Milankovitch and climate: understanding the response to astronomical forcing. Ed. by A. Berger et al.. (NATO ASI Series. Series C: Mathematical and physical sciences, 126)

Reidel, Dordrecht 1984.
2bd., ill. 25 cm. USD 117,-.

Ved et internationalt symposium afholdt i Palisades, U.S.A., i 1982 har ca. 100 forskere i en uge behandlet det klassiske, men uløste geofysiske problem: udviklingen af den Pleistocæne istid og skabelse af nye istider.

Ved mødet fokuserede man specielt på en teori, der blev udviklet af den jugoslaviske matematiker Milutin Milankovitch i 1930'erne. Teoriens hovedindhold er, at istiderne skyldes større fluktuationer i det globale klima. Disse fluktuationer skyldes ændringer i den indkomne solåre stråling på grund af ændringer i jordens bane omkring solen. Milankovitch mente, at afstanden til solen var afhængig af gravitationsfeltet omkring jorden, og da man kan beregne tidligere ændringer i graviationsfeltet med rimelig nøjagtighed, skulle det være muligt, at opstille en model hvor en istids varighed og udbredelse var afhængig af størrelsen og variationen af graviationsfeltet omkring jorden.

Ved mødet blev forskellige modeller foreslået, deres kalibrering på den Pleistocæne istid blev diskuteret, og modellernes anvendelse til estimering af kommende istider blev evalueret.