HELGE LARSEN 25-2 1905 - 14-2 1984

Med Helge Larsens død er et punktum sat i en udforskning af eskimokulturens oprindelse, der startede med Steensby, Hatt, Birket-Smith og Therkel Mathiassen, og hvor Helge Larsen repræsenterede yngste generation blandt de store gamle. Hans store indsats kan karakteriseres gennem arbejderne fra Østgrønland, hvor han deltog i 3-Års-ekspeditionen til Chr. X's Land 1931-32, i Coutauld-ekspeditionen til Østgrønland i 1935 og i Lauge Kochs Østgrønlands-ekspedition 1937. Fra 1939 til 1950 foretog Helge Larsen arkæologiske forskningsrejser til Alaska, et 12-årigt samarbejde med Alaskas Universitet i Fairbanks repræsenteret ved dr. Fr. Rainey. I 1939 kendte man i Alaska kun den af Therkel Mathiassen opdagede og beskrevne Thule-kultur. Det lykkedes Helge larsen ved Point Hope at finde en kultur, der var ældre end den neoeskimoske og stærkt indlandspræget (Ipiutaq), d.v.s. den blev af ham identificeret med Steensbys og Birket-Smiths palæo-eskimoiske kultur.

Helge Larsen har været medlem af Geografisk Selskabs råd gennem mere end 30 år, og han modtog i 1955 selskabets Hans Egede medalje for fremragende forskning inden for polarlandene. Han var redaktør af Meddelelser om Grønland fra 1959 til 1975. Siden 1976 repræsenterede han Nationalmuseet i Knud Rasmussen Fondet. Helge Larsen blev overinspektør ved Nationalmuseet og leder af Etnografisk Samling efter K. Birket-Smith. Han var af uddannelse geograf, som de øvrige nævnte arkæologer og etnografer. Selskabet skylder ham megen tak for samarbejdet gennem de mange år, dels i den periode, hvor selskabet havde til huse på Nationalmuseet (1932-60) og dels siden, hvor han i høj grad formidlede det nære samkvem geografer og etnografer imellem.

Han vil blive husket og savnet.