Susan A. Knox: Themaking of the Shetland

Donald, Edinburgh, 1985.
X, 255 s., ill. 25 cm. GBP 16.-.

Bogens centrale tema er landbrugsændringerne gennem »scattald division«, som fandt sted på Shetlandsøerne især i perioden 1850-1880. Ordet scattald er af nordisk oprindelse og betyder skat-hold, dvs den del af jorden, som holder eller bærer skatten. Som arealklasse svarer den til commonly i Skotland eller hagi på Færøerne.

Afhandlingen falder i tre dele. Først beskrives landskabet inden ndringsprocessen ind med juridisk baggrund i Act of Division of Commonty fra 1695. Den fik dog først større praktisk betydning på Shetlandsøerne i anden halvdel af forrige århundrede. Termen landskab skal i denne bog nok tages med et vist forbehold, de fleste steder ville landbrugssystem dække sagen bedre. Dernæst beskrives selve opdelingen med et væld af detailler og eksempler, som er fremdraget af forskellige hidtil übenyttede arkivmaterialer. Tilsidst diskuteres følgerne af denne reform, som teknisk medførte et bedre landbrug med indhegning af brugene, dræning, gødskning og afgrøderotation. Bevægelsen fra subsistensbrug til markedsorientering produktion beskrives som en følge, men var nok i lige så høj grad godsejernes ledemotiv.

En hovedmangel i fremstillingen er, at man ikke får noget differentieret billede af ejendomsforholdene i landbruget og de konflikter, der har været mellem lairds (herremænd) og crofters (småhusmænd). Nok var crofter-befolkningen fattig, men efter forbedringerne forsvandt deres livsgrundlag og en meget stor del måtte emigrere. Befolkningsvæksten frem til 1861-tællingen beskrives kort, men der findes ingen diskussion af årsagerne til denne. Spredte passager i teksten antyder at man kunne søge en forklaring i produktionsforholdene, men dette tema udvikles slet ikke.

Først med Crofters' Holdings Act fra 1886 fik crofter-befolkningen visse grundlæggende rettigheder, og der blev dæmmet op for den nådesløse udnyttelse af de fattige. Forfatteren mener at denne lov fastfrøs landbrugssituationen på øerne, hvilket hun nok har ret i.