Social Cartography - mapping ways of seeing social and educational change. R. G. Paulston, ed. Garland, New York 1996. xxvi, 456 s., ill., 23 cm. Pris ej oplyst.

Det skal medgives, at både dansk og engelsk sprogbrug vedrørende kort og kortlægninger er noget diffus. På dansk vil en 'kortlægning' af et videnskabeligt felt bestemt ikke altid udmønte sig i 'et kort' i geografisk forstand. Det fremhæves endog et sted i bogen, at 'kortlægning' ikke kræver et cartesisk udgangspunkt, hvorimod 'kartografi' gør, og at anvendelsen af ordet kartografi i forbindelse med 'Social Cartography' således er problematisk. Uanset denne pointe anvendes ordet kartografi i vidt omfang i bogen (og tillige i titlen) til at dække det centrale begreb, der i en artikel defineres som en bevidst kortlægning af relationer mellem en samling af objekter eller som "mapping of maps onto one another", uanset om disse relationer er af konkret eller abstrakt karakter, og uanset om kortlægningen repræsenteres af tekst, tekst og billeder eller udelukkende grafik. Denne brede definition, der let kan forvirre en geograf med en mere traditionel holdning til kort, danner baggrund for et værk, der består af en tilsyneladende meget heterogen samling af artikler. I den ene ende af spektret har en kartograf med basis i geografiske informationssystemer forvildet sig ind med en generel beskrivelse af GIS, og giver blå. eksempler på, hvordan holdningsmæssige aspekter kan inddrages i de rumlige analyser. Han synes selv meget usikker på, om hans anvisninger passer ind i bogens kontext, og i hans sted ville jeg heller ikke være for sikker. Hovedvægten blandt artiklerne ligger derimod på kartografiens sammenhæng med den vestlige verdens samfundsmæssige og videnskabsmæssige udvikling set i historisk perspektiv samt på kortlægning af forskellige former for abstraktioner, fx. tilvejebringelse af cognitive eller mentale kort.