M. Mainquet: Aridity - droughts and human development. Berlin, Springer, 1999. IX, 302 s., ill. 25 cm. GBP 57,50.

Denne bog sætter forkus på de aride zoners økosystemer. Den er forfattet af en kendt fransk geograf, sorn blå har gjort sig aktivt gældende i KN-systemet, ikke mindst i relation til UNEPs ørkenspredningsaktiviteter. Bogen er oprindelig udgivet på fransk, hvor den modtog en pris fra det Geografiske Selskab i 1996. Denne engelske oversættelse argumenteres i forordet med, at situationen i klodens aride zoner til stadighed forværres. Der er derfor fortsat, ifølge forfatteren, behov for at fokusere på de klassiske spørgsmål vedrørende sammenhængen mellem tørke, degradering og menneskelig aktivitet. Det er især de biofysiske forhold, der behandles, og bogen kommer vidt omkring i de forskellige relevante temaer, omend der ikke er tale om et lærebogspræget værk. I den første del behandles jordbunds- og vegetationsforhold set i relation til begreberne tørke og ariditet. I anden del behandles aeoliske og hydrologiske processer i det aride landskab. Vand og vind er ligeledes i centrum i bogens tredie del, som dels belyser, hvorledes mennesket har håndteret knapheden på vand til at opretholde livet gennem husdyrbrug og agerbrug, og dels belyser, hvordan man kan modvirke vinderosion på forskellig vis. Endelig behandler bogens sidste hovedafsnit de udviklings- og udnyttelsesmæssige perspektiver for de aride regioner. Selv om der således i princippet lægges an til

en meget bred og tværfaglig karakteristik af degraderingsprocesserne i de aride zoner, ligger hovedvægten udpræget på de biofysiske sider af problemstillingen. Diskussionen af det regionale udviklingspotentiale, som slås an som et vigtigt tema i forordet får aldrig rigtigt lov til at udfoldes, men det ville også være ambitiøst at spænde så vidt i et enkelt bind, hvis de øvrige dele skulle bibeholdes. Det lancerede syn på degraderingsprocesserne og deres omfang ligger tæt op af den opfattelse, som tegner de internationale bistandsorganisationers karakteristik af situationen. Man savner med andre ord en lidt tydeligere understregning af det sidste årtiers faglige debat og dennes forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved de 'veletablerede myter', som ofte er funderet på et lidt tyndt empirisk grundlag. Bogen kommer vidt omkring og refererer til en rig og lang litteraturliste, der har rødder i såvel engelsk- som fransksproget litteratur.