D. Bell & G. Valentine: Consuming geographies - we are what we eat. London, Routledge, 1997. IX, 236 s., ill., 22 cm. GBP 45,-.

Bogen er moderne i den forstand, at den er med på noderne eller i tidens smag, da den indledes med en dialogstump fra 'Pulp Fiction'. Den er lastet med overvejelse og diskussion - for at blive i den visuelle del af medieverdenen, klippes der meget. Åndelig talt er den nok post-moderne, men hvad ved bønder omagurkesalat? Allerede titelen er flertydig, men som undertitelen melder, drejer det sig om noget med fødevarekonsum. Hvert kapitel indledes med en opskrift i bred forstand forbundet med en geografisk eller anden videnskabelig notabilitet med 'Globehead! A Journal of Extreme Geography' som kilde. Spekteret er bredt: Yi-Fu Tuan kan åbne en dåse; der er 'Poulet Caraibe å la (Peter) Gould'; Wilbour Zelinsky hævder at besidde en prægtig opskrift, der helt er hans egen, som end ikke et kobbel enhjørninger kan hale fra ham. En serie bokse lader illustrativt en snes mennesker udtale sig om fødevareholdninger og -vaner. Referencelisten er omfattende, og der er mange både velvalgte og morsomme citater. Men forfatterne har ikke smag for studier som D.Grigg's omfattende forfatterskab; at kvantificere poblemstillingerne i næringsindhold eller priser ligger fjernt - for at fortsætte den kulinariske sprogbrug: rager dem en papand. At man kunne hente næring hos klassiske forfattere på området Max Sorre, Kariel, Jaques

May eller de Castro er ukendte; at Medline Express måske
kunne være næringsgivende i sammenhæng er åbenbart
ikke appetitgivende. Er talen om den mediterrane kost er
der ingen regulære referancer; er den om Frankrig heller
ikke - Livet, Grignon, Thouvenot kendes ikke. Bogen er
underholdende, morsom og spøjs; den omhandler, sager
der er både interessante og i bred forstand relevante i
sammenhæng. Nogle vil måske se som en ekstra anbefaling,
at bogen ikke rigtigt falder i min smag, og at jeg
mener, at der er for megen pølsesnak og for få vitaminer;
at den hverken er videre geografisk eller anvendelig. Det
mest geografiske ved bogen er den logiske, snusfornuftige,
hierakiske opbygning med syv niveauer: krop, hjem,
globalt. Af bagsidetekstens klassificering: cultural studies/
geography forekommer det første mest dækkende - i
kolofonens bibliografiske oplysninger står tværkulturelle
studier, ikke geografi.