R. J. Johnston: Philosophy and human geography: an introduction to contemporary

Arnold, London 1983. VIII, 152 s. 22 cm.
£5.50.

Denne videnskabsteoretiske gennemgang af kulturgeografiens 4 filosofiske angrebsvinkler fremstilles klart og overskueligt som en udviklingsrække, der tidsmæssigt spænder over perioden fra før 1950 til i dag. Efter en kort indførelse i den empiriske tilgang til faget får man en mere detaljeret redegørelse for den positivistiske, den humanistiske og den strukturalistiske angrebsvinkel. Hvor den positivistiske geografi opererer med fremsættelse af en empirisk generalisation som en metode til at finde rationelle løsninger til alle fagets problemer, vil den humanistiske påstå, at viden er subjektiv og eksisterer kun i kraft af menneskets erfaring, idet den forsøger at konstruere tankerne bag menneskets handlinger og sætte sig ind i dets bevidsthed for en forklaring på et handlingsforløb som i den historiske geografi, hvor en rekonstruktion af spatiale fordelinger og mønstre er hovedsagen. Til sidst behandles strukturalismen som en vej til at gå bag om de observerede fænomener efter søgning af generelle strukturer, der ikke direkte kan observeres, som den kommer til udtryk i den marxistiske, historiske materialisme, der i vid udstrækning er en form for kritisk geografi.

Behandlingen af disse filosofier er velunderbygget med citater af kendte forskere inden for den humane geografi, og den afklarer på en måde, hvor man selv står i forhold til sin samtid, når det drejer sig om at definere sin egen faglige udvikling.