Hansen, Lorens: Jordbrugsmæssig anvendelse af tørre, sandede
jorder. Geografisk Tidsskrift 89.35-38. København 1989.

A review over field experiments with plant production on coarse sandy soils in Denmark is given. Fertilization and irrigation are necessary to give high and stable yields in grain and f odder crops. Without fertilizer and irrigation the coarse sandy soils will be poor and unproductive grassland.

Keywords:

Sandjorder, planteproduktion, Danmark.

Lorens Hansen, Forstander, Statens Planteavlsforsøg, Afdeling
for Kulturteknik, Statens Forsøgsstation, Jyndevad, Flensborgvej
22, DK-6360 Tinglev.

Stort set al dansk jord kan dyrkes og udnyttes landbrugsmæssigt. Det er kun et spørgsmål om vand. Enten er der for meget, og det kan bortdrænes, eller der er for lidt vand, og dette kan klares ved vanding. Desuden er det et spørgsmål om dyrkningsindsats - herunder anvendelse af gødning.

Gennem forsknings- og forsøgsarbejdet har det ofte været målet at ændre uproduktive arealer til yderige kulturarealer. I arbejdet er der stræbt efter økonomisk optimal planteproduktion under hensyntagen til afgrødens anvendelse og afsætning - enten gennem husdyrene eller ved direkte salg.

Den enkelte landmands mål på lang sigt er at opnå økonomisk optimal planteproduktion. En given indsats af produktionsmidler skal betales af et øget udbytte. I modsat fald vil han opgive driften og søge arealerne udnyttet ekstensivt. Det vil da blive græsproduktion på et meget lavt niveau, eller arealet vil henligge übenyttet og efterhånden vokse i krat eller skov. Hvis dette ikke ønskes, kan der blive tale om en aktiv naturpleje med offentlige tilskud. Så er det ikke økonomisk landbrug mere.

I forbindelse med debatten om marginaljorder har Statens Planteavlsforsøg udarbejdet en teknisk redegørelse om "Produktion af landbrugsafgrøder på tørre, sandede jorder" (Jacobsen og Abildskov, 1987). Heri er samlet resultaterne af forsøgsarbejdet gennemført de sidste 60-90 år. Mulighederne for alternative afgrøder eller ndrede dyrkningssystemer på sandjorder er vurderet.

TØRRE SANDJORDER

De grovsandede jorder er ofte store sammenhængende
flade arealer. For landet som helhed udgør de 700-800.000
ha svarende til 25 % af det dyrkede areal. I

Vestjylland udgør disse grovsandede jorder 40-60 % af
landbrugsarealet.

Disse jorder er typisk grovkornede, gamle hedejorder, der er opdyrket med stor møje og nøjsomhed. Gødningsmangel var det store problem. Husdyrgødning baseret på hø og græsning i engene var en stor hjælp. Engen var agerens moder. Mergling var også en værdifuld hjælp. Den var med til at nedbryde morlaget, og der blev frigjort næringsstoffer.

Med indførelsen af handelsgødning blev der øgede muligheder for erstatningsgødskning, så man ikke længere tærede på jordens frugtbarhed. Anvendelse af et fornuftigt sædskifte - bl.a. med bælgplanter, kløver - øgede sandjordernes produktivitet. I de sidste 15-30 år har vanding medvirket til øget produktion og større stabilitet i planteproduktionen. Om produktionen er økonomisk, afhænger bl.a. af, om landmanden forstår at bruge de mange hjælpemidler på en hensigtsmæssig måde, og om planteproduktionen kan sælges eller udnyttes på en forsvarlig måde

Produktionsmidlerne

Kalkning eller mergling er en forudsætning for agerdyrkning i Danmark. For sandjorder er vedligeholdelseskalkning med års mellemrum nødvendig, og det sker på grundlag af jordanalyser. Gødskning enten med husdyrgødning eller handelsgødning er også nødvendig for at opnå konomisk planteproduktion. Der skal tilføres såvel N som P og K samt mikronæringsstoffer efter erstatningsprincippet og tilpasset afgrøde og sædskifte.

Der er gennemført fastliggende gødningsforsøg på 4 sandjordsforsøgsstationer. Der var 4 afgrøder hvert år, nemlig rug, rodfrugter, havre og kløvergræs. De gennemsnitlige udbytter for en ca. 20-årig periode er vist i tabel l.

lavere end i dag. De ugødede arealer gav kun 27-52 % af udbyttet ved kunstgødning. Fig. l viser udbytterne fra de gamle meget langvarige gødningsforsøg på sandjord ved Askov.

Den ugødede mark yder 10-15 hkg korn pr. ha, hvorimod de gødede marker yder ca. 3 gange mere. Udbyttet af ugødet er påvirket i gunstig retning af, at der hvert 4. år dyrkes kvælstofsamlende bælgplanter.

Tabel 2 viser resultatet af et ældre gødningsforsøg fra Jyndevad 1942-57 på uvandet jord. Udbytteniveau og gennemsnitsudbytter er bestemt af afgrødevalg og gødskning.

Staldgødning er alene tilført rodfrugter som en slags grundgødning. Ved fuldgødet er yderligere tilført handelsgødning. Som gennemsnit af hele sædskifter har den fuldgødede mark givet 3.730 f.e. og den staldgødede kun 3.100 f.e. eller 20 % mindre. Den helt ugødede mark gav kun l .470 f.e. eller 44 % af handelsgødet. Kløvergræs uden gødning gav kun 950 f.e. eller 41 %. En flerårig græsmark ville kun yde 500 f.e. uden gødskning. Det er, hvad man kan forvente af en uvandet og ugødet græsmark på marginaljord. Grovfoderproduktion kan ikke klares uden gødskning.

Forsøgene, der er refereret til i tabel l og 2, er af ældre dato. I dag anvendes bedre sorter og bedre dyrkninsteknik bl.a. via sygdomsbekæmpelse, og gødskningen er ca. dobbelt så høj som i de gamle forsøg. Et tilsvarende sædskifte ville yde mere i dag. Med moderne teknik og plantebeskyttelse - men uden vanding - kan regnes med følgende udbytter:

gennemsnit 1920-45 3.700 f.e. 100%
svag gødskning 1985 5.100 f.e. 137%
stærk gødskning 1985 6.100 f.e. 164 %

Markvanding er en nødvendig forudsætning for stor og stabil planteproduktion på de sandede jorder med ringe vandholdende evne. Vandingen i Danmark omfatter ca. 400.000 ha eller 14 % af landbrugsarealet. I Syd- og Vestjylland kan 30-50 % vandes. Det aktuelle vandingsbehov viser store årsvariationer bestemt af nedbøren i sommerperioden. På grovkornede sandjorder er det gennemsnitlige vandingsbehov 80 mm til byg og 130 mm til græs. I fugtige år vil behovet være væsentligt lavere eller vanding helt overflødig.

Siden 1945 er gennemført et stort antal vandingsforsøg.
På grundlag af disse er der opstillet typetal for vandingens
betydning for forskellige afgrøder (tabel 3).

De fleste salgsafgrøder giver store merudbytter for vanding. For grovfoderproduktionen er udslagene mindre, men vanding er en absolut forudsætning for stabil foderproduktion til husdyrene. De anførte typetal danner grundlag for økonomiske vurderinger af vandingens betydning for dansk landbrug.

Der er et betydeligt samspil mellem vanding og gødskning.
Det fremgår af tabel 4, som viser et udpluk af et
langvarigt forsøg med vanding og gødskning.

Størst udbytte nås ved fuld gødskning og vanding, nemlig 6.370 f.e. Ved svag gødskning er udbyttet 82 %, og uden vanding falder udbyttet til 70 % og 61 %. Manglende gødskning giver sig navnlig udslag i kornafgrøderne.

Fig. 2 viser typekurver for samspillet mellem vanding og kvælstof til byg. Der er en betydelig vekselvirkning. Det betyder også, at vanding giver en større kvælstofoptagelse og en bedre udnyttelse af tilført gødning. Korrekt vanding nedsætter kvælstofudvaskningen.

Alternative afgrøder eller dyrkningssystemer
For de tørre sandjorder skal man næppe regne med, at der
findes alternative afgrøder, som kan erstatte de traditio

nelle på marginale sandjorder. Alternative afgrøder får karakter af nicheproduktion, der kræver en speciel indsats, og de løser hverken marginal] ordsproblemer eller miljøproblemer. Det eneste alternativ til en intensiv, konomisk optimal planteproduktion er, at arealerne overgår til vedvarende græs. Uden nogen form for gødskning vil udbytteniveauet blive meget lavt - 300-800 f.e. pr. år - og græskvaliteten bliver ringe. Arealerne vil da nærmest være værdiløse for en landbrugsproduktion, der alene er baseret på marginaljord.

De tørre sandjorder vil næppe være særlig velegnede til kornproduktion i fremtiden. Men der må være en mulighed for at dyrke græs og grovfoder til en rationel kvægproduktion. Specielt skulle der være muligheder, hvor der samtidig er adgang til engjord.

For planteavlsforsøgene er det en målsætning at udvikle økonomisk, ressourcebesparende og miljøvenlig planteproduktion. Fra foråret 1989 anlægges langvarige forsøg med ressourcebesparende grovfodersystemer på tørre sandjorder. Deter en klar forudsætning, at jorden tilføres gødning på en hensigtsmæssig måde. I forsøgene anvendes såvel husdyrgødning som handelsgødning, og der indgår undersøgelser, hvor vanding undlades. I alle forsøgene vil næringsstofomsætningen og næringsstoftabet blive fulgt meget nøje.

Summary

A review over field experiments with plant production on coarse sandy soils is given. Coarse sandy soils in Denmark cover 700-800,000 hectares or 25 per cent of the arable farm land. In West Denmark 40-60 per cent are coarse sandy soil. Fertilization and irrigation are necessary to give high and stable yields in grain and foddercrops.

Amount of fertilizer or farmyard manure depends on crop and
crop rotation. Without fertilizer the yields are as low as 1,000-1,500,000-
kg grain per hectare. By fertilizer the yields are increased
100-200 per cent.

Irrigation is practised on 400,000 hectares corresponding with 30-50 per cent of the arable coarse sandy soils. Need of irrigation depends on precipitation in the summer period and on crop. On an average over a period of years irrigation gives a yield increase of 20-45 per cent, and the crop production is stabilized.

There is a significant interaction between fertilizer and irrigation. By irrigation take up of nitrogen is higher and nitrogen leaching lower. Without fertilizer and irrigation the coarse sandy soils will be poor and unproductive grass land. In new field experiments a low resource input fodder cropping system will be investigated.

Litteratur

Heick, F. og K. Dorph-Petersen (1960): Fastliggende gødningsforsøg
på let sandjord ved Jyndevad 1942-57. Tidsskr. Planteavl
64:481-514.

Jacobsen, S.E. og A. Abildskov (1987): Produktion af landbrugsafgrøder
på tørre, sandede jorder. Marginaljorder og miljøinteresser.
Teknikerrapport nr. 14, Skov- og Naturstyrelsen, 214 p.

Knudsen, H. (1963): Fastliggende forsøg med vanding og gødskning
1950-60. Tidsskr. Planteavl 67:652-678.

Lindhard, J. (1971): De langvarige gødningsforsøg ved Askov.
Bilag til Statens Planteavlsmøde, 9-25.