Geoffrey Parker: A political geography of Community Europe.

Butterworths, London 1983. XI, 141 s. ill.
25cm. £15.-.

Forfatterens opgave har været at undersøge den politiske geografi i de europæiske fællesskaber, omfattende udviklingen fra kul- og stålunionen via de 6, senere forøget til de 9 og de ti, hvortil kommer de resterende EFTA-lande. Spørgsmålet har først og fremmest været at konstatere, hvor langt man er kommet med at forvandle et antal nationalstater med deres eget politiske, sproglige og økonomiske særpræg til noget i retning af en enhed. Er det f.eks. lykkedes at ændre center-periferi udviklingen i de enkelte lande til en overordnet økonomisk og politisk model? I hvor høj grad er der sket en integration på tværs af de gamle grænser? Er det lykkedes at frigøre sig fra gamle traditioner og frasige sig hævdvundne interesser til fordel for et fælles økonomisk (og politisk) apparat. Her henviser forfatteren bl.a. til den økonomiske akse, der forløber fra Norditalien gennem Vesttyskland til Beneluxlandene og videre i England, og det påvises, at denne går på tværs af tankerne om en centerperiferi overførsel indenfor et større fællesskab. Der vises også, hvordan flere af fællesskabets deltagerlande er inde i et skisma, som når f.eks. Danmark står med det ene ben i Norden og med det andet i EF, og hvordan dette har voldt problemer i dansk politik.