K. Simonsen: Byteori og hverdagspraksis.

Akademisk Forlag, København 1993. 314

s., ill., 24 cm. DKK 300,-.

Denne disputats er udarbejdet ved Roskilde Universitetscenter, hvor forfatteren er lektor i geografi, forsker i by- og socialgeografi og bedriver kvindestudier. Siden Viggo Hansens disputats om landskab og bebyggelse i Vendsyssel har bygeografien præsenteret en række disputatser fx P. O. Pedersens om Urban-Regional Development in South America, anmelderens om danske byers vækst og S. Illeris' om byer og service. De fire nævnte arbejder er alle forsvaret ved Københavns Universitet. I øvrigt handler flertallet af årtiers geografiske disputatser om bygeografiske emner, og den del af geografien er desuden på mange måder blevet opprioriteret de seneste år. Bygeografien har fået en professorstol ved Københavns Universitet og professorater ved Handelshøjskolen i København og ved Roskilde Universitetscenter har en orientering i samme retning. Ved Københavns Universitet er bygeografien ligefrem blevet udnævnt til mærkesag og hovedindsatsområde, og til overflod er samfundsinteressen omkring forskningsfeltet stigende. Kirsten Simonsens disputats fremlægges med faglig forankring til den samme disciplin, og for by- og socialgeografer fra Københavns Universitet vil den blive taget som udtryk for den retning, i hvilken bygeografien bevæger sig ved Roskilde Universitetscenter. I bogen udpeges individet og det lokale som det, der bør studeres empirisk. For at nå dertil gennemgåes i bogens første trediedel et udvalg af teoretiske arbejder. Positivismen forkastes helt. Derimod fokuseres på dele af den kritiske teoridannelse fx. Harvey og Castells, og denne kritiske teorikonstruktion kritiseres for at gribe til det traditionelle positivistiske metodologiske register. De kritiske teoretikere har glemt individet og det lokale i byforskningen. Derfor vælger forfatteren at fokusere på hverdagens sociale praksisformer og behandle dem teoretisk, metodologisk og empirisk. Den centrale trediedel af afhandlingen handler om handling, som forsøges kontextualiseret. Forfatteren fordyber sig i socialteori, sprogfilosofi, fænomenologi og eksistensfilosofi. For en geograf er denne del af afhandlingen ikke til at bedømme. Den afsluttes imidlertid med et kapitel om tid, rum og social praksis, som er mere jordbundent end den øvrige del. Heri præsenteres en oversigt over samspillet

mellem lange, mellemlange og korte tidsperspektiver,fulgt af en oversigt over samspillet mellem den sociale rumligheds dimensioner, hvor der sondres mellem institutionelrumlig praksis, det levede rum og individuel rumlig praksis. Kapitlet afsluttesmed en, i øvrigt meget pædagogisk, sammenstilling af tids- og rumperspektivernessamspil som det udtrykkes i socialtliv. Pointen er, at individers og primærgrupperslivshistorier er skæringspunktetmellem tid og rum, og at det derfor er her, man skal bruge sine analytiske kræfter. Arbejdets hovedvægt på det teoretiskepræsenterer et udvalg af konstruktioner.Anmelderen anser udvalget for fagpolitiskog for fragmentarisk i forhold til bygeografiens almindelige teoretiske ballast.Der henvises fx. sparsomt til andre danske forfattere, og selv om bogen er skrevet på dansk for et dansklæsende publikum,tager den ikke afsæt i arbejder præsenteretved bygeografiens danske institutioner.I det hele taget har forfatteren tilsyneladendefundet faget geografi lidet relevant, og henter hovedsagelig sine centraleteoretiske betragtninger fra andre fag. Uanset dette præsenteres en omfattende viden om det gjorte udvalg af litteratur og en moden, kritisk og indsigtsfuld gennemgang,som har karakter af lærebog. Forfatterener nået langt i selverkendelsesmæssig retning. Afhandlingens sidste trediedel, den empiriske, skal give et billede af det sociale liv i storbyen, og empirien skal fungere understøttende for det teoretiske arbejde. Forfatteren anser det for centralt i det empiriske arbejde at eftersøge formidlingskategorier,der kan forbinde strukturelleprocesser og konkret menneskelig handling. Hun vælger livshistorieinterviews.Det, hun gør, er at udvælge et almindeligtetagebeboelsesområde, centralt beliggendeinden for den sammenhængende storby. Hun søger det socialt almene, defineretsom en arbejderverden uden ekstremer,og hun vil udvælge sine respondenter,så de varierer i alder. Hun bestemmersig for at studere kvinden i familien og vælger uden særlige refleksioner KøbenhavnsNordvestkvarter som studieområde.Da forfatteren ønsker at nå et informationsmæssigtmætningspunkt samtidig at miste overblikket, udpeges 15 interviewpersoner, som uden repræsentativsystematik opsøges, mødes på gaden eller gives henvisning til fra allerede interviewedepersoner.

viewedepersoner.De 15 kvinder rubriceresi konjunkturudviklingens lys, som førkrigsgenerationen, krigens børn, højkonjunkturensbørn og krisens børn. Det understreges, at interviewmetoden er baseret på interviewerens selvforståelse og faglige ballast i dialog med respondentens personlige profil. Afhandlingens empiriskedel er svag. Udvalgsmetoden giver ingen tillid til, at noget dokumentationsgrundlagsikres endsige noget verifikationsgrundlag.Det er en journalistisk metode,og værdien af udsagnene er af underholdningsmæssigkarakter. Og det er da ganske morsomt at læse om Anna, Jytte, Vibeke og Lisbeth. Analysemetoden er på mode blandt kredse af sociologer, men der må advares mod, at den bliver inddraget i geografiens videnskabelige verden. Bogen er skrevet på et dansk præget af fremmedord,og den er overordentlig rigeligt forsynet med lange citater. Den er sparsomtforsynet med tabeller, diagrammer og sort-hvide fotos, og den er yderst sparsomtforsynet med kort. Det er mærkeligt, at en geograf kan udarbejde en disputats uden at forsyne den med et omfattende og originalt kortmateriale. Afhandlingen demonstrerer, at i hvert fald dele af geografienved Roskilde Universitetscenter har forladt fagets dyrkede marker, passeret dets overdrev og er endt ude i en kritisabel skov bevokset med sociologiens, antropologiens,etnografiens og filosofiens træer. En disputats med den præsenterede fagprofilog det metodemæssige tilsnit ville ikke blive antaget ved Københavns UniversitetsGeografiske Institut. Det rummeret problem for faget, men om problemetfindes ved Københavns Universiteteller ved Roskilde Universitetscenter kan formentlig diskuteres.