@article{Espersen_2013, title={Skindet på næsen - Randers Handskefabrik under krig og besættelse}, volume={62}, url={https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/8193}, abstractNote={<p><span style="font-family: Times New Roman; font-size: small;"> <span style="color: black; font-size: 11pt;">Artiklen redegør for, hvilke udfordringer en mindre dansk industrivirksomhed uden umiddelbar bevågenhed fra værnemagten og den tyske krigsindustri stod overfor under besættelsen, og hvorledes en sådan virksomhed mødte disse udfordringer. Samtidig lægger artiklen vægt på, hvilken betydning, det havde, at fabrikken fremstillede en for besættelsestiden såkaldt luksusvare. Desuden diskuteres det, hvilke ligheder og forskelle, der var i forhold til Randers Handskefabriks muligheder under besættelsen og for den danske industri som helhed.</span></span></p><p><span style="color: black; font-size: 11pt;">Udbruddet af Anden Verdenskrig og den efterfølgende tyske besættelse af Danmark i 1940 betød, at Randers Handskefabriks hidtidige import af skind i første omgang blev pålagt restriktioner og siden stort set ophørte. Fabrikken måtte derfor vænne sig til en produktion med danske kalveskind og forskellige erstatningsvarer i takt med, at de sædvanlige handskeskind forsvandt fra markedet. Randers Handskefabrik havde dog opbygget et stort lager inden krigen. Her opbevarede man de bedste skind. Skindene blev under besættelsen lavet til – forholdende taget i betragtning - eksklusive handsker og solgt til udvalgte kunder. At det var de udvalgte og ofte velhavende kunder, der modtog de fineste handsker, understreger, at det under besættelsen ofte var de mindre velstillede, der oplevede mangler, mens man, hvis man havde penge nok, kunne opretholde en høj levestandard. Priserne steg under besættelsen, og var for industrien som helhed medvirkende til, at denne sektor havde gode vilkår i forhold til at skabe profit på sine produkter. Der var dog stadig for en lang række virksomheder tale om, at de var underlagt en maksimalpris på deres varer. Handskebranchen nød under hele besættelsen godt af ikke at blive underlagt disse prisbegrænsninger på handskerne, og i det hele taget regerede de frie markedskræfter på markedet for handsker i stort set alle besættelsesårene. Generelt formåede Randers Handskefabrik økonomisk at holde ”skindet på næsen” under besættelsen. Alt i alt lykkedes det fabrikken at komme ud af krigen uden et underskud, og den var på mange måder styrket, ikke mindst fordi den havde formået at holde et efter forholdene højt kvalitetsniveau. Randers Handskefabrik havde således klaret sig igennem besættelsen med et godt ry. Den havde desuden et solidt forhandlergrundlag, der ikke mindst i krigsårene var blevet oparbejdet gennem en gensidig loyalitet mellem fabrikken, og de kunder der udelukkende forhandlede Randers Handsker. Gode markedsforhold og fabrikkens fokus på kvalitet og loyalitet var medvirkende til, at Randers Handskefabrik endnu i 2012 var den eneste tilbageværende handskefabrik i Danmark.</span></p><p class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-family: ’Times New Roman’,’serif’; mso-ansi-language: EN;" lang="EN">Randers Glove Factory during War and Occupation</span></p><p><span style="font-family: ’Times New Roman’,’serif’; mso-ansi-language: EN;" lang="EN">The outbreak of World War II in 1939 and the subsequent German occupation of Denmark in April 1940 meant, that Randers Glove Factory’s previous import of skin immediately met restrictions and since virtually ceased. The factory had to get used to a production with Danish calfskin and various substitutes in step with the usual glove leather disappearing from the market. Randers Glove Factory had, however, built up a large stock before the war. Here the factory retained its best skins. During the occupation the skins were made to – the circumstances taken into account - exclusive gloves and sold to selected customers. That it was selected and often wealthy clients, who received the finest gloves, emphasizes that during the occupation it were often the less well-off customers who missed out on the quality products, while people, who had enough money could maintain a high standard of living. Prices rose during the occupation. For the Danish industry as a whole, the high prices contributed to the fact, that most of the industrial sector could create a profit on its products. However, there were still a large number of companies, which were subject to a maximum price on their goods. The glove industry was an exception, as it throughout the occupation profited from not being subject to these price caps on gloves, and altogether the free market forces ruled in the market for gloves during the occupation. All in all Randers Glove Factory managed to get out of the war without a noteworthy financial loss, and it was in many ways strengthened, not least because it had managed to keep a, under the circumstances, high quality in its products. Randers Glove Factory had, by doing so, weathered the occupation with a good reputation. It had also kept a solid dealer base, which during the war had developed through mutual loyalty between the factory and the customers, who exclusively sold Randers Gloves. Good market conditions and the factory’s strong focus on quality and loyalty under difficult circumstances contributed to a post-war development, which ended in Randers Glove Factory being the only remaining glove factory in Denmark today.</span></p><p> </p>}, number={1}, journal={Erhvervshistorisk Årbog}, author={Espersen, Anders Have}, year={2013}, month={jul.}, pages={33–56} }