Geografisk Tidsskrift, Bind 95 (1995)

G. J. Martin & P. E. James: All Possible Worlds, a History of Geographical Ideas.

Frank Hansen

3.ed., Wiley, Chichester 1993. XVI, 5855., ill., 24 cm. GBP 62.-. Bogen er en slags klassiker, der udkom første gang 1972 med James som eneforfatter, og siden i mange oplag og to reviderede udgaver, 1981 og nu med Martin som medforfatter. Historien og referencerne er ført ajour, men opbygningen fra første udgave stort set bevaret og meget af teksten er genbrugt. Den er et supplement til megen af den idehistorie, der skrives om geografi i disse år. De fleste af disse værker behandler paradigmers historie, som en modsætningfyldt historie, hvor nye fagopfattelser udformes som kritik af eksisterende opfattelser. Denne bog fremlægger faghistorien - ideernes udvikling med udgangspunkt i fagets personligheder. Enkelte gange brydes denne tilgang, og der redegøres for interne faglige modsætninger, hvorved fremstillingen bliver mere spændende. Hvad den moderne geografi angår afstår forfatterne fra systematisk at knytte fagets udvikling til samfundsudviklingen. Bogen er bygget op over en deling i en klassisk og en moderne periode. Skellet lægges ved fagets professionalisering og institutionalisering som universitetsfag i anden halvdel af forrige århundrede, da skabes forudsætningerne for udvikling af egentlige paradigmer i faget. Under den klassiske geografi gennemgås især fagets græske og romerske rødder, middelalderens og den arabiske verdens geografi samt opdagelsesrejserne og deres betydning. Til den klassiske geografi medregnes også von Humboldt og Ritter, som overgangsfigurer, der lægger spirerne til det moderne; især von Humboldt får en omfattende og spændende gennemgang. Den moderne geografi, også kaldt den nye geografi, bliver ikke defineret klart; deter næsten som, den nye geografi sættes lig en syntetiserende, empiristisk videnskab baseret på observation. Den moderne geografis udvikling gennemgås for en række lande: Tyskland, Frankrig, UK, Rusland/USSR, Canada, Sverige, Japan og USA, - typisk på 15-20 sider. USA får langt den fyldigste behandling, som bliver mere spændende ved at nogle af de paradigmatiske modsætninger bliver behandlet. Der kunne dog godt været ofret lidt mere plads på Hartshorne/Schaefer kontroversen. Behandlingen af striden i USSR om geografiens enhed er også et af de bedre afsnit. De sidste tre kapitler er tematiske kapitler om anvendt geografi, nye observations- og analysemetoder samt om tradition og innovation i geografien. Det sidste kan læses som en slags sammenfatning om highlights i nutididig geografi. Som det nyeste nye omhandler det systemteori og eksempler på matematisk modelorienteret geografi, og det slutter med en kritik af nogle af de gængse dikotomier i faget. Et af bogens hovedproblemer er, at den er skrevet bredt og sjældent når i dybden. Den forsøger at dække bredt tidsmæssigt som rumligt, samtidig med at den søger at få mange personer med. Kun få af personerne og deres ideer få nogen fyldig besrivelse; udover von Humboldt kan nævnes Ratzel, W.M.Davis, Vidal de la Blache, Sauer og Hartshorne. Sidstnævntes geografiopfattelse portrætteres glimrende på nogle få sider. Kun USA behandles nogenlunde tilfredsstillende. De fleste af beskrivelserne kan kun tjene som en første indføring - dog godt suppleret af referencerne. Tiden efter 1950 behandles generelt meget kortfattet - især efter 1970, og det også hvad USA angår. Her viser problemet sig med at genbruge l. udgave og føje til. Tilføjelserne er i bedste fald blevet til stakåndede opremsninger, der kan have lidt værdi som referencer, men de har ikke fylde til at tjene som den nutidige geografis idehistorie. Problemet ses tydeligt i de tre sidste kapitler og især det sidste. Det kunne have passeret i 1970, men crude af trit med udviklingen at præsentere den systemteoretiske geografi som det nyeste nye og centralstudier, diffusionsstudier

bruge gravitionsmodel, place
regional science som eksempler på dette.