https://tidsskrift.dk/dansketalesprog Københavns Universitet. Center for Dialektforskning. da-DK Danske Talesprog 1600-6038 <p>Copyright forfatter og tidsskriftet</p> https://tidsskrift.dk/dansketalesprog/article/view/136451 <p>En af de mere interessante og hidtil helt ubelyste morfologiske forskelle mellem traditionelt og nutidigt bornholmsk er relateret til dannelsen af genitivfor-mer. Nærværende undersøgelse viser således, at der i forskellige bøjningskategorier og -former i løbet af 1900-tallet er indtruffet en række morfologiske ændringer i endelsernes manifestation (i genitiv). Disse ændringer kan under ét forklares som udløst af genitivmarkørens overgang til en ren klitik, der kan hægtes på ordets singulære og plurale grundform. I artiklen redegøres først for forholdene i traditionelt bornholmsk, hvorefter forholdene i de relevante kategorier gennemgås på basis af et bornholmsk skrift- og talesprogskorpus samt en acceptabilitetstest udført blandt 17 ældre informanter. Artiklens hovedfokus ligger på enklitiseringsprocessens betydning for de morfologiske forhold, men andre forhold relateret til brug af genitiv i bornholmsk behandles også, bl.a. den særlige genitivdannelse på -(s)a og brugen af genitiv efter præp. te ‘til’, ligesom udviklingen af et andet relateret morfologisk forhold (best. pl. på -⁠arna vs. -erna ved substantiver med pluralis på -er) undersøges.</p> Alex Speed Kjeldsen Copyright (c) 2022 Forfatter 2023-03-10 2023-03-10 22 1 43 https://tidsskrift.dk/dansketalesprog/article/view/136453 <p>Artiklen analyserer forestillinger hos unge i Århus knyttet til sprogbrug med forskel i s-udtale (s ~ s+) i to prosodiske rammer (moderne ~ gade). Resultaterne sammenlignes med resultater fra en tilsvarende undersøgelse blandt unge i København. Samspillet mellem variationen i s-udtale og prosodi er til dels som i København, med der er også noget forskel: I Århus giver prosodien moderne forestillinger om ’sjællænder/københavner’, men disse svækkes i kombination med [s+]. Prosodien gade giver ikke forestillinger om ’sjællænder/ københavner’, men giver (som i Kbh.) forestillinger om ’indvandrer’-etnicitet, som (til forskel fra Kbh.) styrkes i kombination med [s+]. I kombination med prosodien moderne fremmer [s+] forestillinger om ’homoseksualitet’ både i Århus og København, mens brug af [s+] i den prosodiske ramme gade ikke giver forestillinger om ’homoseksualitet’, hverken i Århus eller København.</p> Tore Kristiansen Copyright (c) 2022 Forfatter 2023-03-10 2023-03-10 22 44 57 https://tidsskrift.dk/dansketalesprog/article/view/136455 <p>Denne artikel handler om den engelske påvirkning af dansk talesprog i et udvalg af forskellige radio- og tv-programmer fra dr.dk. Undersøgelsen viser at antallet af lån i disse programmer er på niveau med antallet af engelske lån i ugeblade, men lavere end i det talesprog der forekommer i Ex on the beach. Undersøgelsen viser også at antallet af lån varierer alt efter hvilken programtype der er tale om, og at de emner der tales om i programmerne, tilsyneladende har ret stor betydning for antallet af lån. Er der tale om en ren underholdning, er antallet af lån således højere end hvis der er tale om mere tunge emner som sygdom og sorg.</p> Margrethe Heidemann Andersen Copyright (c) 2022 Forfatter 2023-03-10 2023-03-10 22 58 82 https://tidsskrift.dk/dansketalesprog/article/view/136457 <p>Intet resumé</p> Redaktionen Danske Talesprog Copyright (c) 2023 Redaktionen Danske Talesprog 2023-03-10 2023-03-10 22