Josef Schmithüsen: Die natürliche Lebewelt Mitteleuropas. (Erdkundliches Wissen H. 79).

Steiner, Stuttgart 1986.
71 s. 24cm. DEM 24.-.

Det foreliggende lille; posthumt udgivne bidrag af den verdenskendte, tyske plantegeograf Josef Schmitthüsen er afslutningen på et langt og glorværdigt liv som vidt berejst forsker, der ved en lang række arbejder har slået sit navn fast i geografiske kredse. Bedst kendt er vel hans Allgemeine Vegetationsgeographie, der er kommet i 3 oplag og er oversat til engelsk, russisk og japansk, samt hans bidrag til Internationale Geographische Terminologie til 1.G.U.. Det nu foreliggende lille arbejde beskæftiger sig med de mellemeuropæiske plantesamfund på basis af skovens sammensætning, udbredelse og historie. I et afsnit om menneskets indflydelse som skovrydder og plantør diskuteres også begrebet urskov og udsigterne for at kunne genfinde eller reetablere den potentielle, naturlige

vækstform. Forurening er nævnt som rsag ændringer i kryptogamfloraen og mikroorganismerne, men ikke som baggrund for »skovdøden«, der er uomtalt. Gennemgangen af de enkelte plantezoner i Mellemeuropa er bredt orienterende og taler ikke meget om grænseværdier og giver heller ikke data for klimatiske, hydrologiske og jordbundsmæssige forhold, men nævner dog niveauer for de enkelte træbestande i slutafsnittet Höhengliederung.