Dansk Biblioteksforskning

Practicing Information Literacy in the Classroom : Policies, Instructions, and Grading

Olof Sundin, Helena Francke, Louise Limberg — Mon, 24 Oct 2011 00:00:00 +0200

Artikelns syfte är att skapa en ökad förståelse för de

utmaningar som uppstår när man i klassrumsprak

tiker skapar mening åt informationskompetens i all

mänhet och i synnerhet åt trovärdighet. En kvalitativ

studie har genomförts i två svenska gymnasieklasser

med elever från andra året på samhällsvetenskap

ligt program. Artikeln ger en inblick i de utmaningar

som pedagoger möter i samtidens skola när man

rör sig i ett förändrat medielandskap som i ökad

utsträckning bjuder in användare till att skapa och

organisera digital information. Olika vägar att göra

informationskompetens och, mer specifikt, trovär

dighet till objekt för undervisningen diskuteras. Vi

dare identifieras en inflytelserik diskurs kopplad till

trovärdighet, en diskurs som fokuserar på kontroll.

I studien dras slutsatsen att pedagoger behöver åter

vända till de traditionella kriterierna för källkritik

och diskutera hur dessa kan utnyttjas i digitala mil

jöer i syfte att erhålla en ökad reflexivitet vid källkri

tiska bedömningar.

Young women choosing contraceptives : Stories about information literacy practices related to evaluation and use of information sources

Johanna RiIvano Eckerdal — Mon, 24 Oct 2011 00:00:00 +0200

I artikeln presenteras delresultat från ett doktorandprojekt om informationskompetenspraktiker i svenskt vardagsliv: unga kvinnors (18-23 år) informationskompetenspraktiker när de väljer preventivmedel.

Syftet är att förstå de unga kvinnornas perspektiv som det kommer till uttryck i deras berättelser om val och värdering av informationskällor om preventivmedel.

Studerendes informationspraksis omkring den akademiske opgave

Maria Viftrup Schneider, Susanne Thrige — Mon, 24 Oct 2011 00:00:00 +0200

Med udgangspunkt i Annemaree Lloyds informationspraksis-begreb analyserer artiklen studerendes informationspraksis med fokus på brugen af tekstuelle, sociale og kropslige informationskilder. Analysen baserer sig på en interviewundersøgelse af 8 studerendes oplevelse af akademisk opgaveskrivning og informationssøgning på to bacheloruddannelser.

Undersøgelsen belyser dels studerendes brug af de tre forskellige informationskilder, og dels hvordan denne brug synes at være påvirket af deres opfattelse af den uddannelsesmæssige kontekst (alignment), samt deres vurdering af den ́tilstrækkelige ́ indsats (satisficing).

Fallet ”Such a MeSH” : Problembaserat lärande för informationskompetens

Lotti Dorthé, Madeleine du Toit, Evaggelia Papia — Mon, 24 Oct 2011 00:00:00 +0200

Hur når vi målen som rör informationskompetens i vår undervisning? Frågan ställdes av en lärare och en bibliotekarie vid Odontologiska fakulteten på Malmö högskola. Den ledde till ett samarbete där bibliotekariens undervisning integrerades helt i fall - studierna på tandteknikerutbildningen. Artikeln beskriver upplägg och genomförande av en modell där informationskompetens och problembaserat lärande

kombineras (här kallat IK&PBL-modellen). Bibliotekariens pedagogiska förhållningssätt är karaktäristisk för den övriga utbildningen på tandvårdshögskolan. Tentamensresultat och kursutvärderingar visar att IK&PBL-modellen bidrar till att utveckla studenternas förmåga att söka information och granska källkritiskt samt ger upphov till diskussioner

omkring begreppet vetenskaplighet. Bibliotekarien får en inblick i studenternas utbildning, ökad ämneskunskap och förståelse för inlärningsprocessen medan läraren får insyn i studenternas problem med

informationssökning och källkritik.

Findability och informationskompetens vid webbnavigation

Jonas Fransson — Mon, 24 Oct 2011 00:00:00 +0200

I artikeln diskuteras relationen mellan användare, informationsobjekt, informationssystem och webben i kombination med koncepten findability och informationskompetens. I alla definitioner av informationskompetens är en aspekt förmågan att på ett effektivt sätt skaffa sig tillgång till den information som behövs. Men all information är inte lika tillgänglig, även om den är publicerad och fritt tillgänglig på webben. Varje webbsida, eller annat informationsobjekt, har en grad av findability. Graden av findability

är avhängigt av relationerna mellan objekt, informationssystem och webben. Sex delkoncept är identifierade: objektets karaktäristika, tillgänglighet, intern

navigation, intern sökning, nåbarhet och webbprestige. Både informationskompetens och findability definieras som frågeoberoende aspekter vid sökning, och de samverkar på ett strukturellt plan.

Den rådne banan på kort : Visuel literacy - fra billeder til viden

Lars Brodersen, Jan K. Staunstrup, Steffen Knak-Nielsen — Mon, 24 Oct 2011 00:00:00 +0200

Mange taler om ”Udkantsdanmark”, men ingen gør tilsyneladende noget

virkningsfuldt ved det, selv om regeringen kommer med politiske udspil, ændrer lovgivningen og opfinder nye støttemuligheder i lange baner. Det er der givetvis forskellige årsager til. En kunne være, at det slet ikke er ønsket, at der gøres noget virkningsfuldt ved Udkantsdanmark. En anden

kunne være, at debatgrundlaget og den præsenterede information er for ringe.

Artiklen viser eksempler på kort fra den eksisterende, ikke altid konstruktive debat om Udkantsdanmark. Som modstykke hertil præsenteres i artiklen utraditionelle kort, der er designet til netop som

visual literacy at bidrage til, at der overhovedet bliver en reel debat om Udkantsdanmark & Kernedanmark.

Artiklen fremlægger ikke et politisk synspunkt. Artiklen præsenterer, hvor forbløffende effektivt politiske synspunkter kan fremlægges ved at tænke og agere i visual literacy. Artiklens budskab er at fremme den konstruktive debat generelt, hvor Den Rådne Banan og kortene blot tjener som eksempel.

LibGuide som social platform

Susanne Nielsen, Berit Volder Kjær, Bente Thorup Andersen — Mon, 24 Oct 2011 00:00:00 +0200

Artiklens formål er at belyse udviklingsprojektet omkring udformningen af e-læringsværktøjet LibGuide.

LibGuide er planlagt som en digital og didaktisk værktøjskasse, der skal understøtte informationskompetence i gymnasierne. Undervisere og bibliotekarer skal sammen ved brug af værktøjet udarbejde undervisningsforløb. Det er formålet herved at højne både kvaliteten af undervisningen og udviklingen af elevernes informationskompetence. LibGuide er planlagt til at skulle understøtte en kommunikativ forståelse og samarbejdet mellem eleverne og bibliotekar/lærer, dvs. der er fokus på det sociale aspekt. Artiklen viser at de nævnte mål indebærer et eksplorativt udviklingsforløb. Udviklingen af et værktøj, der skal indfri de nævnte samarbejdsmæssige aspekter, forudsætter en evalueringsproces, hvor der gives tid til erhvervelsen af mange erfaringer og refleksioner.

Artiklen gør rede for de ideer, der ligger bag udviklingen af prototypen i fase 1 samt hvilket indhold denne første prototype havde. Dernæst beskrives fase 2, hvorledes prototypen er anvendt i undervisningen, hvordan den blev evalueret og herunder hvilke resultater der kom ud af dette. I artiklens sidste del gennemgås fase 3, nemlig kravspecifikationen, der bygger på de nævnte resultater samt øvrige erfaringer.

Afslutningsvis reflekteres der over projektets forløb.

Informationskompetence : Set ud fra to forskellige praksisteorier

Trine Schreiber — Mon, 24 Oct 2011 00:00:00 +0200

I de senere år er praksisteorier blevet anvendt indenfor undersøgelser og analyser af informationskompetence. Teorierne er dog indbyrdes forskellige og vil derfor have forskellige implikationer for analyser af informationskompetence. Det er artiklens formål at sammenligne to praksisteorier, nemlig Theodore Schatzki ́s og Etienne Wenger ́s teorier med hensyn til hvad de indebærer for et emne som informationskompetence. De to tilgange har en del fælles træk men har også mange forskelle. Artiklen konkluderer at Schatzki ́s tilgang indebærer at man kan tale om såvel en informationspraksis som en informationskompetencepraksis. Kompetence og dermed informationskompetence kan ikke betragtes isoleret, men skal ses i sammenhæng med øvrige elementer i definitionen af en social praksis. Denne praksis indgår samtidig i et net af mange praksisser. Et centralt tema inden for emnet informationskompetence kan derfor være hvordan en informationspraksis kan opretholdes eller transformeres gennem netop dens sammenkædning med andre praksisser. Wenger ́s tilgang betyder derimod at man kan tale om et praksisfællesskabs kompetencesystem. På baggrund af en meningsforhandling udvikler praksisfællesskabet sit

kompetencesystem og herunder dets informationskompetencesystem. Dette kan dog i f.eks. en organisation udfordres af andre værdier og dermed få vanskeligt ved at blive anerkendt som kompetencer.

Et centralt tema inden for emnet informationskompetence kan derfor være den forskellighed og eventuelle konflikt, der kan være mellem praksisfællesskabets læreprocesser og kompetencesystem og de krav

som f.eks. den omkringliggende organisation opstiller. Artiklen konkluderer at det for begge teorier er vanskeligt at planlægge en ændring i en informationspraksis eller i et informationskompetencesystem. Forandringer er nemlig konstitueret af enten netværket af praksisser eller af praksisfællesskabets meningsforhandlinger.

Summaries

Trine Schreiber — Mon, 24 Oct 2011 00:00:00 +0200

Kolofon

Trine Schreiber — Tue, 01 Nov 2011 00:00:00 +0100

7. årgang, nr. 2/3, udgivet november 2011

ISSN 1604-7869
ISSN (online) 1901-1040

© Forfatterne og Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidl. Danmarks Biblioteksskole). Det er tilladt at kopiere frit til privat brug med tydelig kildeangivelse. Kopiering i større omfang til undervisningsbrug o.l. kan kun ske efter indhentning af forfatternes og IVA’s tilladelse eller i henhold til kopieringsaftale med Copy-Dan.

Redaktion:
Helene Høyrup (ansvh.)
Jette Hyldegård
Trine Schreiber

Redaktør af dette nummer:
Trine Schreiber

Layout: Bruno Kjær

Illustrationer til dette nummer:
Jesper Dalgaard

Forord

Trine Schreiber — Mon, 24 Oct 2011 00:00:00 +0200