The Speaker in the Palais du Louvre (1576): Reflections on Manuscript Thott 315 fol. of The Royal Library of Copenhagen

Resumé

NB: Artiklen er på engelsk, kun resuméet er på dansk.Da Henrik af Anjou i 1575 efter at være vendt hjem fra Polen blev kronet som Henrik III, konge af Frankrig, samlede han et akademi omkring sig. Henrik III var overbevist om, at han ved at erhverve en humanistiske kultur ville kunne befæste sin dømmekraft og udbrede en følelse af samdrægtighed til sit folk, der siden 1562havde været plaget af borgerkrig mellem katolikker og protestanter. Håndskriftet Thott. 315 fol. i Det Kongelige Bibliotek i København indeholder de moralfilosofiske forelæsninger, som digterne Pierre de Ronsard, Philippe Desportes, Jean-Antoine de Baïf, Amadis Jamyn, Jean Bertaut holdt ved Akademiet i 1576. I sin artikel præsenterer Rouget håndskriftet og beskriver dets historiske betydning gennem en sammenligning med de andre tekstsamlinger, der indeholder Paladsakademiets forelæsninger. Rouget inddrager nye dokumenter og identificerer forfatterne til de forelæsninger som hidtil har været anonyme. Thott. 315 fol. var blandt de håndskrifter, som Det Kongelige Bibliotek ved testamentarisk bestemmelse arvede fra Grev Otto Thott i 1795, og der vides intet om dets tidligere proveniens. Det består af 195 blade, målet 340 x 232x 36 mm. og er indbundet i samtidigt lyst kalveskind. Håndskriftet indeholder sytten moralfilosofiske forelæsninger om emner såsom forholdet mellem de moralske og de intellektuelle dyder, om glæde og nedstemthed, om vrede, om ærgerrighed, om misundelse og om frygt. Thott. 315 fol. udgør den mest kohærente og righoldige samling af de taler, der blev holdt i 1576 og det blev derfor af Édouard Frémys benyttet som kildetekst til udgivelsen af forelæsningerne i det banebrydende værk L’Académie des derniers Valois. d’après des documents nouveaux et inédits, i 1887. Der fidnes også andre tekstkilder. På det franske nationalbibliotek findes et håndskrift, der mangler den første tale, og som enten stammer fra det københavnske håndskrift eller fra en fælles apograf (BnF, Fonds fr. 2585). Derudover findes håndskrifter med enkelte af forelæsningerne, som fx Ronsards forelæsning om De l’envie (Om misundelse, BnF, Fonds Dupuy 559). François Rouget har for nylig genfundet et håndskrift, der ligeledes indeholder forelæsningerne, og som blev fremstillet på bestilling af Marguerite de Valois, kongens søster - også kendt som La Reine Margot - der i 1576 befandt sig i overvåget ophold på Louvre. Håndskriftet, der nu befinder sig i Sir Paul Gettys Wormsley Library i England, er indbundet i en luksuøs mosaik maroquin indbinding og indeholder dronningens håndskrevne noter. Håndskriftet er blevet præsenteret af Rouget i Renaissance & Réforme, XXXI (4), 2009, pp. 19-39. I Thott. 315 fol. er forfatterne til de enkelte tekststykker med få undtagelser ikke angivet. Der findes i Paris et senere håndskrift fra begyndelsen af det 17. århundrede (BnF (Nouvelles Acquisitions Françaises, n° 4655) der indeholder ti af det københavnske håndskrifts sytten forelæsninger. Gennem en sammenligning af de eksisterende håndskrifter lykkedes det Rouget at rette op på Frémys identifikation af forfatterne og identificere forfatterne til alle de eksisterende forelæsninger fra Paladsakademiet. Til sidst konkluderer Rouget, at undersøgelsen minder om, at forskningsmæssige fremskridt kun er mulige ved at gå tilbage til kilderne.