Field crop ecosystems. Ed. by C. J. Pearson. - (Ecosystems of the World; 18).

Elsevier, Amsterdam 1992. XIII, 576 s.,
ill. 27 cm. USD 207.50.

Bogen er et dristigt forsøg på at skaffe et overblik over Jordens mange afgrødesystemer'. begreb varierer lidt gennem bogen fra 'en enkeltafgrødes økologiske forhold under dyrkning' til noget, der mere svarer til det mere tilvante landbrugssystem'; 47 forfattere har bidraget til bogen, er en vis variation naturlig. De fire første kapitler er af introduktiv karakter. Der opstilles et begrebsapparat, der redegøres for systembeskrivelse og -karakter, og de begrænsende klimaforhold gennemgås. Gennemgangen slutter med opstilling af en klimaklassifikation, der er baseret på en modellering af potentiel produktivitet (ved modellen GROWEST) med 34 klasser. Klassifikationen har betydelig interesse, men dens brugbarhed mindskes en del af, at der ikke er anvendt en opdeling i vækstsæsoner - hvilket forfatterne f.ø. vil prøve at råde bod på senere. Et afsnit om virkning og kontrol af skadedyr og -planter afslutter den generelle del. De følgende 17 kapitler handler alle om forskellige afgrødesystemer, landbrugssystemer eller regionale dyrkningssystemer. Ét kapitel er fx om bomuldsdyrkningssystemer, et andet om blandede 'rod'-afgrødesystemer i Karibien, og et tredje om mediterrane systemer. Alle er de søgt sammenholdt af en nogenlunde konstant disposition, men variationen er betydelig, bortset fra, at de alle hver for sig bringer en ganske massivsamling af emneoplysning. Det er svært at fremhæve det ene kapitel for det andet,

men 'Field Crop Systems in North-Western Europe' (kap. 15) må bemærkes, fordi dets beskrivelser har vundet i klarhed ved at være baseret på en parallelisering med resultater opnået ved anvendelse af WOFOST-modellen, der synes at give pæne resultater. Bogen afsluttes med et syntetiserende kapitel om modelanvendelse, specielt forventet fremtidig udvikling. - Bogen er inspirerende, men dyr. Den kan ved sin form minde om en velredigeret symposieberetning, selv om disse normalt ikke nær når bogens niveau. Der er næppe tvivl om, at den vil inspirere med sit 'biotekniske' approach, og idéerne i den vil kunne resultere i ny forståelse af fungerende systemer og baggrund for konstruktion af nye.

Supplerende bemærkning: Den på mange punkter udmærkede bog er skæmmet af for mange i-sidste-øjeblik fejl. Inderpermen viser et kort overjordens dyrkede områder - sjusket. NØ Brasilien omfatter et "højland med dyrkning i beskyttede dale" (a la Tibet); Danmark, Sri Lanka, Taiwan er "klimatisk uegnede til dyrkning", ligesom Rusland N for Moskva og fx NØ Algeria og hele Tunisia. Redaktøren selv viser en serie gnidrede kort over vigtige afgrøders udbredelse med mange særprægede forhold: Belgien er tre gange større end Nederlandene; ingen majs i Portugal, hvor majs er vigtigste afgrøde, men derimod på selv den tørreste steppe i Spanien; ris på Sicilien, ikke på Po-sletten - i praksis er det omvendt; ris er markeret i Estonia og på hele Vancouver Island; etc. Selv i den anvendte målestok kan det gøres acceptabelt. Bogen er kostbar, forlag anerkendt, redaktør velanskreven - at man vil være det bekendt, det skæmmer troværdigheden.

Henning Mørch