Massimo Quaini: Geography and marxism. Blackwell 1982.

Blackwell, Oxford 1982. 204 s. 22 cm. Paperback:
GBP 5.50. Library ed. GBP
12.95.

Denne bog er vistnok det første større forsøg på i Vesten at analysere den mulige forbindelse mellem Karl Marx' teorier og faget geografi. De første 3/4 af bogen udkom allerede i 1974 på italiensk. Et afsluttende kapitel er skrevet til nyudgivelsen, tillige med en efterfølgende kommenteret bibliografi over marxistisk geografisk litteratur på engelsk, udarbejdet af Rüssel King (en meget nyttig oversigt).

Bogen starter med et kapitel om geografiens krise, som indeholder en kritik af den etablerede (borgerlige) geografis naturdeterministiske, ateoretiske, ahistoriske og eklektiske karakter. Her skitseres også grundlaget for en alternativ, marxistisk geografi.

En marxistisk geografi analyserer helheden og gør det ud fra den af Marx formulerede historiske materialisme, som på samme tid beskæftiger sig med forholdet mellem mennesket og naturen og forholdet mellem menneskene indbyrdes (p. 14).

I de næste to kapitler diskuteres det filosofiske og videnskabsteoretiske grundlag for en marxistisk geografi. Her gøres op med Kant's og Hegel's filosofiske idéer, som hver på deres måde har influeret på geografiens udvikling. Mere positivt vurderes Ritter's bidrag, bl.a. hans syn på historien som »a process of the progressive liberation of peoples from the conditions of their own natural environments, which correspondingly become less and less deterministic« (p. 22). Interessant nok fulgte den unge Marx Ritter's geografiforelæsninger i Berlin i 1838!

Bogens længste kapitel har overskriften »From the 'Natural Societies' to Historical Society'«. Det indeholder en spændende, Marx-nær gennemgang af den historiske udvikling fra de tidlige fællesskabs-samfund over forskellige former for præ-kapitalistiske samfund og specielt feudalismen til kapitalismen og den industrielle revolution alt anskuet med geografiske briller.

Det følgende kapitel drejer sig om de økologiske og territorielle modsigelser under kapitalismen. Her citeres fra »Grundrisse«. Dels det berømte citat om tendensen til dannelse af et verdensmarked som direkte indeholdt i kapitalens begreb. Og i forlængelse heraf følgende geografisk interessante formulering:

»Capital by its nature drives beyond every spatial barrier. Thus the creation of the physical conditions of exchange of the means of communication and transport the annihilation of space by time becomes an extraordinary necessity for it« (her efter Quiani, p. 123).

Quaini's behandling af de økologiske problemer forekommer ikke særlig tilfredsstillende; hans styrke ligger afgjort i det filosofiske og videnskabsteoretiske.

I det afsluttende nyskrevne kapitel diskuterer Quaini de nyere bestræbelser på at udvikle en marxistisk geografi. Kapitlet indeholder en velargumenteret kritik af den ortodokse Sovjet-maxistiske geografi både under Stalin, hvor enhver snak om naturens indflydelse på samfundslivet var bandlyst, og i nutiden, hvor »marxismen« udarter til legitimerende ideologi, og hvor geografien i praksis bliver kvantitativteknokratisk. Quaini lægger sig tættere op ad den amerikanske »radikale« geografi, men advarer dens poler mod at falde i hver sin grøft, Harvey i den akademiskmarxistiske og Bunge i den aktivistiskanarkistiske. Selv udkaster Quaini nogle tanker om at forene fænomenologi og marxisme. Det virker ikke specielt overbevisende.

Som helhed er Quaini's bog både spændende og inspirerende, omend ikke uden grundlæggende svagheder. Dens styrke ligger i de mange Marx-citater og i Quaini's tolkning heraf. Men det er også en af svaghederne, at intet argument forekommer bedre end et Marx-citat. Herved undgår bogen ikke et vist dogmatisk præg. Det er endvidere en afgørende svaghed, at hele den udvikling af marxismen, som foregik mellem Marx (og Engels) og Harvey (!), overhovedet ikke er behandlet. Det betyder, at titlen er noget misvisende. »Marx and Geography« ville være mere dækkende.

De fleste geografer bruger for lidt tid på at dykke ned i fagets videnskabsteoretiske forudsætninger og idéhistorie. Det gælder endda også nogle af de marxistisk orienterede geografer, selv om man skulle forsværge det. Denne bog er en god anledning til at indhente noget af det forsømte!