Carl Nielsen blev sin tids største danske komponist og prægede i høj
grad musiklivet som komponist, dirigent og lærer. Han var også
medlem af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musiks (herefter: Samfundet)
bestyrelse - også kaldet Samfundsrådet - fra 1899 til sin død i
1931. Hvad lavede han dér? Er der synlige beviser for hans arbejde? -
og hvad gjorde Samfundet for Carl Nielsen? Det er disse spørgsmål,
som søges besvaret efter undersøgelser i det arkiv, som Samfundet til
Udgivelse af Dansk Musik i september 1986 skænkede til Musikhistorisk
Museum, og som på basis af en i årene 1997-1999 udarbejdet registrant
blev gjort tilgængelig for nærmere forskning.1 I det følgende
bringes en kort redegørelse for Samfundets vedtægter, udgivelsesformer
og bestyrelsens arbejdsgang i perioden 1871-1931, som er rammen
omkring Carl Nielsens virksomhed i foreningen.2

Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik Vedtægter 1871-1931

Foreningen Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik blev stiftet i 1871 med det formål "at virke til den danske Musiks Fremme, ved at bekoste eller understøtte Udgivelsen af Toneværker af blivende Betydning, saavel ældre som nyere, navnlig saadanne, hvis Udgivelse ad anden Vej er forbunden med Vanskelighed".³

---

1 Elly Bruunshuus Petersen: "Samfundet til Udgivelse af Dansk Musiks Arkiv på Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samling, En introduktion", Meddelelser fra Musikhistorisk Museum, vii (1996-1999) s. 56-64.

2 Med hensyn til forlagets historie henvises til Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik 1871-1971, København 1971, og til Lars Børge Fabricius: Træk af Dansk Musiklivs Historie m.m. OmkringEtatsraad Jacob Christian Fabricius'Erindringer, København 1975.

3 Dette og følgende citater fra bestyrelsesmøderne og generalforsamlingerne findes i Forhandlingsprotokol, 23.7.1871-18.5.1933 (SUDM, 112/1, numrene henviser til systematikken i Elly Bruunshuus Petersen, note 1).

I 1887 var medlemstallet gået drastisk ned, fra ca. 600 i 1871 til ca. 250, og i et forsøg på at ændre dette besluttede man på en ekstraordinær generalforsamling 1.12.1887 at inddrage udgivelse af den nyere musik. Formålsparagraffen ændredes således, at den "ældre musik" gled ud til fordel for den nyere:

"Samfundets Øjemed er at virke til den danske Musiks Fremme ved at støtte Udgivelsen af Kompositioner af større kunstnerisk Værd, fortrinsvis nyere og da navnlig saadanne, som ellers vanskeligt kunne blive offentliggjorte."

Samtidig vedtoges, at "Samfundets Anliggender varetages af et Samfundsraad, bestaaende af 11 Medlemmer, nemlig 9 Komponister og 2 administrerende Medlemmer. 3 af Komponisterne overtage aarligt efter Tur Bedømmelsen og Valget af de Kompositioner, som paatænkes udgivne, kontrollere Udgivelsen og besørge i Forbindelse med de to administrerende Medlemmer de øvrige ordinære Forretninger."

De sidste væsentlige vedtægtsændringer inden 1931 skete ved generalforsamlingen 6. maj 1930, hvor det blandt andet blev vedtaget, at bestyrelsen skulle bestå af ni danske komponister, hvoraf én valgtes til formand og én til at varetage administrationen eventuelt i samarbejde med lønnet medhjælp. Tre komponister skulle årligt efter tur tage sig af bedømmelsen og valget af de kompositioner, som skulle udgives, og sammen med det administrative medlem sørge for udgivelsen. Ud over angivelser af musikudvalgets fremfærd i tilfælde af indbyrdes uenighed indeholdt vedtægterne fra 1930 en bemyndigelse til Samfundsrådet til at indgå aftaler med andre indenlandske eller udenlandske forlag med hensyn til værker i kommission.

Udgivelsesform

Foreningens medlemmer fik for deres kontingent årets udgivelser. Det fremgår af medlemslisterne, som fra 1873-1918 blev trykt i generalforsamlingsindkaldelserne ,¹ at medlemmerne repræsenterede både liebhavereog musikere fra hele Danmark.⁵ Foreningen kan således betragtessom en forening af musikinteresserede i lighed med de øvrige musikforeninger, som blomstrede på den tid: Musikforeningen (1836-1931)

---

4 SUDM,A4I/2.

5 Jf. Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, (note 2), s.lOO-101.

1931),B Cæciliaforeningen (1856-1934), Koncertforeningen (1874-1893),Symfonia
Dansk Koncertforening (1901-1933)
med flere.

I vedtægterne sattes ingen krav til hverken genre eller besætning, men serie I nr. 1-24 (1871-1887) indeholder udelukkende orkester- og scenemusik i klaverudtog for to eller fire hænder eller to klaverer, og serie II nr. 1-40 (1889-1915) tæller endvidere to kammermusikværker og et bind udvalgte kammer- og orgelkompositioner af Buxtehude, ligeledes for klaver. Sådanne klaverudgaver repræsenterede datidens musikinteresseredes eneste mulighed for at lære orkester- og kammermusik at kende uden for koncertsalene, og de havde dermed en musikformidlende rolle, som senere blev overtaget af Statsradiofonien og pladeindustrien.

Imidlertid havde udgivelse af partiturer som ekstraordinære leveringer for de medlemmer, der måtte ønske det, allerede været på tale i indkaldelsen til den stiftende generalforsamling i 1871.⁷ På bestyrelsesmødet 11. oktober 1917 besluttedes at udgive "Gustav Helsteds Violinkoncert som et l^ste Forsøg i den Retning".

Med denne fornyelse af Samfundets udgivelser begyndte serie 111, og en epoke sluttede, da Jacob Fabricius, foreningens primus motor 1871-1918, trak sig tilbage sammen med sekretæren Salomon Levysohn, hvorefter Peder Gram og Hakon Børresen indtrådte i stedet. Med Jacob Fabricius' fratræden forsvandt det sidste bestyrelsesmedlem med status som liebhaver, idet bestyrelsen fra nu af kun bestod af personer med professionelt forhold til musik og fra 1931 kun af komponister. Det ligner meget, om ikke et oprør, så dog en kursændring, når man allerede i referatet af 9. november 1918 - det første møde efter Jacob Fabricius' afgang - læser:

"Bestyrelsen vedtog: 1. at afslutte Række II af Samfundets Publikationer og aabne en ny Række 111 med Gustav Helsteds Violinkoncert; 2. at lade denne udkomme paa eget Forlag, saaledes at Ejendomsretten overgaar til "Samfundet t. U af d. Musik." 3. at udgive fortrinsvis nye Kompositioner og blandt disse ogsaa Kammermusik, samt om muligt

Hermed begyndte fokus så småt at flytte sig fra de hidtige talrige
ikke-komponerende medlemmers interesse til komponisternes, idet
udbredelsen af partiturer mangfoldiggjorde mulighederne for opførelseraf

---

6 Sidste koncert fandt sted 14.4.1931, (Musikforeningens Arkiv på KB, kapsel 67).

7 SUDM,A4I/1.

førelserafværkerne. Ud af de første 37 værker i serie 111, som udkom i perioden 1918 til 1931,^K er kun tre orkesterværker og fem vokalværkerblevet udgivet i klaverudtog, mens resten af udgivelserne udgøres af nye udgivelsesformer som store partiturer, lommepartiturer, stemmertil orkestermusik, kammermusik og endelig også udgivelser for soloinstrumenter.⁹

Den første serie er udgivet på eget forlag, serie II udkom på andre forlag, og med serie 111 begyndte Samfundet igen at drive forlagsvirksomhed, men fortsatte dog efter den enkelte komponists ønske med at lade værker udkomme på andre indenlandske og udenlandske forlag, blandt andre Wilhelm Hansen Musikforlag, Borups Musikforlag, Breitkopf 8c Hårtel, Fr. Kistner 8c C.F.W. Siegel, Leipzig. Sidstnævnte var kommet til i 1927.¹⁽⁾

I årene 1929-1930 er Samfundet i opbrud. De nye vedtægter diskuteres fra november 1929 indtil deres vedtagelse på generalforsamlingen 6. maj 1930, og i forbindelse med omlægningen af administrationen fandt forhandlinger sted med Kistner og Siegel, som havde været hovedkommissionær fra 1927-1929, og med Borups Musikforlag, som ordnede medlemsleveringer med mere.¹¹ I 1929 er aftalerne med begge forlag udløbet, og man søgte da et dansk forlag som hovedkommissionær; man fortsatte imidlertid det praktiske samarbejde omkring leverancer til medlemmerne med Borups Musikforlag, og ved generalforsamlingen 28. februar 1931 meddelte bestyrelsen, at det var vedtaget at beholde Kistner & Siegel som kommissionær for Udlandet og Skandinavisk 8c Borups Musikforlag for Norden.

Af ovenstående kan udledes, at Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, da Carl Nielsen i 1899 blev valgt ind i bestyrelsen, var en foreningtil udbredelse af kendskabet til dansk musik formidlet gennem klaverudtog af større værker, udkommet på fremmede forlag og fordelttil foreningens medlemmer som årlige leveringer for deres indbetaltekontingent.

---

8 Iflg. forespørgsel i Samfundet er serie 111 fortsat i produktion og er i oktober 2000 nået til Nr. 403.

9 Med hensyn til udgivelser se Dan Fog: Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik 1871-1971, København 1972.

10 Iflg. bestyrelsesmøde 11.10.1902 blev serie I solgt til Wilhelm Hansen Musikforlag i 1902.

11 Aftale af 17.1.1928 mellem Borups Musikforlag og Samfundet findes under Skandinavisk & Borups Musikforlag, (SUDM, A419/5).

betaltekontingent.Som vist ændredes med tiden udgivelsespolitiken
- en udvikling som også afspejles i de i perioden 1903-1931 udgivne
værker af Carl Nielsen.

Carl Nielsen anno 1899

I 1899 er Carl Nielsen ikke nogen ukendt komponist i de københavnske koncertsale. Hans Suite for Strygere op. 1 blev opført i Tivolis koncertsal i 1888, og han havde sin første kompositionsaften 1892 i Odd Fellow Palæets mindre sal, hvor Strygekvartet i f-mol op. 5, Strygekvintetten i G-dur fra 1888, Fantasistykker for obo og klaver op. 2 og Musik til fem digte aff.P. Jacobsen op. 4 stod på programmet; den anden kompositionsaften afholdtes 3. februar 1898 samme sted, hvor Holstein-Sange op. 10, Humoreske- Bagateller for klaver op. 11 og Strygekvartet i g-mol op. 13 blev uropført sammen med Symfonisk Suite for klaver op. 8 og Violinsonate i A-dur op. 9. To hovedværker, Symfoni nr. 1 op. 7 og Hymnus Amoris op. 12, var blevet opført hhv. 1894 og 1897. Blandt andet disse koncerter i perioden fra 1887, hvor Carl Nielsen forlod konservatoriet, indtil 1899 bidrog til en del af det offentlige kendskab, som bestyrelsen havde til Carl Nielsen, da den i 1899 ønskede at få ham valgt ind i Samfundsrådet.

Bestyrelsen anno 1899

Den anden del af bestyrelsens kendskab til det kommende medlem
skyldtes de enkelte bestyrelsesmedlemmers private og faglige kontakt
med Carl Nielsen.

Figur 1. Oversigt over Samfundsrådet 1899-1931.

Figur 2. Biografiske noter om Samfundsrådets medlemmer.

MK Københavns Musikkonservatorium / fra 1901 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

CN: Carl Nielsen
Kildehenvisning:

JF: John Fellow: Carl Nielsen til sin samtid, bd.l-3, København 1999

TS: Torben Schousboe: Carl Nielsen. Dagbøger og brevveksling med Anne Marie Carl-Nielsen,
København 1983

Breve: Irmelin Eggert Møller og Torben Meyer: Carl Nielsens Breve i Udvalg og Kommentarer,
København 1954

For yderligere oplysninger henvises til:

Dansk Bibliografisk Leksikon, København 1979-1984, 3. udg.
Nils Schiørring: Musikkens Historie i Danmark, København 1978, bd. 3

Torben Meyer og Frede Schandorf Petersen: Carl Nielsen, Kunstneren og Mennesket,
København 1947, bd. 1-2

Navn Offentlige erhverv, evt. karakteriserende citater

Barnekow, Christian Komponist, organist.
1837-1913 1880-1913 Medlem af Musikforeningens bestyrelse.
Medlem af bedømmelsesudvalget i det Ancker'ske legat.
5.1.1893: CN: "Han lader til at være en fin og dannet Mand
af den gamle skole." (TS, .s. 70).

Bendix, Victor Komponist, pianist, dirigent.
1851-1926 1892-1893 dirigent i folkekoncerterne.
1897-1901 dirigent i de filharmoniske koncerter.
1907-1910 dirigent i Dansk Koncertforening.
26.2.1893 uropførte CNs: Symfonisk Rapsodie.
4.5.1985 Symfonisk Suite for klaver, op., tilegnet V.B. (uropf.
af L. Glass).
Carl Nielsens ven.
1890 sammen i Dresden (TS, s. 12-13).
14.9.1890: CN til Emil Sachs: "og jeg skal altid huske Bendix
at han strax førte mig sammen med elskværdige Mennesker
og ikke alene det, men Omgangen med Bendix er mig saa
værdifuld, at jeg havde mere end nok i det alene. Vi kommer
daglig sammen og i Reglen spiller han Et eller Andet for mig
hvad der er i høj Grad baade lærerigt og befrugtende."
(Breve, s. 8-9).

Bentzon, Jørgen Jurist og komponist.
1897-1951 elev af Carl Nielsen.
19.1.1926: Interview i Fyns Venstreblad "[...] Er der en lovende
dansk Tonedigtning efter Deres mening? - Der er
mange unge dygtige Komponister - der er Schierbeck og

Hye Knudsen, Hamerik 0.m.f1. - der er efter min mening
først og fremmest Jørgen Bentzon." (JF, s. 390).
27.11.1930: Jørgen Bentzon til CN: [...] 'Jeg maa atter benytte
Lejligheden til at takke dig, fordi du har lært mig det
musikalske Haandværks afgørende Betydning for den musikalske
Personligheds Udvikling." (CNA, I.a.b).

Børresen, Hakon Komponist, elev af Johan Svendsen.
1876-1954 12.6.1931: CN til sin hustru: "Vi faar en Bridge her hos os
(Kanalen) efter Dagens Slid, og sender Hilsener. Din
Carl. [sign] Peder Gram, Mange Hilsener fra Chr. Christiansen,
god Nat dejlig Aften Børresen"(TS, s. 610).

Fabricius, Jacob Bankmand og jurist, medstifter af Samfundet, se B. Fabri-1840-1919
Træk af dansk Musiklivs Historie m.m. OmkringEtatsraad
Jacob Christian Fabricius 's Erindringer.
Samfundets sekretær 1871-1887, formand 1888-1918.

Glass, Louis Komponist, pianist og musikpædagog.
1864-1936 1894-1932: leder af Glass' Musikkonservatorium (stiftet
1877).
4.5.1895: uropførte CNs Symfonisk Suite for klaver, op. 8.
5.5.1895: CN til Bror Beckman: "[...] Glass havde gjort et
stort Arbejde ved at indstudere og uden Noder spille min
Suite, men Aanden i min Musik har han trods mange gode
Momenter i Opfattelsen, ikke fået fat paa."(Breve, s. 304).
29.6.1907: CNs anbefaling til myndighederne: "Komponisten
Hr. Louis Glass har for kort Tid siden udviklet for mig en
Plan som gaar ud paa at fremføre en Række af den danske
Musikliteraturs Hovedværker i Berlin. Jeg tror, at en saadan
Fremførelse af dansk Musik, i et af Verdens-Centrene for
Udøvelse af denne Kunst, vilde være af Betydning for vor
Kultur, og jeg kan saa meget mere anbefale Planen til Autoriteternes
Velvillie, som jeg netop hos Hr. Glass har fundet
de Egenskaber som er nødvendige til Gjennemførelsen af
en saadan Plan, nemlig: klar Dømmekraft i musikalske
Spørgsmaal, stor Arbejdsenergi og overordentlige og friske
Evner som Dirigent. CN" (CNA, I.A.c).

Gram, Peder Komponist, dirigent og musikpædagog.
1881-1956 1913-1921 formand for Musikpædagogisk Forening.
1919-1924 formand for Dansk Tonekunstnerforening.
1930-1937 formand for KODA.
1931-1937 formand for Dansk Komponistforening.
1931-1938 formand for Samfundet.
1937-1951 medlem af Radioens Programudvalg.

Grandjean, Axel Komponist og dirigent, 1899-1918 syngemester ved Det Kgl.
1847-1932 Teater.
Elev af N.W. Gade, J.P.E. Hartmann, August Winding, Joh.
Christian Gebatier.

Hamerik, Asger Komponist og dirigent.
1843-1923 1871-1898 direktør for konservatoiret og Musikforeningen i
Baltimore.
dirigent flere steder i Europa.

Helsted, Gustav Komponist og organist.
1857-1924 1880 optaget på MK, elev af Valdemar Tofte, Gebaur, Neupert,
N.W. Gade, G. Matthison-Hansen.
Violinist i bl.a. Musikforeningen.
1892 lærer på MK.

Henrichsen, Roger Komponist og pianist.
1876-1926 uddannet på Glass's konservatorium og i Wien.
lærer på Glass's konservatorium.
1917 dirigent i Studentersangforeningen.

Horneman, C.F.E. Komponist og musikhandler.
1840-1906 1865 medstifter af Musikforeningen Euterpe.
1874 medstifter af Koncertforeningen.

Høeberg, Georg Dirigent, violinist og komponist.
1872-1950 1888-1890 elev på MK.
1897-1901 violinist i Det Kgl. Kapel.
1900-1914 lærer ved MK.
1910-1914 dirigent i Dansk Koncertforening.
1915-1949 dirigent i Dansk Korforening.
1914-1930 kapelmester ved Det Kgl. Teater.
8.7.1922 uropførte Georg Høeberg CNs Fynsk Forår ved
Dansk Korforenings landsstævne (JF, s. 799).
3.11.1922: Interview i Politken:. "Faar man Dem ikke at se paa
Dirigentpulten i Det kgl. Teater ved en 'Mascarade' Opførelse?
- Hvis man anmoder mig om det, siger jeg naturligvis
ikke Nej, det er der ingen Grund til, men paa den anden
Side: nogen særlig Grund til at lade mig dirigere, ser jeg dog
heller ikke. Bedre end Høeberg kan jeg alligevel ikke gøre
det, hvem kan det?" (JF, s. 799).

Lange-Muller, P.E. Komponist.
1850-1926 uddannet på MK.
1874 medstifter af Koncertforeningen, meddirigent 1879-1884.

2.1.1891:"Hos Holmsen og spillede Lange-Mullers Sange
igjennem. Prægtige! En hjertelig, hjemlig Tone igjennem
dem alle". (TS, s. 34).
30.11.1925: i anled. af Lange-Mullers 75-års fødselsdag, Nationaltidende:
"[...] Det er sagt saa ofte og indtil Banalitet, at

Musiken til 'Der var engang' er Lange-Mullers genialeste Frembringelse. [...] Baade Forspillet, Rokko-Arien, Serenaden og meget andet virkede saa stærkt paa mig, at jeg ofte satte mig til Klaveret og prøvede at efterligne disse Ting; og Lange-Mullers Person kom fra dette Øjeblik til at staa for mig i en egen sært-henrivende Glorie, som vil holde sig, saa længe jeg lever. Da jeg senere lærte Alhambra-Suiten og navnlig ogsaa Musiken til 'Ved Bosperus' at kende, hvor Lange-Muller med stor Fantasi fører os langt udenfor Danmarks Grænser, blev min Kærlighed og Beundring kun saa meget stærkere [...] (JF, s. 372-373).

Levysohn, Salomon Operarepetitør og dirigent.
1858-1926 1884-1896, 1903-1917 dirigent i Studentersangforeningen.
1891 ansat som operarepetitør ved Det Kgl. Teater.
CNs assistent ved prøverne før Musikforeningens koncerter,
akkompagnerede ved uropførelsen af "En snes danske Viser"
I-11, hhv. 1915 og 1917.

Malling, Otto Komponist og organist.
1848-1915 1874 medstifter og dirigent af Koncertforeningen.
1875-1884 dirigent i Studentersangforeningen.
1878 organist ved St. Petri Kirke.
1885 lærer ved MK.
1891 organist ved Helligåndskirken.
1897-1915 direktør for MK.
1900 organist ved Vor Frue kirke.
1.1.1916 blevCN Otto Mallings efterfølger på MK som lærer
og medlem af bestyrelsen (TS, s. 400 note 5).
18.1.1893: "Prøve paa Mallings Octet. Et rigtig daarligt
Stykke - Musik kan man ikke kalde det. Det er demoraliserende
Musik af den laveste Art. Dansemusik af 3"ie Rangs
Dansekomponister er ikke i den Grad ødelæggende for
Smagen og vildledende for Publikum som dette Stads; fordi
disse Componister intet prætenderer, hvorimod man ikke
kan undlade at tage et vist Hensyn til Mallings Slags; fordi de
har den forbandede Dygtighed." (TS, s. 72).
23.1.1893 "Om aftenen i Concertforeningen. Vi spillede
Octetten bedre end ved nogen af Prøverne. Der var Fart og
Flugt over Udførelsen og Petri spillede med stor Autoritet."
(TS, s. 73).
CN var trods ovennævnte med i vedtagelse om udgivelsen af
værket i 1907 i Serie II Nr. 24 Otto Malling: Oktet for Strygere,
op. 50 4/h. klaverudtog v. komponisten, Wilhelm Hansen
pi. nr. 14042.

Matthison-Hansen,G. Organist og komponist.
1832-1909 1859 organist ved Frederiks tyske Kirke.
1871 organist ved Johanneskirken.
1881 organist ved Trinitatis efter A.P. Berggreen.
1867 lærer ved MK.
1900-1905 direktør for MK.
CNs lærer i klaverspil.

Nielsen, Ludolf Komponist og bratchist.
1876-1939 elev af Valdemar Tofte.
solo-bratschist i Tivolis Koncertsal og ved Palækoncerterne.
Raasted, N.O. Komponist og domorganist.
1888-1966 1912 organist fra MK.
1913-1914 studier i Leipzig hos Prof. Karl Straube og Max
Reger.
1915-1924 organist ved Vor Frue Kirke i Odense.
1924-1958 domorganist ved Vor Frue Kirke i København.
1935-1956 næstformand for Dansk Komponistforening.
1937-1964 formand for KODAs Raad.

Riisager, Knudåge Komponist.
1897-1974 1921 cand. polit, 1926 ansat i Finansministeriet, 1939-1950
som kontorchef.
Elev af Otto Malling, Peder Gram, Peder Møller.
1925-1930 formand for Censurkomiteen for Foreningen Ny
Musik.
1937-1962 formand for Dansk Komponistforening.
medlem af Repræsentantskabet for Dansk Tonekunstnerforening
og af KODAs Raad.
1956-1967 direktør for MK.

Rosenberg, Wilhelm CNs studiekammerat fra MK.
1862-1944 lærer i teori, sang og stemmelægning.
dirigent og medstifter af Dansk Koncertforening, Tonekunstnerforeningen,
Dansk Komponistsamfund.

Rung, Frederik Komponist og dirigent.
1854-1914 1872 operarepetitør ved Det Kgl. Teater.
1877 leder af Cæciliaforeningen.
1881-1893 lærer i klaverspil ved MK.
1884 musikdirigent Det Kgl. Teater.
1887 stiftede Cæciliaforeningens Madrigalkor.
1893-1908 2. Kapelmester ved Det Kgl. Teater.
1908-1914 1. Kapelmester ved Det Kgl. Teater.
1906 CN komponerede to korsange til Rung og Cæcilia-Foreningens
madrigalkor: Sidskensang og Kom, (iudsengel, stille
Død.

Simonsen, Rudolph Pianist og komponist.
1889-1947 1916 lærer i klaver ved MK.
1922 artikel om CN i Rheinische Musik- und Theater Zeitung.

1931 CNs afløser som Direktør ved MK.
1932 CNs afløser i Samfundsrådet.
14.12.1927 Interview i Politken i anledning af Rudolph Simonsens
bog: Musikkultur, Købenavn 1927: "[...] Det er glædeligt
for dem af os, der nu graaner, at se et nyt Slægtled,
med den ædleste og højeste Stræben i Kunsten, træde frem
og med Lyst og Initiativ kæmpe en Kamp. Vi har mange fortræffelige
yngre og unge Kunstnere; Rudolph Simonsen er
med sin nye Bog og sin Foredragsmappe under Armen, en

af dem." (JF, s. 467-468, 843).
Tofft, Alfred Komponist, organist og musikanmelder.
1865-1931 1887 debut som komponist og orgelspiller.
1931:
formand for KODA.
formand for Dansk Komponistforening,
medlem af Radioraadet og Statsradiofoniens Programudvalg
siden 1925.
medlem af bestyrelsen for Dansk Korforening,
musikanmelder ved Vort Land og fra 1903 ved Berlingske Tidende.

Winding, August Komponist og pianist.
1835-1899 1867 lærer i klaver ved MK.
1891 medlem af MKs bestyrelse.
1871 medstifter af Samfundet.

Figur 1 er en kronologisk oversigt over de skiftende bestyrelsesmedlemmeri 1899-1931, og Figur 2 er en alfabetisk liste med korte biografiskedata vedrørende de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Angivelsenaf deres ansættelsesforhold i forskellige institutioner og deres virke som komponister, dirigenter, lærere eller elever er vist for at give en idé om, hvor Carl Nielsen kan have mødt dem, og hvorledes deres indbyrdes kendskab til hinanden er opstået og udviklet. I alt har Carl Nielsen siddet i Samfundsrådet med 25 personer, som han i de forløbneår havde kontakt med også uden for Samfundsrådet på en eller anden måde i kraft af sit arbejde. De vigtigste institutioner, der dannedebasis for kontakten til de her nævnte personer, er Københavns Musikkonservatorium, senere Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Det Kgl.Teater og Musikforeningen. Hertil kommer en række musikogsangforeninger,

ogsangforeninger,hvis dirigenter havde forbindelser til Carl Nielsen både som komponist og dirigent. Desuden er der en del faglige institutioner,fx Dansk Tonekunstnerforening og Dansk Komponistforening,som han ligeledes har været i berøring med. I den biografiske listeer i nogle tilfælde medtaget enkelte citater fra breve eller andre kilder,men kun som dokumentation for personernes indbyrdes bekendtskab,og de står derfor ukommenterede.

Som det fremgår af figur 1 bestod bestyrelsen 1899 af August Winding, Gottfred Matthison-Hansen, Frederik Rung, Otto Malling, C.F.E. Horneman, Lange-Muller, Salomon Levysohn, Christian Barnekow, Jacob Fabricius og Victor Bendix. Det kan af Figur 2 ses, at de fire første kendte Carl Nielsen fra hans studietid på Københavns Musikkonservatorium. Samuel Levysohn kan som operarepetitør fra 1884 have kendt ham fra Det Kongelige Teater, hvor Carl Nielsen blev ansat som 2. violinist i 1889, og Barnekow kan have været i berøring med hans ansøgninger om det Anckerske legat i 1888 og 1889.¹² Victor Bendix var Carl Nielsens ven og havde været hans rejseledsager i 1890, og han dirigerede uropførelsen af Symfonisk Rhapsodie ved en Folkekoncert i 1893.

Carl Nielsens dokumenterede virke i Samfundet

Ud fra Forhandlingsprotokollen vil næste kapitel omhandle Carl Nielsens valg til Samfundsrådet og til de årligt skiftende musikudvalg, og vise, hvilke specifikke opgaver for Samfundet han har haft. Derefter søges med inddragelsen af blandt andet hans dagbøger hans begrundede eller übegrundede fravær ved bestyrelsesmøderne klarlagt, og der sluttes med et afsnit om de værker af Carl Nielsen, der blev diskuteret eller vedtaget til udgivelse af Samfundsrådet i hans levetid.

Valg til bestyrelsesmedlem

Carl Nielsens navn nævnes første gang i forhandlingsprotokollen marts/april 1898.¹³ Der har været tale om, at C.F.E. Hornemans Kaianus skulle være klar til medlemslevering for 1898, men denne kan ikke blive færdig, og der fortsættes:

---

12 Carl Nielsen modtog legatet 1889 og rejste på studierejse i 1890.

13 Referatet er ikke nærmere dateret.

"I den Anledning blev det nødvendigt at udsætte Udgivelsen af dette Værk. Man havde først Opmærksomheden henvendt paa en Symphoni af Carl Nielsen. Da dette Værk imidlertid er udgivet af Wilh Hansen i Partitur, formener Musikudvalget at det maa paahvile Musikhandleren at udgive det i Klaverudtog."

Efter Emil Hartmanns død i 1898 skulle der vælges et nyt bestyrelsesmedlem. Carl Nielsen var ikke den første, man tænkte på. Derimod ville man spørge Axel Grandjean og Axel Gade, som takkede nej af hensyn til mange andre forpligtigelser, hvorimod Axel Grandjean gerne ville stille op til valg. Imidlertid ønskede prof. Victor Bendix ikke at stille op til genvalg - der skulle altså vælges to nye bestyrelsesmedlemmer. Der blev ved forvalget ved bestyrelsesmøde 26. februar 1899 på Jacob Fabricius' foranledning indført en ny valgmodus: "saaledes at alle af Medlemmerne foreslaaede Navne optegnedes og enhver da nummererede dem efter sin Billigelse. [...] Ved de tilstedeværende Medlemmers Valgstemmer blev forløbig Carl Nielsen valgt med alle Stemmer, hvorefter fulgte J. Bartholdy som N 2 og L. Rosenfeldt som N 3. Den endelige Afgjørelse vil imidlertid først finde Sted naar de paa Mødet fraværende have indsendt deres Stemmesedler."

Ifølge medlemslisterne trykt i generalforsamlingsindkaldelserne var Carl Nielsen ikke ordinært medlem af foreningen, inden han blev valgt ind i rådet,¹⁴ og referatet af mødet angiver ingen foromtale af Carl Nielsen, og det fremgår ikke, hvem der af den siddende bestyrelse har bragt ham på bane. Ved den følgende generalforsamling 18.3.1899 "valgtes istedet for afd. Prof. Hartmann samt Prof. V. Bendix som ikke ønskede Gjenvalg, kgl. Kapelmusikus Carl Nielsen og Musiker Axel Grandjean".

Musikudvalg

Straks efter sin indtrædelse i bestyrelsen kastes Carl Nielsen ud i arbejdet i musikudvalget, og han er medlem af dette udvalg sammen med forskellige andre komponister i alt ti gange i løbet af årene 1899-1931.

---

14 SUDM A4I/2.

Figur 3. Musikudvalg 1899-1931.

Der er ikke mange oplysninger at hente om Carl Nielsens arbejde i de skiftende musikudvalg. Protokollen indeholder stort set kun beslutningsreferater og angiver ikke, hvem der explicit indstillede eller afviste de enkelte værker, og da musikudvalgets indstillinger skulle godkendes af den samlede bestyrelse, er de udgivne værker udvalgt på grundlag af en kollektiv beslutning.

Musikudvalgets arbejde har ikke været helt lille, specielt med henblik på bedømmelse af værker, men Carl Nielsen nævner i sine dagbøger på intet tidspunkt sit arbejde som udgiver; Samfundet nævnes først i hans dagbøger i 1929 og da kun som notater om møder:

22.3.1929 "Kl. 3 Komponistforening [udraderet] Møde hos
P. Gram"15

2.12.1929 "Møde hos Peder Gram Kl. 8 6.5.1930
Generalforsamfundet f. Ud hos Gram Kl. 4"

3.12.1930 "Møde hos mig Kl. 3 ('Samfundet til Udgivelse af
dansk Musik')"16

---

15 Samfundet holder sandsynligvis møde i komponistforeningen; det kan dog også være et møde i Dansk Komponistforening.

16 Carl Nielsen boede da på Frederiksholms Kanal 28, København, protokollen siger tors. 4.12.1930.

12.3.31 "Møde hos P. Gram 31/*31/* "17
30.4.1931 "Kl. 4 Møde hos P. Gram"

3.6.1931 "Møde i Samfundsraadet Alhambravej 6 Kl. 4"18

Hvordan de skiftende udvalg har fordelt arbejdet mellem sig, siger kilderne ikke noget om, og det er ikke muligt ud fra dem at sige noget specifikt om Carl Nielsens arbejdsindsats eller hans vurderinger af den musik, han bedømte. Det kan imidlertid dokumenteres, at det til tider har været praksis at sende værkerne til bedømmelse til medlemmernes private adresser eller til deres arbejdspladser. Et værk kan således være blevet bedømt, uden at udvalget er trådt sammen, og med de mange fælles arbejdspladser (jf. Figur 2) er det meget sandsynligt, at musikudvalgets medlemmer har diskuteret værkerne her, og Carl Nielsen kan i så tilfælde have ladet sin mening gå videre gennem et andet medlem, og han har således ikke haft nødig at bruge tid til på at møde op. Denne procedure kan ikke dokumenteres med hensyn til Carl Nielsen, da arkivet ikke indeholder nogle breve til ham om værker sendt til bedømmelse. Af forlagskataloget udgivet i 1972 fremgår, hvilke værker den samlede bestyrelse fik udgivet.¹⁹

Specifikke opgaver

Protokollen nævner to specielle opgaver, som Carl Nielsen pålægges at løse. Den første noteres i protokollen 23. maj 1902 og lyder: "Carl Nielsen anmodes om at søge Oplysninger om afdøde Capt. Sick's Compositioner".²⁰ Først 14. december 1910 tages emnet op i protokollenigen med følgende ordlyd: "Spørgsmålet om Sick's Kompositioner som tidligere er overdraget til Carl Nielsen's nærmere Undersøgelser, er ikke senere besvaret, og bør derfor gjentages," og endelig kan man 2. december 1929 læse: "Sekretæren meddelte, at Komponisten Sicks efterladte Manuskripter, der havde været opbevarede i Samfundets Arkiv,var overgivet til det Kgl. Bibliothek, hvis kvittering for Modtagelsen

---

17 Ifølge protokollen fandt mødet sted Tietgensgade 30, 13.3.1931.

18 En undersøgelse af Carl Nielsens dagbøger (CNA, I.A.c) viser ikke flere dagbogsnotater om Samfundet end dem, der er nævnt i Torben Schousboe (udg.): Carl Nielsen, Dagbøger og brevveksling med Anne Marie Carl-Nielsen, København 1983.

19 Jf. Dan Fog (note 9).

20 Komponist og officer (1827-1893). Captain Sicks manuskripter findes på KB i C 11, 12, Nr. 1-50.

fremlagdes." Protokollen fortæller desværre ikke, hvad Carl Nielsen
fandt ud af, eller om han overhovedet fandt ud af noget; i hvert fald
blev der ikke udgivet noget af Captain Sick.

Den anden opgave tildeltes han ifølge referat 6.maj 1930: "Endelig overdroges det til Carl Nielsen at opnaa Tilladelse hos Gyldendahls Forlag til Optryk af Laubs Udgave af danske Folkeviser," og sagen fulgtes op 21. oktober 1930: "Der var rettet Henvendelse til Gyldendahls Forlag om Optryk af de danske Folkeviser i Laubs Udgave. Tilbud var endnu ikke indgået."²¹

Dette er alt, hvad protokollen har om Carl Nielsens arbejde i Samfundet.

Mødeaktivitet

Ved de fleste bestyrelsesmøder og generalforsamlinger er det omhyggeligt refereret, hvem der var til stede, og hvor det har været muligt, er de i perioden 1899-1931 siddende bestyrelsesmedlemmers mødefrekvens krydset af ifølge forhandlingsprotokollen i Figur 1. Kun disse møder, hvor de tilstedeværendes navne kendes, indgår i statistikken i yderste højre kolonne. I flere tilfælde oplyser protokollen ikke, hvem der var til stede ved generalforsamlingerne i perioden 1905 til 1917, idet flere referater kun udgøres af udklip fra avisen, som er klæbet ind i protokollen. Skemaet er i disse tilfælde udfyldt med spørgsmålstegn.

Statistikken for alle bestyrelsesmedlemmerne er bragt for at give et billede af Carl Nielsens mødefrekvens i forhold til de øvrige. Det er bemærkelsesværdigt,at det administrative arbejde, dersom det skal målesved mødedeltagelsen, udføres af formanden og dennes sekretær; fra 1899-1918: Jacob Fabricius og Salomon Levysohn; 1918-1930: AlfredTofft og Peder Gram; 1930 -: Peder Gram og N.O. Raasted, mens de øvrige bestyrelsesmedlemmers mødefrekvens er betydeligt lavere. Af de i alt 74 registrerede møder har Carl Nielsen kun deltaget i de 24, svarende til knap 1/3, og man får således indtryk af, at han ikke har været synderlig involveret i Samfundet, men sammenlignet med de menige bestyrelsesmedlemmer springer snarere hans tilstedeværelse ved møderne i 1929 og 1930 i øjnene end hans fravær de andre år. Man kan altså ikke ud fra skemaet konkludere, at Carl Nielsen var mindreinteresseret

---

21 Protokollen fortæller ikke, hvad der videre skete.

dreinteressereti arbejdet end de andre medlemmer af rådet.

Med dokumentation i de udgivne dagbøger²² er det forsøgt at begrunde Carl Nielsens fravær fra bestyrelsemøderne, og der tegner sig hermed et noget andet billede end ovenfor antydet. Hans fravær kan i mange tilfælde skyldes rejser til udlandet, som falder sammen med møderne eller også, at han har travlt med andre gøremål:

Carl Nielsen beklædte stillingen som violinist i Det Kgl. Kapel, da han blev valgt ind i bestyrelsen, en stilling han varetog i perioden 1. september 1889 til 30. juni 1905 (opsagtd. 21. marts 1905 på begæring af ham selv). I foråret 1904-1905, mens han stadig var 2. violinist, fungerede han tillige som kapelmestervikar, og fra 1. juli 1908 til 30. juni 1914 var han fastansat som 2. kapelmester, mens Fr. Rung var 1. kapelmester. I 25 år har han således tilbragt mange aftener i orkestergraven. Da mange af møderne er afholdt på hverdage kl. 18.00 er det meget sandsynligt, at han har været forhindret de pågældende datoer på grund af pligter på teatret.

Fra 27. maj 1915 var Carl Nielsen dirigent i Musikforeningen, hvor han dirigerede sin første koncert 11. oktober 1915 og den sidste 25. januar 1927. Et andet vigtigt og tidskrævende arbejde kom til i perioden 1916-1919, idet han afløste Otto Malling som lærer i musikteori, formlære, instrumentation og sammenspil på Musikkonservatoriet. Efter 1919 var han medlem af konservatoriets bestyrelse og fra 1. januar 1931 til sin død direktør efter Anton Svendsen.

Med alle de nævnte gøremål oveni hans væsentligste og mest energikrævende
arbejde som komponist, er det ikke underligt, hvis udgivervirksomheden
i Samfundet kom i anden række.

Figur 4. Carl Nielsens begrundede fravær fra møderne i Samfundsrådet 1899-1931.

---

22 Torben Schousboe (note 18).

Det fremgår af Figur 4, at Carl Nielsen med sikkerhed var engageret andetsteds ved 16 møder, og de øvrige fravær kan skyldes, at der i tiden1899-1914 har været forestillinger på Teatret, og fra 1915-1927 prøver med Musikforeningen. Fra 1916-1919 må man regne med, at

optagelsesprøver og eksaminer på konservatoriet hvert år i novemberdecemberhar beslaglagt meget af hans tid. Ifølge Figur 1 kan noget tyde på, at han fra 1929, da alle disse gøremål ligger bag ham, tager sig tid til møderne i Samfundsrådet, idet han fra 22. marts 1929 indtil 24. juni 1931 (sidste møde før hans død) møder op 11 ud af 15 gange.

Carl Nielsen-udgivelser på Samfundet 1899-1931

I perioden 1899-1918 er Samfundet primært stadig en forening af medlemmer med interesse for musik. De to første Carl Nielsen-værker blev i overensstemmelse hermed udgivet som klaverudtog henholdsvis 1903 og 1917 på andet forlag, til særlige priser og aftaler med forlagene, som typisk har rettighederne til musikken.

Ouverture, Helios op. 17 komponeret i Athen, 10.3.-23.4.1903,²³ partitur udkommet på Wilhelm Hansens Musikforlag, 1905 (WH. pi. nr. 13669).

Klaverudtog for fire hænder (udarbejdet af Henrik Knudsen) udgivet
af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, II serie nr. 21, 1905
(WH. pi. nr. 13760).

Ouverturen er ikke omtalt i protokollen ved noget bestyrelsesmøde, men nævnes i referatet fra generalforsamlingen 20. december 1905 i forbindelse med dette års levering. I kassejournalen er i regnskabsåret for 1904-1905 under "Honorar og Trykning af Musikalier" opført et honorar til Carl Nielsen på 100,- kr. samt for 1905-1906 et restbeløb på 1,50 kr.²⁴

Symfoni nr. 2, De Fire Temperamenter op. 16 komponeret 1901-1902,²⁵ partitur udkommet på Wilhelm Hansens Forlag, 1903 (WH. pi. nr. 13308). Klaverudtog for 4 hænder (udarbejdet af Henrik Knudsen) udgivet af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, II serie nr. 39, 1917 (WH. pi. nr. 16726).

Allerede i 1903 havde Symfoni Nr. 2 været på tale i bestyrelsen. I referat
fra et bestyrelsesmøde 27. januar 1903 kan man læse:

---

23 Jf. Thomas Michelsen (udg.): "Carl Nielsen: Ouverture, Helios", The Carl Nielsen Edition, bd. 11/7 s. xii.

24 SUDM 126/3.

25 Jf. Niels Bo Foltmann (udg.): "Carl Nielsen: Symfoni Nr. 2 opus 16", The Carl Nielsen Edition, bd. 11/2 s. xi.

"Musikudvalget for 1903

Matthison-Hansen, Grandjean, Malling.

Til Udgivelse vedtoges; J.P.E. Hartmanns Indledning ved Universitetets / Solennitetssal' Indvielse / P. Heise: Ruskantate. Endvidere foresloges Carl Nielsens Musik ved Studenter Samfundets Bygnings Indvielse / Dernæst vedtoges til Udgivelse: P.E. Lange-Mullers Musik til Drachmanns 'Middelalderlig' / [...] Lange-Muller henledte Opmærksomheden paa de 2 nye Symphonier af Glass og Carl Nielsen og V.E. Bendix."

Carl Nielsen er fraværende ved dette møde, men han må have hørt om sagen, for i referatet fra følgende bestyrelsesmøde 7. marts 1903 fremgår det, at han har skrevet fra Korfu: "Carl Nielsen har i en Skr. fra Korfu til Formanden meddelt at han kunde ønske istedetfor den i forrige Møde foreslåede Udgivelse af hans Cantate ved Studentersamfundets Bygning' Indvielse at Samfundet vilde antage til Udgivelse hans Symfoni N 2 (de 4 Temperamenter) op 17, da det var af Vigtighed for ham at faa Partituret trykket."

Udgivelsen af orkesterpartituret hos Wilhelm Hansen gjorde sandsynligvis sit til, at udgivelsen af klaverudtoget blev udskudt, jævnfør referatet af marts/april 1898 vedrørende Symfoni Nr. 1. Først 25. februar 1917 kom Symfoni Nr. 2 på banen igen. Musikudvalget (Gustav Helsted, Louis Glass og Roger Henrichsen) fik sin indstilling til bestyrelsen vedtaget, og symfonien udgjorde sammen med J.P.E. Hartmanns Orla Lehmanns Kantate leveringen for 1917. I samme referat læser man:

"Wilh Hansen har tilbudt Udgivelsen af disse 2 Værker i 175 Expl.

Symfonien 58 Plader for 600 Kr. indbefattet Forlagets Tilladelse
til Udgivelse (Skr. af 22. Maj 1917)

Kantaten 18 Plader, 5 Ark for 245 Kr. heftet i Omslag (skr. af
28. Juni 1917) "2li

Ifølge kassejournalen modtog Carl Nielsen 311,50 Kr. i honorar for
klaverudtoget.27

De næste værker af Carl Nielsen kommer på tale efter 1918. Serie 111 er begyndt og med den udgivelse af partiturer. For Carl Nielsens vedkommendebliver det aktuelt i forbindelse med musikken til Aladdin, som dog ikke blev udgivet af Samfundet, Symfoni nr. 5 (partitur udgivet 1926), Ouverture til Maskarade (partitur og stemmer udgivet 1929),

---

26 Referat dateret 25.2.1917.

27 SUDM 126/3.

og endelig Koncert for Klarinet og Orkester op. 57 (partitur og stemmer
udgivet 1931).

Aladdin Suite op. 34 komponeret 1918-1919 28

Gennem to år fra 8. november 1923 til 16. december 1925 var denne
musik på dagsordenen ved flere bestyrelsesmøder, og 14. februar 1925
er den stadig på ønskeseddelen som medlemsleverance, idet

"Sekretæren [Peder Gram] meddelte at Carl Nielsen ønskede at forhandle med Peters Forlag om Udgivelsen af 'Aladdin Suiten'. Samfundet skulde da overtage 150-200 Partiturer og eventuelt 200 Klaverudtog til en nærmere aftalt Pris."

20. juni 1925 venter man tilbud på trykning, og endelig d.16. december 1925 opgives udgivelsen, "da Komponisten efter Samraad med Bestyrelsen havde solgt sit Værk til en Forlægger." I 1926 udkom "5 Stykker af Scenemusiken til Oehlenschlægers 'Aladdin', nr. 1, 3, 4, 5 " i udgave for mindre orkester eller salonorkester (piano-conductor og stemmer) på Borups Musikforlag (MN. pi. nr. 26-69, 26-70, 26-71, 26-72 ²⁹ og i 1937 udkom nr. 2på Skandinavisk og Borups Musikforlag (S. B. M. pi. nr. 1257 Nornotryk A/S Kbhvn.).

Symfoni nr. 5 op. 50 komponeret 1920-1922 30, partitur (lommepartitur) udkommet på Borups Musikforlag, 1926 (MN. pi. nr. 2668). En del af oplaget fra Borups Musikforlag overtaget af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, 111 serie nr. 18, 1926.

I 1926 er Carl Nielsen syg det meste af året, og er også fraværende 7. april 1926, da det vedtages at medvirke til udgivelsen af partituret til Symfoni Nr. 5. Samfundets medvirken til udgivelse af partituret bestod i at købe "i Henhold til Tilbud, 150 Exemplarer til Kr. 2,50 pr Expl." af Borups Musikforlag. 20. april 1926 skriver Svend Christian Felumb fra Borups Musikforlag:"

"Komponist Herr Carl Nielsen
pt. Bad Neuheim.

---

28 Jf. David Fanning (udg.): " Carl Nielsen: Aladdin⁷, The Carl Nielsen Edition, bd. 1/8 s. xi.

29 Stukket hos Grav. Imp. Delanchy-Dupré Paris-Asniéres.

30 Jf. Michael Fjeldsøe (udg.): "Carl Nielsen: Symfoni nr. 5 opus 50", The Carl Nielsen Edition, bd. 11/5 s. xii.

31 Oboist og dirigent, (1898-1972) medvirkede som oboist ved uropførelsen af Kvintetfor Blæsere o\>. 43 den 9.1.1922.

Kære Herr Carl Nielsen

Vi har haft nogle Forhandlinger med 'SELSKABET TIL UDGIVELSE AF DANSK MUSIK' ang. et Slags Samarbejde. Et af Resultaterne heraf, er at Selskabet gerne vil købe 150 Eksemplarer af Deres 5. Symfoni. Dette vil jeg jo gerne gøre, men der skal saa staa trykt paa, Selskabets Navn. Dte er blot dette vi her vil spørge, om De har noget imod. Vi vil intet foretage os, inden vi har faaet Deres Svar. [...]

Deres hengivne Felumb."32

Carl Nielsen må have accepteret ordningen, for ifølge referatet fra generalforsamlingen 22. december 1926 er leveringen udsendt til medlemmerne samme år. I regnskaberne er posten svarende til tilbudet ikke til at identificere, men under udgifter til trykning af musikalier, står der to posteringer med betegnelsen "B", hvilket må formodes at betyde Borups Musikforlag, og beløbene er henholdsvis 286,- og 200,- kr. Ved mødet 7. april 1926 besluttedes det også: "at lade Hakon Børresen og Peder Gram indtil videre indtræde i Musikudvalget som Suppleanter for Carl Nielsen og Georg Høeberg."

Musikudvalget bestod oprindelig af Carl Nielsen, Georg Høeberg og Ludolf Nielsen, men Carl Nielsen trådte ud af udvalget, måske fordi et værk af ham selv var under udgivelse - måske i virkeligheden på grund af sygdom.³³

Ouverture til Maskarade komponeret 1906 34, partitur og stemmer udgivet af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik og Kistner 8c Siegel, 111 serie nr. 27, 1929 (G. Roder G.mbH. Leipzig).

Protokollen giver ingen oplysninger vedrørende udgivelse af denne ouverture, og forholdene omkring musikudvalg, udgivelser og medlemsleverancerfremtræder i det hele taget noget uklar i denne periode.For det første blev leveringerne for 1928-1929 udsat til januar 1930 på grund af sygdom ifølge referatet fra generalforsamlingen 22. marts 1929. For det andet nævnes det ikke i noget referat, hvornår beslutninger taget om udgivelse af Maskarade-ouver_turen, hvilket er lidt

---

32 CNA, 1.1.b.

33 Jf. beslutning ved bestyrelsemøde 15.12.1896 anmodes et medlem af musikudvalget om at træde tilbage, dersom en komposition af ham ønskes udgivet i det løbende år.

34 Jf. Niels Bo Foltmann, Peter Hauge, Michael Fjeldsøe, Kirsten Flensborg Petersen, Elly Bruunshuus Petersen (udg.): "Carl Nielsen: Maskarade, Komisk Opera i Tre Akter", The Carl Nielsen Edition, bd. 1/1-3 s. xii ff.

besynderligt, da den udkommer på eget forlag med Kistner & Siegel som hovedkommissionær med eneret for Tyskland og Østrig, dvs. Samfundet bekoster hele oplaget. For det tredje er Carl Nielsen medlemaf musikudvalget i 1929, samme år som ouverturen foreligger trykt, hvilket ikke følger den hidtidige praksis om komponisters ikkemedvirkenved vedtagelser af egne værker. 2. december 1929 foreliggerværket trykt som ekstralevering for året 1929, og i samme referat nævnes salgsprisen for materialet:

"idet man henstillede [til Kistner & Siegel] at fastsætte denne for
Carl Nielsens Ouverture til ca 15 kr. for Sæt Stemmer, 12 kr. for Partituret,
samt kr 1 (å 0,75) for hver extra Stemme."

Disse priser blev endeligt fastsat ved et møde 6. februar 1930. Herefter startede en længerevarende sag med Wilhelm Hansen Musikforlag, som erklærede at have ejendomsretten til hele operaen. Rettighederne til operaen var på dagsordenen på møderne 27. marts, 7. april, 21. oktober 1930 og 28. februar og 13. marts 1931.

Sagen gik Carl Nielsen hårdt på, og efter opfordring fra sagfører
Hans Henrik Bruun35 skrev han 3. december 1930 følgende til Wilhelm
Hansens Musikforlag:

"Under Henvisning til den Dem samtidig hermed fra Dansk Komponist - Forening tilgaaede Kopi af et Responsum fra Hr. Højesteretssagfører H.H. Bruun vedrørende bl.a. Udgivelsesretten til min Opera MASKARADE, anmoder jeg Dem hermed om at iværksætte Udgivelsen af det fulde Partitur inden Udgangen af Aaret 1931, idet jeg ellers maa forbeholde mig paa anden Maade at disponere over Værket."³⁶

6. marts 1931 skrev han igen til forlaget:

"Ouverturen til 'Maskarade' er i de sidste 27 Aar opført utallige Gange i Skandinavien uden nogen Protest fra Forlagets Side. Indtil et Resultat med 'Samfundet til Udgivelse af dansk Musik' foreligger, har jeg isinde at fortsætte med min gratis Udlaanen af mit Materiale, da jeg ikke kan være tjent med at mine Værker ligger døde, naar man ikke kan faa dem tilkøbs, hvad man fra flere Sider ønsker. Venlige Hilsener Carl Nielsen."³⁷

Carl Nielsens kontrakt med Wilhelm Hansen blev indgående diskuteretog
forelagt Højesteretssagfører Bruun, og ovenfor citerede brev

---

35 Højesteretssagfører (1884-1954).

36 Wilhelm Hansen Arkiv, brevpakke 1930 Nielsen-R på KB.

37 Wilhelm Hansen Arkiv, N 1931, Nielsen, A-b, 89 på KB.

har formodentlig sat skub i foretagendet, og problemet med ouverturenblev
løst ved et forlig, idet det ifølge referat fra møde 13. marts
1931 endte med at:

"Det blev bemyndiget Formanden at afslutte Forhandlingerne med Wilh. Hansen ang. Carl Nielsens Ouverture 'Maskarade' paa de oprindelig tilbudte Betingelser; (til Samfundet 125 Expl. Partitur minus de manglende + 250 kr) saafremt et antageligt Honorar kunde opnaas til Komponisten."¹⁸

Ouverturen overgik eller forblev da hos Wilhelm Hansen for 450,kr., hvilket beløb er anført som indtægt fra Wilhelm Hansen i kassejournalen .³⁹ Det vil sige, Carl Nielsen har modtaget et "antageligt" honorar på 200,- kr.

Konflikten har sat sine spor i et af de to eksemplarer, der findes på Det Kgl. Bibliotek i samlingen af Samfundets udgivelser, idet det ene eksemplar er påklistret merkater med Wilhelm Hansens logo og editionsnummer

Det er interessant at se, at ovennævnte citerede brev af 6. marts 1931 fra Carl Nielsen til Wilhelm Hansen tydeligt viser, at aftagerne af forlagets udgivelse ikke længere er liebhavere, men professionelle musikere/orkestre og dirigenter i det etablerede musikliv med opførelser for øje, hvilket også er ensbetydende med indtægter for komponisten.

Koncert for Klarinet og Orkester op. 57 komponeret 1928, udgivet af Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, 111 serie nr. 32, 1931 i kommission hos Kistner 8c Siegel og Skandinavisk 8c Borups Musikforlag (CG. Roder A.G. Leipzig)"

I arkivet findes en kontrakt af 23. juni 1931 på dette værk mellem Carl Nielsen og Samfundet.⁴⁰ Den ligger ikke sammen med de øvrige kontrakter, hvilket kan skyldes, at Irmelin Eggert Møller i brev af 17. oktoberl947 forsøgte at ophæve den i den hensigt at lægge værket over til Wilhelm Hansen Musikforlag.⁴¹ Historien bag den trykte udgavestarter

---

38 I CNA, I.A.b findes kopi af brev af 29.12.1930 fra Samfundet til Wilhelm Hansen samt brev af 29.12.1930 fra Peder Gram, Samfundet, til Carl Nielsen omhandlende aftalerne omkring rettighederne til ouverturen.

39 Kassejournal, 1. januar- 31. december 1931, posteringen er ikke dateret (SUDM, 126/3).

40 SUDM, A3l/8.

41 SUDM, A4lO/3.

gavestarterfebruar 1931, hvor det i indkaldelsen til generalforsamlingenlørdag
den 28. februar 1931 hedder:

"Kompositioner, som ønskes bragt i Forslag til Trykning i dette Aar,
skal være indleverede til Skandinavisk og Borups Musikforlag, Bredgade
31, inden 1. April."42

Fra Skandinavisk og Borups Musikforlag foreligger et udateret brev med liste over de indleverede kompositioner for foråret 1931, heriblandt Carl Nielsens Klarinetkoncert.⁴³1 anledning af Samfundets 60års jubilæum i 1931 havde musikudvalget opløst sig selv og gjort hele bestyrelsen til musikudvalg, og det er derfor sandsynligt, at alle medlemmerne har været enige om udgivelsen af Carl Nielsens klarinetkoncert. Protokollens første oplysninger stammer fra et møde 3. juni 1931:

"Fra Wilh. Hansen havde Formanden modtaget Tilbud paa Trykning af Partituret til Hakon Børresens Symfoni samt paa Klaverudtog, Partitur og Stemmer til Carl Nielsens Klarinetkoncert. Prisen var imidlertid sat saa Højt, at man vedtog at tage Tilbud paa alle Værker, som man eventuelt kunde tænke sit at udgive i Aar, hos Roder i Leipzig, nemlig: Carl Nielsen: Klarinetkoncert (Partitur, Stemmer og Klaverudtog) m. fl."

24. juli 1931 fortsættes:

"Det vedtoges at modtage Røders Tilbud paa Trykning af Carl Nielsen: Klarinetkoncert, Klaverudtog og Partitur. Da skrevne Stemmer forelaa, skulde Tilbudet paa Trykning af disse reduceres noget". 5. august 1931 skriver Carl Nielsen i sin dagbog: "Sendte Korrektur til Klarinetkoncerten til Peder Gram Holte (Malmmosevej I)".⁴⁴ Tilbudet Fra CG. Roder findes ikke, men regningen af 4. december 1931 foreligger :⁴⁵

"Nielsen op. 57, Klavierauszug 40 Platten Stich, Plattenånderung Lithographie des Einsatzes zum Titel und Umdruck, Druck Papier, Broschur 300 Expl. Kr. 688,75

---

42 Indkaldelsen er indklæbet i Forhandlingsprotokollen.

43 SUDM,A4B/l.

44 Torben Schousboe (note 18) 5.621.

45 SUDM,A4I9/5.

Nielsen op. 57, Orch Part.
51 Seiten Autographie, Stich der
Nadelplatte, Lithographie des Titels, Druck,
Papier und Broschur 200 Expl. Kr. 445,30

Nielsen op. 57 Orchesterstimmen
200 Streicher, 100 Reststimmen
1 Platte Stich, 62 Seiten Autographie,
Plattenånderung, Druck, Papier und
fertigmachen

Kr. 344,60"

For Klarinetkoncerten modtog han 200,00 kr.46

Carl Nielsen skulle ikke leve så længe, at han fik lov at se værket på tryk, da han døde, tre måneder før værket blev udsendt som medlemsleverance for 1931. På det første bestyrelsesmøde efter hans død 9. november 1931 markeredes afslutningen på Carl Nielsens 32-årige medlemskab af bestyrelsen med følgende kortfattede ord:

"Formanden udtalte Mindeord om Carl Nielsen, hvortil Raadet sluttede sig ved at rejse sig. Form. meddelte, at Musikudvalget havde besluttet at trykke alle de ved Mødet 3. juni an tagne Værker, [heriblandt klarinetkoncerten] foruden Rud Langgaards Strygekvartet, som Levering for Jubilæumsaaret. Værkerne vilde foreligge trykt ved Aarets Slutning."

Udgivelsen af disse fem værker i Carl Nielsens levetid er imidlertid kun en lille del af det, som Samfundet gjorde for Carl Nielsen. Efter hans død tog produktionen af hans værker yderligere fart med følgende otte værker:

Commotio for orgel, 111 serie nr. 40, 1932

Symfoni nr. 6, revideret af Emil Telmånyi, 111 serie nr. 60, 1937
Koncert for Fløjte og Orkester, 111, serie nr. 117, 1952

Symfoni nr. 6, nyrevideret af Rich. Dahl Eriksen, 111 serie nr. 133, 1957
Kvintet for Strygere, G-dur,lßßß, 111 serie nr. 167, 1965
Tre Klaverstykker op. 59, 111 serie nr. 168, 1965

Preludio e Presto per violio solo op. 52, 111 serie nr. 169, 1965
Ouverture til Amor og Digteren, 111 serie nr. 186, 1968

---

46 Kassejournal, SUDM 126/3.

En gennemgang af disse værkers udgivelseshistorie ligger udenfor
denne fremstilling, der alene vedrører forholdet mellem Carl Nielsen
og Samfundet i komponistens levetid.

Konklusion

For eftertiden ligger de udgivne værker som bevis på, hvad Samfundet gjorde for Carl Nielsen. Det er imidlertid meget vanskeligere at slutte noget konkret om, hvad Carl Nielsen gjorde for Samfundet. Diskussioner og eventuelle uenigheder i musikudvalgene og bestyrelsen er normalt ikke refereret med bemærkninger om, hvem der mente hvad. Man kan konkludere, at han kun har været med i meget få diskussioner og beslutninger ved selve møderne. Til gengæld har han haft en kolossal førstehåndsviden om musikken, først som musiker i kapellet, senere som dirigent sammesteds og i mange andre sammenhænge, og bestyrelsesmedlemmerne har haft rig lejlighed til at udbede sig hans mening om et bestemt værk enten på gangene på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium eller på Det Kgl.Teater, og på denne måde kan Carl Nielsen alligevel have taget del i udvælgelsen af værker til udgivelse på Samfundet.

Man kan føle sig fristet til at mene, at det var udgivelsen af ouverturen til Maskarade og senere klarinetkoncerten, der var hans egentlige formål med at møde op i 1929-1931, hvor hans mødefrekvens er oppe på 11 ud af 15. Imidlertid er det kun naturligt, at Carl Nielsen som ophavsmand til værkerne fulgte med i problemerne, specielt omkring ouverturen til Maskarade, i hvilken sag det var vigtigt at ende med en løsning, der var tilfredsstillende for både Samfundet og Wilhelm Hansen og komponisten. Det vil være urimeligt at antage, at han kun tjente egne interesser set på baggrund af den lange periode han - trods meget fravær - havde sin plads i bestyrelsen. De øvrige skiftende bestyrelsesmedlemmer må have haft deres grunde til at indstille ham til genvalg, hver gang han var på valg, og Carl Nielsen sine til at acceptere

Da udgivelserne i slutningen af perioden som tidligere nævnt snarere handlede om komponisternes interesse end medlemmernes, drejede det sig om at få udgivet værkerne, så de ikke "ligger døde", men i kraft af det udgivne opførelsesmateriale fik mulighed for at blive spillet i så vidt omfang som muligt. I den sammenhæng er alle komponister, som lever af at komponere, sig selv nærmest, og Carl Nielsen er da heller ikke nogen undtagelse med hensyn til dette.

SUMMARY ELLYBRUUNHUUS PETERSEN: Carl Nielsen and The Society for the Publication ofDanishMusic

Basedon a study of the Society for the Publication of Danish Music's Archives at the Museum of Musical History and Carl Claudius' Collection a brief introduction is given to the Society's statutes, forms of publication and the board's work procedure from the establishment of the society in 1871 until 1931. Then follows a description - based on the protocol of the Society's meetings - of Carl Nielsen's election to the board and the annually elected music committees, and his specific tasks in relation to the Society are explained. On the basis of the general meeting attendance, Carl Nielsen's dedication is compared to that of his fellow board members, and his diaries are examined in an attempt to find the reason for his attendance or lack of same. The next section looks at what the archives reveal about the works by Carl Nielsen which were discussed or/and published during his lifetime. The article ends with an evaluation of Carl Nielsen as a board member throughout the 32 years, and on the basis of his close contact with the other board members i.a. at The Royal Theatre and The Academy of Music in Copenhagen his influence on the selection of works for printing is being advocated - despite his infrequent attendance at the meetings. Finally Carl Nielsen is described as a composer whose interests are being looked after by the publisher.