Hans-Georg Bohle: Südindische Wochenmarktsysteme: theoriegeleitete Fallstudien zur Geschichte und Struktur polarisierter Wirtschafftskreisläufe im ländlichen Raum der Dritten Welt. - (Erdkundliches Wissen, H. 82).

Steiner, Stuttgart 1986. XIX, 290 s., ill. &
12 tav. 24cm. DEM 48,-.

Forfatteren betragter underudviklingen i den tredie verden som en dynamisk proces betinget af den stadig voksende polariseringimellem forskellige befolkningsgrupper.Ud fra dette synspunkt gives en beskrivelse af udviklingen i den sociale og rumlige organisation af de såkaldte ugemarkeder,hvor

markeder,hvorde handlende traditionelt dag for dag flytter fra marked til marked i en cyklus der kan gennemføres på en uge. Der er her tale om en meget dybtgående og detaljeret analyse af et ellers ofte negligeret emne. Eksemplerne er hentet fra Tamil- Nadu i Sydindien og der startes med en historisk redegørelse for udviklingen i detteområde. Under Cholar dynastiet (9-13 drh.) trivedes markederne godt under ledelseaf mægtige handelslaug, der igen var underordnede den øverste statsmagt. Under Vidiyanagar dynastiet (14-17 årh.) blev handelen opsplittet fordi området blev delt imellem et stort antal mindre militæreledere, der hver for sig søgte at gøre deres territorium så stærkt og uafhængigt som muligt. Efterhånden begyndte europæerneat trænge ind på markederne ved mellemmænd først og fremmest for at opkøbebomuldstekstiler til Europa, men også andre varer der kunne anvendes i den inter-asiatiske handel (merkantilistiske fase). Siden blev påvirkningen endnu større (industri- kapitalistiske fase) med indførsel af europæiske færdigvarer og udførselaf indiske råstoffer. Til at begynde med udnyttede europæerne det allerede eksisterende net at uge- markeder til opkøbog salg af varer, siden gik denne funktionmere og mere over til byerne, efterhåndensom veje og jernbaner anlagdes. Dermed startede også en polarisering af samfundet og uge-markederne blev mere og mere henvist til kun at betjene de fattigsteog mest immobile befolkningslag (fx småbønder og landarbejdere). Uge-markederneudviklede sig forskelligt i forskellige områder alt afhængigt af den givne agrarstrukturog koloniale indtrængen. Således udviklede der sig i det ekstremt fattige Dharmapuri område et fintmasket og stærkt decentraliseret distributionsnet. Nogle varer er lokalt produceret, andre stammer udefra; de små handlende kontrolleresog finansieres af store købmænd i byerne. Handelen er yderst profitabel for de store købmænd, men ikke for de små lokale, der blot søger at overleve ved at intensivere og sprede deres arbejdsindsats. Et andet eksempel er det frugtbare Cauvery-deltahvor halvdelen af risproduktioneneksporteres. Her har der dog siden gammel tid været en meget skæv social fordeling idet 60% af landbefolkningen er jordløs. Vejnettet er fint og der er talrige større og mindre byer. Der sælges på ugemarkedernestort set kun fisk, idet de andrevarer kan købes i byernes bazarer. Risproduktionengår uden om uge-markederne;en kederne;endel af overskuddet gives som naturalieløn til landarbejderne, resten går via offentlige opkøbscentraler.

Der gives i bogen en lang række sådanne eksempler og til sidst vurderes mulighederne for at udnytte uge-markederne til udviklingsformål. Udsigterne er dog ikke for lyse, så længe man ikke gør noget mere radikalt for at komme udbytningen og polariseringen i samfundet til livs.