David Harvey: Consciousness and the urban experience. - (Studies in the history and theory of capitalist urbanization; 1). XIX, 293 s.: ill. 24 cm. GBP 17.50. David Harvey: The urbanization of capital. (Studies in the history and theory of urbanization; 2).

Blackwell, Oxford 1985. XVII, 239 s., ill.
24 cm. GBP 17.50.

De to bøger skal ses i forlængelse af den diskussion af teoretiske problemstillinger, der blev præsenteret i »The Limits to Capital« (1982). De to nye værker søger at forbinde den overordnede teoretiske diskussion med det faktiske historisk-geografiske forløb af urbaniseringsprocessen og dens sammenhæng med samfundets fundamentale forandring.

Urbaniseringen, den moderne produktion og nationalstatens fremvækst har væsentlige politiske og bevidsthedsmæssige implikationer. Disse er ikke blot afledte af de samfundsmæssige forhold, men må »be taken as a real social, cultural, and political phenomenon in its own right« (Bind 1, XVIII). Et eksempel: Familien, der må anses for central for individets bevidsthedsdannelse, er også central for hele samfundets reproduktion. Selvom familien som institution har en lang historie bag sig må dens funktion og betydning altid ses i relation til skiftende samfundsforhold. Således er familien gennem urbaniseringsforløbet blevet forandret fra produktions- til reproduktionsenhed.

Det andet centrale tema er kapitalens urbanisering, der primært omfatter dannelsen af »den anden natur«, d vs. det byggede miljø med dets forskellige rumlige mønstre. Harveys interesse er navnlig hvorledes kapitalismen skaber et fysisk landskab af veje, huse, fabriker, havne, butikker, institutioner mv. i overensstemmelse med egne behov/krav og hvilke modsætninger dette landskab danner. Kapitalens og de sociale relationers urbanisering er parallelle processer, adskillelsen af bolig- og arbejdssted, statens ekspansion og varetagelse af en række servicefunktioner (»Det kollektive konsum«) er eksempler herpå.

Byspørgsmålet, kapitalens og bevidsthedens
urbanisering, samt det skabte rum er

nøglebegreber hos Harvey; men er byen begrebsligt anvendelig til opnåelse af større indsigt? Ved at fokusere på urbanisering er det ikke hensigten at tildele begrebet en selvstændig status: Kapital er en proces, et begreb, ikke en genstand (reifikation). Studiet af urbaniseringen er studiet af denne proces »... as it unfolds through the production of physical and social landscapes and the production of consciousness. The study of urbanization is not the study of a legal, political entity or of a physical artifact. It is concerned with processes of capital circulation...« (Bind 2, XVI).

De to bøger/bind giver ikke svar på alle væsentlige spørgsmål, hvilket primært skyldes sammenstykningen. En mere alvorlig anke er det at forbindelsen mellem teori og empiri er lidt vel illustrativ, samt at sammenhængen i empirien undertiden er knap så overbevisende.

Begge bøger er bygget op omkring en række tidligere publicerede artikler; enkelte nye kapitler er føjet til. Nyhederne i Bind l omfatter et særdeles interessant indledningskapitel »Money, Time, Space, and the City«, en 150 sider lang gennemgang af Paris' urbanisering og afslutningskapitlet »The Urbanization of Consciousness«, der summerer bindets diskussioner. Det andet bind rummer kun to nye kapitler; »The Place of Urban Politics in the Geography of Uneven Capitalist Development« og »The Urbanization of Capital«.

Men alene at have en samling af de tidligere publicerede artikler (hvoraf flere allerede er blevet klassiske) og få en konklusion på det arbejde, der indledtes med »Social justice and the City« (1973), er et godt argument for at anskaffe værket. Da det tilmed perspektiverer de sidste 100-150 års udvikling på en overbevisende måde med geografien som en essentiel bestanddel er værket svært at komme udenom