Brian S. John: Scandinavia: a new geography.

Longman, London, 1984. XVIII, 365 s., ill.
24 cm. GBP 11.95.

Det har været forfatterens ønske at skabe en »anderledes« Skandinaviensgeografi, bl.a. ved at satse på regionalgeografien i dennes forskellige opløsningsniveauer, fra det totale billede som i 2 fortrinlige geomorfologiske afsnit, hvor der bl.a. er gjort meget ud af Færøerne og Island, til detailbilledet, hvor han har set det som sin opgave at bore dybt i enkelte landskabers og kultursamfunds individualitet og problematik, som det i sin yderste konsekvens er sket i 4 sample-studier. Imellem disse yderkategorier ligger de mange tematiske kapitler på nationaltregionalt niveau. Her er de enkelte emner overvejende illustrerede ud fra et enkelt lands situation. F.eks. behandler fiskeri især Norge, der også er alene om Nordsøolien, mens minedrift og urbanisering er Sveriges andel. Landbrug er især Finlands part ud fra dette lands særlige problematik, mens kapitlet om uddannelse er tildelt Danmark. Man kan derfor nu og da få den opfattelse, at landegrænser er uoverstigelige barrierer. Dette billede svækkes dog noget ved et afsnit om heartland-fringe problematikken og et kapitel om Nordkalotten. Man kan godt blive klog på mange ting ved læsning af Brian Johns bog, men på grund af den manglende balance i den tematiske behandling går det ud over overblikket, og man skal ikke forvente et komplet billede af den enkelte nationalstats geografi.