Herbert Louis: Landeskunde der Türkei: vornehmlich aufgrund eigner Reisen.

XII, 268 s., ill. & 4 kort i lomme.
24 cm. DEM 54,-.

Bogens titel er meget betegnende for den måde, hvorpå indholdet præsenteres for læseren. Her er tale om Länderkunde i dens typiske nu sjældent forekommende form. Hovedvægten er lagt på geomorfologien og en morfologisk beskrivelse, der røber forfatterens personlige kendskab til hver eneste krog af Tyrkiet, idet samtlige landskabelige træk er beskrevet på forskellige niveauer og i forskellig detaljeringsgrad. Forhold som klima og vegetaion, som erhvervs-, befolknings- og samfærdselsmæssige træk er kun medtaget i det omfang, der er nødvendigt for forståelsen af morfologien, og når den rurale bebyggelse har fået en noget mere omfattende behandling, så må forklaringen sikkert være den samme. Relationen mellem bebyggelse og landskab er tættere. I et slutkapitel behandles mulighederne for den fremtidige udvikling af landet og de hertil knyttede problemer som landbrugets stærke opsplittelse mellem brugere, som forsøgene på at råde bod på den mest påtrængende service inden for forvaltningens hierakiske opdeling, der er delvis bestemt af vejafstande. Endelig gøres der et forsøg på at analysere forløbet af udviklingen inden for landets minoritetsspørgsmål, den kurdisktalende befolkning i øst.