J. M. Lindsay: Techniques in Human Geography. Routledge Contemporary Human Geography. Routledge, London 1997. 209 s., ill., 23 cm. GBP 11,-.

Bogen giver en overskuelig introduktion til en række af kulturgeografiens teknikker og værktøjer. Hensigten er angiveligt, at give læseren - og her tænkes nok primært på studerende på bachelorniveau - et overblik, der kan danne baggrund for et kvalificeret valg. Som det noteres i bogens forord, vil det altid være en vanskelig balancegang mellem det meget generaliserende på den ene side og den teknisk, manualagtige beskrivelse på den anden side. I første del, hvor kvalitative og kvantitative forskningsmetoder beskrives, lykkes balancegangen ganske godt. Bogen undgår værdiladede beskrivelser af de forskellige hovedtyper af metoder, og pointen er, at man skal vælge de metoder, der bedst passer til opgaven. Bogen gør tillige et sympatisk forsøg på at løse den svære opgave, det ofte er at motivere kulturgeografer til at forstå og anvende statistiske metoder, uden at man dog kan forvente at kunne håndtere disse alene på grundlag af bogens anvisninger. Den tilstræbte strategi er at bruge få formler og desto mere tekst, men det er ikke lykkedes at få de eksempler, der skal lette forståelsen af forskellige typer af signifikanstests mv. til at optræde helt konsistent. GIS tildeles et kapitel, hvor det - trods bogens overordnede fokus på kulturgeografiske teknikker - pointeres, at GIS "by the early 1990s was no longer a technology that supported existing fields but had become a discipline in its own right" med en omfattende litteratur. Sidste del af bogen bliver temmelig generel og dermed lidt uinteressant i sin omtale af fordelene ved computer-baseret tekst- og talbehandling, og den afsluttende behandling af internettet blå. med beskrivelse af let bedagede gopher-teknikker viser, hvor svært det er at følge med udviklingen her.