Two Petals of a Fleur. The “Copenhagen Fleur des Histoires” and the Production of Illuminated Manuscripts in Bruges around 1480

Resumé

Fleur des histoires, en universalkrønike skrevet af Jean Mansel (1400/1401-1473/1474), var en stor succes blandt adelen i Bourgogne i anden halvdel af det femtende arhundrede. Man kender til knap 60 manuskripter i dag (mange af dem bestaende af flere bind), der stammer fra en af de to versioner, som Jean Mansel lavede af teksten. Det primære formal med denne artikel er at præsentere to manuskriptbind af Fleur des histoires og vise, at de udgør to ud af tre eller fire bind af et og samme manuskript. Det første bind er i 2008 anskaffet af Det Kongelige Bibliotek (Acc. 2008/74). Det sidste bind hører til Thott-samlingen, som blev testamenteret til Det Kongelige Bibliotek i slutningen af det attende arhundrede. Med denne artikel ønskes det desuden at placere disse bind i deres oprindelige kontekst, manuskriptfremstilling i Brugge i slutningen af det femtende arhundrede. Begge bind indeholder Montmorency-familiens vabenskjold, men efter grundige studier har det vist sig, at i begge tilfælde er de malet oven pa andre vabenskjold tilhørende Philippe de Hornes (1423-1488), herre til Gaasbeek. Fleur des histoires er da ogsa nævnt i boopgørelsen efter Philippes død i august 1488 sammen med adskillige andre manuskripter. Ved en sammenligning med et nært beslægtet, komplet eksemplar i fire bind, der nu opbevares i Paris (BnF, fr. 296-299), og som indeholder et vabenskjold tilhørende Jean Louis af Savoyen (d. 1480), biskop af Geneve, viser det sig, at de to bind oprindeligt var en del af en samling pa muligvis tre, sandsynligvis fire bind. Begge eksemplarer blev skrevet og illustreret i Brugge omkring1480. De er desuden del af en meget større gruppe af manuskripter, som har det til fælles, at de er fremstillet af den samme gruppe af samarbejdende anonyme kunstnere. Tilsyneladende var Mesteren af Harley Froissart en ledende skikkelse i gruppen. Han arbejdede ofte tæt sammen med Mesteren af de talende hænder, Mesteren af Chroniques d’Angleterre i Wien og Bruggemesteren af 1482. Mesteren af Soane Josephus var ogsa et vigtigt medlem af gruppen, som havde andre medlemmer, der kun deltog af og til. Med denne samarbejdende produktionsmade blev det muligt for skriverne og illustratorerne at fremstille manuskripter af meget lange tekster som Fleur des histoires, Froissarts Chroniques, Bible historiale o.a., og at opna en rationalisering. Man kunne fremstille dem meget hurtigere, end det ville være muligt, hvis arbejdet skulle udføres af den samme hand – eller i det samme værksted. Desuden fik manuskripterne, som ofte indeholder gentagne og standardiserede illustrationer, et element af variation gennem de stilmæssige forskelle mellem de forskellige deltagere i samarbejdet, og manuskripterne blev pa denne made mere attraktive for potentielle købere. Tilblivelsen af denne produktionsmade kan meget vel være skrivernes reaktion pa den voksende konkurrence fra trykte bøger. Skriverne og illustratorerne gjorde det, de var gode til (og de gjorde det meget bedre end trykkerne): de fremstillede rigt illustrerede luksusudgaver. Manuskriptfremstillingens langsomme natur blev dog sandsynligvis i stigende grad oplevet som et alvorligt handicap, som kun kunne overvindes ved at forfine den samarbejdende arbejdsform til perfektion. Denne metode til manuskriptfremstilling i Brugge i 1470’erne og 1480’erne giver en kontekst til og en forklaring pa forskellene i layout, tekst og illustrationer mellem de to bind af Philippe de Hornes’ Fleur des histoires. Det eneste miniaturebillede i det første bind er blevet tilskrevet Mesteren af Soane Josephus (der var sandsynligvis endnu et miniaturebillede, men det er gaet tabt), mens de tyve miniaturebilleder i det sidste bind blev fremstillet af ham og af tre andre mestre i gruppen. De to bind er to kronblade fra samme Fleur, nu genforenet for første gang i mere end tre arhundreder. Man kan blot habe pa, at de manglende bind imellem dem ogsa dukker op en skønne dag.