Bol og By: Meddelelser fra Landbohistorisk Selskab

Forord

Erik Helmer Pedersen, Michael Hertz — Mon, 07 Mar 1977 00:00:00 +0100

Den nye redaktion lancerer her linjen for den nye række af temanumre, hvoraf dette er det første.

Omlægningen fra vegetabilsk til animalsk produktion i dansk landbrug efter ca. 1850.

Peter Thonning Olesen — Mon, 07 Mar 1977 00:00:00 +0100

Forfatteren var tilknyttet Institut for Økonomisk Historie ved Københavns Universitet, hvor han i 1976 fremlagde et Memorandum om de metodiske problemer forbundet med samme emne.

Emnet for artiklen er et af de mest centrale emner inden for den økonomiske historie og især landbrugshistorien, da omlægningen fra vegetabilsk til animalsk produktion påvirkede alle sektorer af det danske samfund, fordi landbrugseksporten gav den fornødne valuta til import af råstoffer også til industrien. Hovedkilden er den af Statistisk Bureau for første gang i 1861 gennemførte landsdækkende kreatur- og arealtælling, som blev gentaget hver 5. år indtil 1881. Der var vel at mærke tale om en undersøgelse på mikroplan af samtlige ejendomme i Danmark over en 20-årig periode.

Peter Thonning Olesen har på dette grundlag gennemført en deltaljeret undersøgelse af kreaturhold og arealudnyttelse i Magleby Sogn på Stevns. Han konkluderer: ” at den videre udforskning af omlægningsfasen i dansk landbrug efter ca. 1850 med udbytte kan gennemføres ved en stadig vekslen mellem undersøgelser på mikroplan, som den her fremlagte, og undersøgelser på makroplan.”

Landbrugseksportens varemæssige sammensætning og geografiske spredning 1860-90

Sven B. Nielsen — Mon, 07 Mar 1977 00:00:00 +0100

Forfatteren blev cand.mag. i historie og samfundsfag i 1975. Han var ansat ved VUC Vest 1976-2011. Artiklen er en direkte fortsættelse af den forrige, idet undersøgelsernes formål har været at bidrage til en yderligere afklaring af sammenhængen mellem landbrugsomlægningen, udenrigshandelen og de interne driftsøkonomiske faktorer. Rent praktisk lægges der op til en analyse med udgangspunkt i de regionale eksportmønstre. Det kildemæssige grundlag udgøres primært af et hidtil ubenyttet materiale, nemlig toldstedernes indberetninger angående landbrugseksporten.

Forfatteren konkluderer, at gennembruddet i omlægningen skete omkring 1871-72, samt at omlægningen til animalsk produktion skete i forskelligt tempo fra landsdel til landsdel og at forskellige faktorer gjorde sig gældende fra region til region.

Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890.

Claus Bjørn — Mon, 07 Mar 1977 00:00:00 +0100

Forfatteren (1944-2005) var landbrugshistoriker, ansat som lektor i historie ved Københavns Universitet til sin død. Han var i en lang periode formand for Landbohistorisk Selskab. Han var initiativtager til og hovedredaktør af Det danske Landbrugs Historie bd. 1-4 1988 f. Han skrev magisterkonferens om de danske andelsmejeriers historie.

Artiklen handler om en lidt overset fase i de danske mejeriers historie. Fra omkring 1860 skete der er stor teknologisk udvikling af nye mejerier, som imidlertid især rettede sig mod det større landbrug. For de mindre landbrug blev løsningen andelsmejerierne, der i 1880-erne slog igennem i hele landet.

Claus Bjørn undersøger i artiklen en gruppe mejerier, kaldet ”fællesmejerierne”, der i årene før andelsmejerierne var temmelig udbredte, og som modtog mælk fra flere - som regel mindre - landbrug til fælles behandling, og som oftest blev oprettet og drevet for enkeltmands regning. Der har også til stadighed ved siden af andelsmejerierne arbejdet privatejede mejerier, der nogenlunde konstant har behandlet ca. 10 % af den samlede mælkemængde.

Bjørn konkluderer, at ”fællesmejerierne” bidrog til den teknologiske udvikling af mejeribruget, som direkte sammen med en stab af veluddannede mejerister kunne overføres til andelsmejerierne.

En undersøgelse af dræningens rentabilitet 1850-1885. Et sammendrag af speciale i politstudiet (l975)

Inger Jensen — Mon, 07 Mar 1977 00:00:00 +0100

Dræning er en betegnelse for afvanding af jord ved underjordiske ledninger af forskelligt materiale. Man har kendt til afvanding af jord med ledninger af sten, grus og ris-knipper meget langt tilbage i tiden. Omkring år 1800 begyndte man i England at anvende lerrør som ledningsmateriale. Men først da man i 184Q’erne opfandt en maskine, der kunne presse rørene ud, så de kunne laves hurtigt og billigt, fandt metoden almindelig udbredelse.

Her i landet begyndte man så småt at dræne i 1852—53, men kom først rigtigt ī gang i begyndelsen af 1860’erne. Herefter drænede man ivrigt indtil 1880’erne, hvorefter interessen tabte sig igen, vel nok på grund af landbrugets omlægning fra kornproduktion til produktion af animalske produkter.”

Forfatteren konkluderer, at alt tyder på, at nytten har stået i rimeligt forhold til omkostningerne, men det kan ikke dokumenteres.

Fæstegodssalg på østjyske majorater. En metodisk og administrationsteknisk studie

Stig Günther Rasmussen — Mon, 07 Mar 1977 00:00:00 +0100

Forfatteren f. 1947, mag. art. i historie fra Aarhus Universitet i 1974. I 1979 blev han teolog og derefter sognepræst.

Udgangspunktet for artiklen er, at der i de første 25 år efter Grundlovens indførelse var knap en fjerdedel af landets jord, der fra at være belagt med fæstebånd gik over til at blive enten selveje eller arvefæste med ret til at sælge og pantsætte, mens der i 1850erne alene blev afhændet mere end 3 gange så meget fæstejord til selveje som i de foregående 15 år.

Forfatteren diskuterer de forskellige mulige årsager til denne udvikling gennem et studie af grevskabet Frijsenborg og stamhusene Bidstrup og Rosenholm. Kildemæssige og metodiske problemer diskuteres.

Landarbejdernes kår 1850-90

Jørgen Witte — Mon, 07 Mar 1977 00:00:00 +0100

Forfatterens mål med undersøgelsen er, at ridse den aktuelle viden om landarbejdernes kår op, sådan som den fremtræder i den historiske litteratur. Denne gennemgang behandler først spørgsmålet om landarbejdergruppens størrelse samt det dermed sammenhængende spørgsmål om afvandringen fra landet. Der opsummeres den daværende viden om landarbejdernes levestandard ud fra en del af de faktorer, den kan opdeles i. Derpå følger diskussion af nogle metoder og kilder til en videre udforskning af landarbejdernes kår. Forfatteren peger her på begrebet fattigdom som vigtigt.