C. Raynaut with E. Grégoire et al.: Societies and Nature in the Sahel. Routledge, London 1997. xxiii, 351 s., ill., 25 cm. GBP 50,-.

Med støtte fra Stockholm Environmental Institute har Raynaut fået til opgave at give en samlet præsentation af samfund og natur i Sahelområdet. Raynaut har med sin position som aktiv forsker i 'Sahel-problematikken' siden begyndelsen af 1970'erne et udmærket udgangspunkt for at samle trådene og erfaringen fra de sidste 25 års forskningsindsatsinden for feltet. Sammen med fire andre franskeforskere er det lykkedes ham at sammensætte en interessant bog, som i tolv individuelle kapitler kommer grundigt rundt om emnet 'samspil mellem menneske og miljø i Sahel'. - Bogen er fortaler for en interdisciplinær tilgang til forståelsen af miljøproblemerne i Sahelregionen. Den behandler i de forskellige kapitler biofysiske betingelser,befolkningsfordeling og dynamik, handelsmæssige flows, flersidig brug af resourcer og landbrugsstrategier. De regionale variationer i disse forhold analyseres og vurderespå basis af empiriske informationer. Bogen sluttes af med en mere teoretisk analyse af udyttelsessystemernes sociale logik og deres indre dynamik. Bogens allerstørste fortjeneste ligger i, at en masse af den erfaringsrigdom, som tidligere har været publiceret på fransk, og måske endda i mindre tilgængelig grå litteratur, her præsenteres i et samlet værk på engelsk. Denne sproglig transformation har dog den mindre negative effekt, at oversættelse af fagtermer til tider virker lidt besynderlige, og at reference til en klassiker som Esther Boserup bliver tidsmæssigt stedfæstet til den franske oversættelse. Selv om oplysningerneofte, og især i de teoretiske afsnit, er ajourført mangler nogle af de empiriske oplysninger en ajourføring

til det seneste ti-år. Den franske tradition har sat sit præg i form af den meget brede og diskuterende præsentationsform.Det giver mange interessante reflektioner, men stiller også krav til læserens forhåndsviden om emnet. Der gøres en del ud af det ofte diskuterede tema om sammenhængen mellem befolkningspres og belastning af miljøet. Både i de mere empiriske afsnit og i den afsluttende teoretiske diskussionsunderstreges, at der ikke findes belæg for en direkte, lineær relation mellem befolkningstæthed og nedslidningaf miljøet. Og der advares kraftigt og berettiget mod at basere sine diagnoser på antagelser om, at der findes typiske situationer og mønstre. De lokale situationer er vidt forskellige, og generaliseringer skal foretages med stor forsigtighed. Den sympatiske konklusion på denne status over 25 års intense forskningsindsats i kølvandet på 1970'ernes Sahel-katastrofe er, at mere forskning ikke i sig selv vil lede til entydige løsninger på problemerne. Men forskning kan hjælpe med til at skabe den bedst mulige vidensplatform for de beslutningsprocesser, der skal søge at afbalancere de naturmæssige, økonomiske og sociale dimensioner i udviklingen.