Anthony Young: Land resources: now and for the future. Cambridge, Cambridge University Press, 1998. XII, 319 s.: ill. 26 cm. GBP4S,

Anthony Young har en lang karriere som landbrugsforsker i udviklingslande bag sig, og bogen er baseret på erfaringer fra ICRAF, FAO, Verdensbanken samt hans professorat ved University of East Anglia, England. Han forsøger at komme hele vejen rundt om et af kerneproblemerne for verdens fødevareforsyning: bæredygtig forvaltning af jordressourcer. I de 15 kapitler behandles emner som ressourcekortlægning, arealanvendelses- og arealforvaltningsplaner, jordkonflikter, ørkenspredning, klimaændringer, biodiversitet, værdisætning af jord og miljø, befolkningsvækst, forskning og internationale organisationer. Bogen er velskrevet og giveren god introduktion til mange af delemnerne og kan som sådan være værdifuld læsning for studerende og praktikere i udviklingsarbejde. Jeg mener dog at bogen som videnskabeligt bidrag til debatten om jordressourcer har en del svagheder. Young har fra første linie besluttet at land degradation, befolkningsvækst og deraf følgende problemer med fødevareforsyning er denne verdens hovedproblemer. Dette er muligvis sandt, men som bevisførelse for argumentet fremfører Young primært egne observationer og holdninger, illustreret i udtryk som: "Overgræsning, der fører til ørkenspredning, er helt sikkert meget udbredt, men pålideligheden af data er meget dårlig" og "Land degradation er et alvorligt problem, men det er svært at måle hvor alvorligt". Der henvises, tilsyneladende noget modvilligt, til Machakos eksemplet i Kenya som "et enkeltstående tilfælde", og i kapitlet om land degradation bruges 31 sider på problemerne og Vi side på opnåede fremskridt! Dermed ikke sagt at problemerne ikke er store, men den unuancerede diskussion giver bogen et lidt utroværdigt skær. Styrkerne ligger bl.a. i introduktionen til land evaluation og gennemgangen af FAO statistikker for arealanvendelse der totalt gennemhulles - selv om FAO forsvares fordi de af politiske hensyn er nødt til at publicere alle indberettede data (kapitel 4). Desuden sammenstilles i kapitel 13 en række optimistiske, pessimistiske

og pragmatiske synspunkter mht verdens befolkningsudvikling, og selv om Youngs konklusion generelt er pessimistisk, er fremstillingen åben og objektiv. Bogen konkluderer, ikke overraskende, at der er et stort behov for kortlægning af naturressourcer på alle niveauer samt at bæredygtighedsbegrebet og befolkningsvæksten skal tages alvorligt. Svaret er mere bistand til udviklingslande, især til forskning, kortlægning, nationale arealforvaltningsplaner og monitorering af naturressourcer. Til undervisningsbrug kunne bogen have været ideel som introduktion til arealforvaltning i udviklingslande, hvis fremstillingen havde været mere nuanceret. Som videnskabeligt bidrag er det begrænset hvor meget nyt den tilfører diskussionen af jordressourcer og arealforvaltning, men den giver dog en god oversigt over flere af delemnerne.