartellas). Der bliver gødet med staldgødning, kompost 0.1. En brønd (el toy o) i midten eller et hjørne af marken giver mulighed for at vande afgrøderne. I vore dage er brøndene forsynet med motorpumpe, og vandingen foretages med sprinkler. Langs indersiden af voldene kan der være frugttræer som kvæde, oranger, ferskner m.m. Men selve dyrkningen af markfelterne omfatter et bredt udvalg af grøntsager: kartofler, tomater, løg, bønner, ærter, kikærter, salat, meloner og mange andre. Tidligere blev der dyrket en del majs. Produktionen nyder godt af det milde klima, der bliver underbygget ved markernes beskyttede beliggenhed mellem de høje, bevoksede volde, og ved passende vekslen mellem afgrøder kan der høstes året rundt.

Produktiviteten er givet høj. En kilde hævder således, at endnu ved slutningen af 1950'erne kunne en familie opretholde livet - omend på beskedent niveau - på henved 2 aranzadas, dvs. små 100 m². Ordet "navazo" mener man kommer fra arabisk "nevat" eller "nebaa": at vande. Systemet kan således måske have sin oprindelse i den arabiske periode. Men den terrasse og det flyvesand, der her er på tale, er først dannet i det 16.-17. århundrede i forbindelse med nogle væsentlige ændringer af kystlinien og de yderste dele af deltaet. Dyrkningen er først etableret i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

Området med navazos var tidligere l ,5 km bredt og 2,5 km langt umiddelbart nord for Sanlücar, og hertil kom den smalle terrasse langs floden lige neden for byen - et område, der er et par hundrede meter bredt og op mod 6 km langt, og hele zonen har været på 5-6 km². I forlængelse af dette oprindelige område blev der mod nord ud i deltaet (las Marismas) 1911-1913 yderligere anlagt et reformområde, la Algaiada. Dette nyere område er 800 m bredt og 3 km langt, og det er inddelt i grundmoduler på l ha; oprindeligt var halvdelen af disse parceller udlagt som navazos og de øvrige med vin.

Det oprindelige navazos-system er stærkt på retur og vil være helt forsvundet inden længe. Den smalle terrasse neden for den ældre del af byen er næsten helt overbygget ved byens vækst. I de øvrige dele og først og fremmest i la Algaiada er mere moderne og industrielle produktionsformer med en langt mere massiv brug af maskiner, gødning, tilledning afvand udefra og plasticdrivhuse. Bl.a. er enarenado-systemet, som man kender, i voldsom vækst langs sydkysten ved Almeria, men som stammer fra De Kanariske Øer, nu også ved at blive taget i anvendelse ved den spanske Atlanterhavskyst - også her ved Sanlücar.

I naturparken la Donana lige overfor på den højre bred af floden er der et par ganske små felter med navazos, og der har været (er?) er par små områder ved Rota og Cabo de Trafalgar hhv. N og S for Cadiz. Men derudover synes et dyrkningssystem som "los Navazos" ikke at eksistere andre steder, om man ser bort fra erarenados-systemet, og heller ikke andre steder på den iberiske halvø og måske i Europa. Men det kan vel tænkes, at der er eller har været noget lignende langs den franske Atlanterhavskyst.

Som antydet indledningsvis kan det for en dansker
synes, at teknikken ved "los Navazos" minder meget om
den, der anvendes ved de skummede agre, der er kendt fra

Vestjylland (Fanø, Rømø, Ho), og som også kendes fra De
Frisiske Øer og nogle steder i Holland.

Litteraturen om de skummede agre er beskeden; men princippet bestod primært i at holde marken fri for flyvesand og gennem en lang brakperiode at opbygge en næringsreserve, der blev omsat i en kort dyrkningsperiode, og sekundært i at holde dyrkningsfladen nær grundvandet. Somme synes at mene, at de skummede agre er fremkommet ved fjernelse af lyngtørv, der blev anvendt som gødning på andre marker og som brændsel. Medens de skummede agre i det nordvestlige Europa således var en relativ ekstensiv dyrkningsform, må los Navazos klassificeres som en intensiv.

Note: Tak til Dr. Loric Menanteau, der har været behjælpelig
med en række oplysninger, litteratur og
kortmateriale.

Litteratur & kort

Barbadillo Delgado, P. (1942): Historia de la ciudad de Sanlücar
de Barrameda, CERQM, Cadiz.

Barrio Ambrosy, I. G. del(l9S7): El erarenado de las marismas
sanluquenas. Sanlücar del Barrameda - Revista de las Fiestas
de Primavera y Verano 23, 5 s.

Breuer, T. (1986): Innovative Entwicklung der Landwirtschaft in
Andalusien. Geographisches Rundschau 38,1:20

Guillamasy Galiano, F. (1885): Historia de Sanlücar de Barrameda.
Madrid; side 430-433.

Menanteau, L. (under trykning): Los Paisajes sanlucenos y su
evoluciön histörica.

Valverde Alvarez, J. (1959): El paisaje y los modos de vida en
Sanlucar de Barrameda. Geographica: 71-80.

Junta deAndalucia, Agenda de Medio Ambiente (1987): Donana
y su entorno - Mosaico de imågenes del satélite, Sevilla.

Servizio Geografico National (S. G. del Ejercito): 1/25.000 no.
1047 cuarto I, div. udg.