https://tidsskrift.dk/bolm/issue/feed 2018-03-07T20:09:54+01:00 Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen jggj@hum.ku.dk Open Journal Systems <p>Siden 1956 har Landbohistorisk Selskab udgivet et tidsskrift, som handler om landbrugets og landbefolkningens historie. Geografisk er det stort set afgrænset til Danmark, og kronologisk dækker det tiden fra middelalderen til nutiden. Tidsskriftet udkommer stadig.</p> <p><br>Undervejs har tidsskriftet haft fire forskellige navne, som dækker over forskellige serier.</p> <p><br>”Bol og by. Meddelelser fra Landbohistorisk Selskab”, som findes her, er den første. Under dette navn udkom i alt ti numre med uregelmæssige mellemrum frem til 1978. De ti numre repræsenterer en blanding af små monografier (nr. 1-3), kildeudgaver (nr. 6 og 7) og egentlige tidsskriftnumre med en række artikler (nr. 4, 5, 8 samt 2. række nr. 1-2). Rækken er afsluttet. På denne hjemmeside finder man alene en digital genpublicering af de oprindelige numre fra 1956-78.</p> <p><br>Fra 1980 er tidsskriftet udkommet mere regelmæssigt, dog under tre forskellige navne: <br>”<a title="Landbohistorisk Tidsskrift. Bol og by" href="https://tidsskrift.dk/index.php/labo">Landbohistorisk Tidsskrift. Bol og by</a>”, udkom 1980-84, <br>”<a title="Bol og by. Landbohistorisk Tidsskrift" href="https://tidsskrift.dk/index.php/bola/index">Bol og by. Landbohistorisk Tidsskrift</a>”, udkom 1985-2003 <br>”<a title="Landbohistorisk Tidsskrift" href="https://tidsskrift.dk/index.php/landbohist">Landbohistorisk Tidsskrift</a>”, begyndte at udkomme i 2004. Udkommer stadig.</p> <p><br>Pga. skift i navn og ISSN-nummer har de formelt status som forskellige tidsskrifter, som derfor også findes på hver sin side på denne OJS-portal. Vi ser dog de forskellige rækker som en naturlig fortsættelse af hinanden.</p> <p><br>Nye manuskripter skal indsendes under rækken ”<a title="Landbohistorisk Tidsskrift" href="https://tidsskrift.dk/index.php/landbohist">Landbohistorisk Tidsskrift</a>”.</p> <p>&nbsp;</p> https://tidsskrift.dk/bolm/article/view/104672 2018-03-07T20:09:53+01:00 Erik Helmer Pedersen landbohist@gmail.com Michael Hertz landbohist@gmail.com

Den nye redaktion lancerer her linjen for den nye række af temanumre, hvoraf dette er det første.

1977-03-07T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/bolm/article/view/104673 2018-03-07T20:09:53+01:00 Peter Thonning Olesen landbohist@gmail.com

<p class="textbox">Forfatteren var tilknyttet Institut for Økonomisk Historie ved Københavns Universitet, hvor han i 1976 fremlagde et Memorandum om de metodiske problemer forbundet med samme emne. </p><p class="textbox"> Emnet for artiklen er et af de mest centrale emner inden for den økonomiske historie og især landbrugshistorien, da omlægningen fra vegetabilsk til animalsk produktion påvirkede alle sektorer af det danske samfund, fordi landbrugseksporten gav den fornødne valuta til import af råstoffer også til industrien. Hovedkilden er den af Statistisk Bureau for første gang i 1861 gennemførte landsdækkende kreatur- og arealtælling, som blev gentaget hver 5. år indtil 1881. Der var vel at mærke tale om en undersøgelse på mikroplan af samtlige ejendomme i Danmark over en 20-årig periode.</p><p class="textbox">Peter Thonning Olesen har på dette grundlag gennemført en deltaljeret undersøgelse af kreaturhold og arealudnyttelse i Magleby Sogn på Stevns. Han konkluderer: ” at den videre udforskning af omlægningsfasen i dansk landbrug efter ca. 1850 med udbytte kan gen­nemføres ved en stadig vekslen mellem undersøgelser på mikroplan, som den her fremlagte, og undersøgelser på makroplan.”</p>

1977-03-07T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/bolm/article/view/104674 2018-03-07T20:09:54+01:00 Sven B. Nielsen landbohist@gmail.com

<p class="textbox">Forfatteren blev cand.mag. i historie og samfundsfag i 1975. Han var ansat ved VUC Vest 1976-2011<em>. </em>Artiklen er en direkte fortsættelse af den forrige,<em> </em>idet<em> </em>undersøgelsernes formål har været at bidrage til en yderligere afklaring af sammenhængen mellem landbrugsomlægningen, udenrigshandelen og de interne driftsøkonomiske faktorer. Rent praktisk lægges der op til en analyse med udgangspunkt i de regionale eksportmønstre. Det kildemæssige grundlag udgøres primært af et hidtil ubenyttet materiale, nem­lig toldstedernes indberetninger angående landbrugseksporten.</p><p class="textbox">Forfatteren konkluderer, at gennembruddet i omlægningen skete omkring 1871-72, samt at omlægningen til animalsk produktion skete i forskelligt tempo fra landsdel til landsdel og at forskellige faktorer gjorde sig gældende fra region til region.</p>

1977-03-07T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/bolm/article/view/104675 2018-03-07T20:09:54+01:00 Claus Bjørn landbohist@gmail.com

<p class="textbox">Forfatteren (1944-2005) var landbrugshistoriker, ansat som lektor i historie ved Københavns Universitet til sin død. Han var i en lang periode formand for Landbohistorisk Selskab. Han var initiativtager til og hovedredaktør af <em>Det danske Landbrugs Historie</em> bd. 1-4 1988 f. Han skrev magisterkonferens om de danske andelsmejeriers historie.</p><p class="textbox">Artiklen handler om en lidt overset fase i de danske mejeriers historie. Fra omkring 1860 skete der er stor teknologisk udvikling af nye mejerier, som imidlertid især rettede sig mod det større landbrug. For de mindre landbrug blev løsningen andelsmejerierne, der i 1880-erne slog igennem i hele landet.</p><p class="textbox">Claus Bjørn undersøger i artiklen en gruppe mejerier, kaldet ”fællesmejerierne”, der i årene før andelsmejerierne var temmelig udbredte, og som modtog mælk fra flere - som regel mindre - landbrug til fælles behandling, og som oftest blev oprettet og drevet for enkeltmands regning. Der har også til stadighed ved siden af andelsmeje­rierne arbejdet privatejede mejerier, der nogenlunde konstant har behandlet ca. 10 % af den samlede mælkemængde.</p><p class="textbox">Bjørn konkluderer, at ”fællesmejerierne” bidrog til den teknologiske udvikling af mejeribruget, som direkte sammen med en stab af veluddannede mejerister kunne overføres til andelsmejerierne.</p>

1977-03-07T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/bolm/article/view/104676 2018-03-07T20:09:54+01:00 Inger Jensen landbohist@gmail.com

<p class="textbox">Dræning er en betegnelse for afvanding af jord ved underjordiske ledninger af forskelligt materiale. Man har kendt til afvanding af jord med ledninger af sten, grus og ris-­knipper meget langt tilbage i tiden. Omkring år 1800 begyndte man i England at anvende lerrør som lednings­materiale. Men først da man i 184Q’erne opfandt en maskine, der kunne presse rørene ud, så de kunne laves hurtigt og billigt, fandt metoden almin­delig udbredelse.</p><p class="textbox">Her i landet begyndte man så småt at dræne i 1852—53, men kom først rigtigt ī gang i begyndelsen af 1860’erne. Herefter drænede man ivrigt indtil 1880’erne, hvorefter interessen tabte sig igen, vel nok på grund af landbrugets omlægning fra kornproduktion til produktion af animalske produkter.”</p><p class="textbox">Forfatteren konkluderer, at alt tyder på, at nytten har stået i rimeligt forhold til omkostningerne, men det kan ikke dokumenteres.</p><p class="textbox"> </p>

1977-03-07T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/bolm/article/view/104677 2018-03-07T20:09:54+01:00 Stig Günther Rasmussen landbohist@gmail.com

<p class="textbox">Forfatteren f. 1947, mag. art. i historie fra Aarhus Universitet i 1974. I 1979 blev han teolog og derefter sognepræst.</p><p class="textbox">Udgangspunktet for artiklen er, at der i de første 25 år efter Grundlovens indførelse var knap en fjerdedel af landets jord, der fra at være belagt med fæstebånd gik over til at blive enten selveje eller arvefæste med ret til at sælge og pant­sætte, mens der i 1850erne alene blev afhændet mere end 3 gange så meget fæstejord til selveje som i de foregående 15 år.</p><p class="textbox">Forfatteren diskuterer de forskellige mulige årsager til denne udvikling gennem et studie af grevskabet Frijsenborg og stamhusene Bidstrup og Rosenholm. Kildemæssige og metodiske problemer diskuteres.</p>

1977-03-07T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Tidsskriftet og forfatterne https://tidsskrift.dk/bolm/article/view/104678 2018-03-07T20:09:54+01:00 Jørgen Witte joergenwitte@gmail.com

<p class="textbox">Forfatterens mål med undersøgelsen er, at ridse den aktuelle viden om landarbejdernes kår op, sådan som den fremtræder i den historiske litteratur. Denne gennem­gang behandler først spørgsmålet om landarbejdergruppens størrelse samt det dermed sammenhængende spørgsmål om afvandringen fra landet. Der­ opsummeres den daværende viden om landarbejdernes levestan­dard ud fra en del af de faktorer, den kan opdeles i. Derpå følger diskussion af nogle metoder og kilder til en videre udforskning af land­arbejdernes kår. Forfatteren peger her på begrebet fattigdom som vigtigt.</p>

1977-03-07T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Tidsskriftet og forfatterne