Citiesfor citizens - planning and the rise of civil society in a global age. M. Douglass &J. Friedmann. Chichester, Wiley, 1998. vi, 302 s., ill., 25 cm. GBP 18,-.

Perpsektivet i bogen er nedefra og op; byer for borgerne - muligheden for at overføre afgørende indflydelse fra stat og kapital til borgerne. Bogen består af tre hoveddele: Første del behandler planlægningen og det civile samfund, samt den nye samfundsøkonomiske kontekst den offentlige planlægning indgår i og civilsamfundets voksende betydning. Redaktørerne konstaterer at den friktionsfrie og statsløse, globale markedsøkonomi som ideal står i skarp kontrast til befolkningens idealer om nærværende, sammenhængende og ansvarlige politiske enheder. Lokalsamfundet som ansvarlig politisk enhed med rettigheder og pligter baseret på demokratisk handling. Netop spændingen mellem globalisternes over-sociale markedsmekanismer og lokalisternes holistiske buttom-up perspektiv udgør det centrale omdrejningspunkt i øjeblikkets debat. Anden del er empirisk baserede eksempler på indlæring af demokratisk praksis i Brasilien, politisk håndtering af immigration i Frankfurt, grøn politik i Los Angeles, udviklingen af 'world cities* i Østasien og miljøkonflikter i Sydamerika. Fælles for disse artikler er fokus på forholdet mellem det lokalt forankret civil samfund/ borger/ demokrati og den globale kontekst/ markedsbaserede økonomi. Tredie del beskæftiger sig med teoretiske overvejelser vedr ikke blot balancen mellem demokrati, lokal autonomi, multikuturel respekt på den ene side og økonomi og stat på den anden side. Men også med indholdet af begreberne og disses kontekstuelle eller relativistiske positioner. Borgerskab ('citizenship') har unægtelig ændret indhold fra det liberale borgerskabs triumf i forrige århundrede til kravet om relativ autonomi og respekt for alle subkulturer. Bogens afsæt er tydeligvis amerikansk; det gælder både temaet og den faglige tradition. Når bogen trods dette har relevans uden for USA er det primært globaliseringsprocessen: Nationalt og regionalt betingede institutionelle forskelle viskes bort og erstattes af globale markedskræfter. Som sådan har de relevans i resten af verden.