K.F. Nordstrøm: Estuarine beaches - An introduction to the physical and human factors affecting use and management of beaches in estuaries, lagoons, bays and fiords.

Elsevier, London 1992. XVI, 225 s., ill., 23
cm. GBP 70,-.

Titlen på denne bog bør få enhver geomorfologisk interesseret til at spidse øren. I hvilken sammenhæng er "estuarine kyster" specielle? Hvorfor netop udvælge det estuarine miljø til at foretage endnu en underinddeling af verdens kysttyper? Hvordan klarer forfatteren det traditionelle problem med at få defineret det esturine miljø. Det er nogle af de spørgsmål, som melder sig som reaktion på titlen. Svaret forsøger Nordstrom at tage op i bogens indledning. Hans udgangspunkt er snarere kysten end estuariet, idet han definerer de kyster, der er medtaget som: "De ikke - eller kun delvist bevoksede intertidale sand-, grus-, eller skalkyster i delvist indelukkede bugt områder, laguner og fjorde samt tilsvarende områder, som står i forbindelse med havet, og hvor den dominerende sedimentomlejringsproces foregår, som et resultat af lokale bølger opstået på baggrund af et begrænset frit stræk på under ca. 50 km." Det er rigtigt, at kyster der er relateret til estuarier, falder inden for denne afgrænsning, men tager man, som det er tilfældet i bogen, udgangspunktet i kysttypen som en navngiven klasse, er det nok et spørgsmål, om alle kyster af denne type med rette kan kaldes estuarine, ligesom det vil være berettiget at spørge, om ikke flere kystområder udenfor kan være umulige at skelne fra dem i gruppen. Der er imidlertid ingen tvivl om, at længden af kyster med ringe frit stræk i store dele af verden langt overstiger længden af oceankyst. Alene af den grund er det naturligvis relevant at beskæftige sig med disse kysttyper, som bogen giver mange eksempler på. Det er tydeligt, at Nordstrom har stor erfaring og øser af viden fra et stort antal "case studies" omhandlende både naturlig - og manipuleret kystudvikling.