Ernst Neef: Ausgevählte Schriften. Ergänzungsheft 283 zu Petermanns Geographischen

238 s. Gotha 1983. Pris ikke oplyst.

Skal geografien kunne bidrage til løsningen af de problemer der knytter sig til samfundets stadigt mere intensive og mangfoldige udnyttelse af det geografiske miljø, kræver det at den vidtgående videnskabelige specialisering følges op af en modsvarende udvikling af teori og metode indenfor den komplexe geografi - der drejer sig om at kunne mestre behandlingen af de forskellige landskabselementers og -faktorers strukturelle og dynamiske indpasning i den samlede konkrete geografiske virkelighed.

Få har så energisk og konsekvent gennem en hel menneskealder fulgt denne stadigt mere aktuelle geografiske målsætning som den østtyske geograf Ernst Neef.

I anledning af hans 75 års fødselsdag er der udgivet en på flere måder ekseptionel artikelsamling: Dels indeholder bogen en række af Neefs mest centrale kortere teoretiske arbejder, dækkende perioden 1948-81 og hvoraf flere ikke tidligere har været offentliggjort. Dels har Neef forsynet alle artiklerne med nogle forbemærkninger, der indplacerer disse i et samlet udviklingsforløb.

Spændende og stadigt aktuelle er de tidlige artikler om »Standortproblemer« og om et geografisk forskningsgrundlag for byplanlægning, praktisk inspireret af Neefs indsats i forbindelse med genopbygningen og videreudviklingen af det sønderbombede Dresden efter 2. verdenskrig. Allerede i 1948 fremlagdes her en kritik af den meget snævert økonomisk tænkende byplanlægning, der fokuserer på lokaliseringsfænomenerne, men ikke evner at fremlægge standortfænomenerne, de mere langtsigtede følgevirkninger i form af konkret landskabsdannelse. Arbejdet er i de seneste år fulgt op af et forsøg på at udarbejde en model for analyse og prognose af miljømæssige bivirkninger forårsaget af samfundsmæssig

Hermed er også antydet den stadige sammenhæng mellem Neefs kulturgeografiske arbejde og hans afgørende og skoledannende indsats indenfor landskabsforskningen, hvor hans bog »Die theoretischen Grundlage der Landschaftslehre« fra 1967 er blevet en klassiker, der har inspireret landskabsforskere i store dele af verden (En ny udvidet udgave er under udgivelse - også på engelsk). De udvalgte artikler indenfor dette emne omhandler bl.a. udviklingen af den topologiske og chorologiske arbejdsmåde, elementaranalyse og komplexanalyse, potentialebegrebet, geosystemer og deres økonomiske vurdering, samt interferensanalyser. De viser således udviklingen i Neef-skolens teori og begrebsapparat og den stadige kredsen om det fundamentale transformationsproblem: Hvordan transformeres naturstørrelser over i økonomiske størrelser? Men det viser også Neefs imponerende evne til at have inspireret til udviklingen af en eksakt, kvantificeret induktiv landskabsmetodisk skole (f.eks. H. Richter, G. Haase, K. Mannsfeld 0.m.a.) samtidigt med at han energisk har fastholdt det samfundsmæssige sigte som målestok for metodikkens relevans. Neef fremhæver her ofte den socialistiske samfundsorganiserings store fortrin ved indfrielsen af sådanne krav. Alligevel har det været svært, bl.a. fordi forskningsmiljøerne stadigt tenderer imod at fremme den traditionelle videnskabelige disciplinopdeling til trods for det stadigt mere presserende behov for integrerende virksomhed. I en artikel i »Geographische Zeitschift« fra 1982 (som ikke er med i bogen) er Neef endda gået så vidt, at han direkte skriver at »der må tages afstand fra den disciplinære videnskabsorganisering«! Der ligger megen tysk grundighed bag denne erkendelse. Kanske vi skulle lade os inspirere!